Større fokus på trivsel kommer alkoholproblemer til livs hos virksomhed
Af Thomas Rosenberg Lehmann
Hos Arla Foods’ mejeri i Nr. Vium i Vestjylland har de haft stor succes med et fokus på åbenhed omkring trivsel på arbejdspladsen. Det fortæller mejeridirektør Claus Hansen, der fremhæver, at det har været meget givende for deres opmærksomhed på mange forskellige former for mistrivsel, herunder udfordringer med alkohol.
- Der kan være mange grunde til, at en medarbejder opfører sig mærkeligt eller anderledes over en kort eller længere periode, så det handler jo egentlig om nærvær. Det er, at vi tager os af hinanden, og vi tager os om hinanden, og det har gjort en kæmpe forskel, fortæller han.
Den store forskel har blandt andet vist sig i nogle helt konkrete situationer, hvor medarbejdere har kommet sig over deres alkoholproblemer, og hvor kollegaerne samtidig ikke skal gå alene med bekymringer.
- Specifikt har vi nogle medarbejdere gående nu, som ikke længere har et misbrug, og vi kan se på dem, at de har det meget bedre fysisk og psykisk. De lever ikke længere et dobbeltliv og har fået ordnet nogle ting derhjemme, som har været en byrde i mange år. Så de her mennesker blomstrer helt vildt, og det er fantastisk at høre, siger Claus Hansen.
Han understreger, at de fleste af medarbejderne, der har været i behandling for alkoholproblemer, har haft stor glæde af at åbne op over for deres kollegaer. Og de tætte kollegaer har samtidig oplevet en lettelse og tryghed ved ikke at skulle gå med en hemmelighed om de pågældende medarbejdere.
På den måde har de også fået opbygget et mere afslappet tillidsforhold til hinanden på arbejdspladsen, der går igen i den nu velkendte samtale om trivsel og velvære.
Vigtigt at få klædt arbejdspladsen på til at håndtere alkoholproblemer
Det var et lokalt samarbejdsudvalg, bestående af tillidsvalgte og afdelingsledere, der tog initiativ til at opdatere og efterleve arbejdspladsens alkohol- og rusmiddelpolitikker. Og her blev de enige om, at uddannelse var et nødvendigt skridt på vejen til bedre at kunne håndtere alkoholproblemer på arbejdspladsen.
- Vi så, at hvis vi skal have større forståelser og indsigt i alkohol og rusmidler, så var der også behov for, at vi blev uddannede inden for det, og hvad vi gør, når vi konstaterer, at en medarbejder har problemer, siger Claus Hansen.
Derfor har de også indgået et samarbejde med Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern, der i første omgang har afholdt kurser for udvalgte medarbejdere om alkohol- og rusmiddelproblemer.
- Det har ligesom været for at få os alle sammen kalibreret til, hvad et misbrug er, hvordan man kan spotte det, de typiske konsekvenser af et problem, der ikke bliver taget hånd om, og hvilke muligheder vi som kollegaer har for at hjælpe, fortæller Claus Hansen.
Derudover bruger mejeriet løbende rusmiddelcenteret til sparring i forhold til udarbejdelsen af procedurer for, hvordan de bør forholde sig til mistanke om alkoholproblemer på arbejdspladsen. Men de gør også aktivt brug af samarbejdet i konkrete sager.
- Vi går ikke ind og leger eksperter, overhovedet ikke, det kan vi ikke. I første omgang ringer vi til rusmiddelcenteret og fortæller, at vi har en medarbejder, som enten erkender at have et problem eller som vi mistænker for at have et problem. Så tager vi rusmiddelcenteret med ind til nogle flere samtaler med medarbejderen for at finde ud af, hvad der er i det her. Hvis der er et reelt alkoholproblem, så er det faktisk rusmiddelcenteret, som tager over, siger Claus Hansen.
Det gør det også meget nemmere for ham som leder at håndtere sager med alkohol, når han har nogle klare procedurer at ty til, fortæller Claus Hansen:
- Det er jo en tryghed. Det betyder, at jeg har en kendt procedure og regelværk, som vi skal holde os til, så det gør tingene meget, meget lettere.
Opmærksomhed på alkohol og rusmidler som del af trivslen
På mejeriet er opmærksomheden på alkoholproblemer en del af det generelle fokus på, om ens kollegaer viser tegn på at mistrives. Det viser sig blandt andet ved, at trivsel er et fast punkt på mødeagendaen på de daglige tavlemøder. Men hvordan starter man lige en snak om trivsel med sine kollegaer? Det har de en meget konkret løsning på hos Arla Foods i Nr. Vium.
- For at trivsel ikke bliver sådan et mærkeligt punkt, hvor ingen tør sige noget, så har vi nogle talekort, hvor der for eksempel kunne stå et spørgsmål som: ’Hvad glædede du dig rigtig meget til i morges?’ eller ’Nævn en arbejdssituation, hvor en kollega har hjulpet dig med et eller andet.’ Altså der står sådan en række ledende spørgsmål, man kan vælge imellem, og på den måde kommer der faktisk en snak i gang, fortæller Claus Hansen.
På den måde, forklarer han, bliver medarbejderne hjulpet på vej i starten og kan gradvist lægge kortene til side og selv tage styringen.
- Afdelinger, som har gjort det her i længere tid, de behøver slet ikke talekort, for de kommer selv med de gode eksempler, og de rækker faktisk hånden op og siger; ’Jeg vil gerne anerkende min kollega for sådan og sådan.’, så stille og roligt vender tingene til det positive, hvor man deler rigtig meget, siger han.
Ud over tavlemøderne, har virksomheden etableret en online platform, hvor medarbejderne kan orientere sig om de forskellige politikker og procedurer knyttet til det psykiske arbejdsmiljø. Her har de også mulighed for at henvende sig anonymt til en såkaldt Tryghedsgruppe, hvis de har en sag, de gerne vil have vendt fortroligt.
