Alkolinjen

Støtte til pårørende: Alkolinjens rådgivning og tilbud

Er du tæt på en, der drikker for meget, eller er du i tvivl om, hvorvidt der er et problem, så skal du ikke tøve med at henvende dig til Alkolinjen.

Rådgiverne på Alkolinjen taler hvert år med tusindvis af pårørende til mennesker, som drikker for meget. Gennemgående for deres beretninger er, at et alkoholproblem hos et familiemedlem eller anden nær relation i høj grad påvirker de pårørende.

Uanset hvad du har brug for, kan du altid ringe til Alkolinjen på tlf. 80 200 500 og blive guidet videre. Vi rådgiver både ægtefæller, partnere, kærester, børn, forældre, venner, arbejdsgivere, medarbejdere og kolleger til mennesker med et alkoholproblem.

Kontakt Alkolinjen

Ring til Alkolinjen på telefon 80 200 500.

Alkolinjens åbningstider:

  • Mandag til fredag kl. 09.00-17.00

I samme åbningstider kan du også chatte med en rådgiver.

Du kan også få skriftlig rådgivning på Alkolinjens brevkasse, der har åbent døgnet rundt.

Det kan du tale med rådgiverne om

Det er svært at være pårørende til en, der drikker for meget, og det kan derfor være en hjælp at snakke med en rådgiver, der har indsigt i, hvordan det er.

Vores rådgivere kan hjælpe dig videre, hvis du selv har brug for hjælp, ligesom de kan give dig gode råd til, hvordan du kan støtte den, der drikker for meget. Du kan også få gode råd til at tage den svære samtale med den drikkende, og vores rådgivere øver gerne samtalen igennem med dig.

Det ringer pårørende ofte til Alkolinjen om:

  • Ønsket om at hjælpe den drikkende eller hjælpe sig selv, og hvad de kan gøre.
  • Vil gerne tage problemet op med den drikkende og har brug for råd til at starte samtalen.

Du kan være anonym

Når du ringer eller skriver til rådgiverne, kan de ikke se, hvem du er, og du behøver heller ikke oplyse dit navn. Rådgiverne har tavshedspligt, og de må ikke må fortælle det, du fortæller, til andre.

Du kan vælge at fortælle, hvem du er, eller i hvilken kommune du bor, hvis du for eksempel ønsker at få hjælp til at finde et behandlingstilbud tæt på, hvor du bor. Men det er dig selv, der beslutter, om du vil opgive din anonymitet.

Læs mere om Alkolinjen og mød rådgiverne.