Livsfortællinger fra andre

Min far var god nok, men formåede simpelthen bare ikke at kæmpe sig vej ud af alkoholens helvede. Jeg er med tiden blevet overbevist om, at der aldrig har været noget som helst ondsindet bag min fars handlinger og „mærkelige adfærd“, men det er et absolut faktum, at børn og alkoholikere slet ikke går hånd i hanke. Alkoholen vinder over kærligheden – desværre – og så kan kærligheden være nok så stor. Det vidste jeg bare ikke, da jeg var lille.

Jeg kan tydeligt huske, at min mor og jeg stod på Valby Station. Jeg var 14 år gammel, og det er en af de vigtigste dage i mit liv. For den dag besluttede jeg, at jeg ikke var skyld i min mors alkoholisme. Jeg var ikke skyld i, at min mor havde det så skidt.

Jeg voksede op i et hjem, hvor dagligdagen var præget af utryghed, usikkerhed og en masse ballade såsom druk, skænderier. Efterhånden som øretæverne tog til, vænnede jeg mig til dem, så jeg til sidst ikke længere kunne mærke den smerte som øretæverne kan give en knægt som jeg var. Jeg fandt hurtig ud af, at alkohol fik mig til at glemme problemerne og skjule angsten, som jeg led af hver dag. Den dag i dag lever jeg som en ædru alkoholiker på mit 4. år.

Efter en barndom og ungdom, hvor vi fire børn havde fået et forkvaklet følelsesliv på grund af vores mors pille- og alkoholmisbrug, så var vi blevet totalt kolde i røven alle sammen. Bægeret var flydt over. vi var alle fire enige om at give vores mor et ultimatum: „Bliv ædru, eller du ser aldrig dine børn mere.“

Der var gået en del år, hvor jeg havde et dagligt forbrug på 35-40 genstande. Jeg var rigtig alkoholiker, kunne vågne midt om natten med gevaldige hedeture, og masser af abstinenser. Og måtte selvfølgelig stå op og have noget at drikke. På et tidspunkt blev det så min kone for meget. Min kone havde undersøgt mulighederne, og fået mig indskrevet på en behandlingsinstitution. Uanset hvor langt nede jeg har været (og det er sgu langt skal jeg hilse og sige), står jeg i dag som et lysende eksempel på at det kan lade sig gøre at blive ædru.

Det var først, da vi boede i Tyskland, at alkoholmisbruget blev rigtig slemt. Udadtil skulle vi holde en god facade. Min mor og stedfar var den slags "skjulte alkoholikere". Kun folk der var meget tæt på vidste det. Det gik op for mig, som en tsunami der væltede ind over mig, hvor lidt værd jeg egentlig var for min mor. Hvis min mor skulle vælge mellem mig og en pakke cigaretter, ville hun vælge cigaretterne. Hvis jeg skal give ét godt råd til andre, der står i samme situation, som jeg stod i, skal det være at tale med en professionel om det - søg professionel hjælp!

Jeg drak mig hele tiden fuld, uden at vennerne, skolen eller arbejdet satte spørgsmålstegn ved mit alkoholforbrug.

Der var engang hvor jeg kunne nyde alkohol. Der var engang hvor jeg kun blev fuld til fester. Der var engang hvor jeg levede sammen med min kæreste og mine børn i et dejligt hjem og fremtiden synes lys.Så ramte katastrofen.

Jeg begyndte at drikke da jeg var 14 år og har drukket lige siden indtil for 9 måneder siden hvor jeg var i behandling i Jylland.