Pixabay

Her kan børn og unge få hjælp

Når man er pårørende til en, der drikker for meget, er det muligt at få forskellige former for hjælp. Og det samme gælder for børn og unge, der har en forælder, der drikker for meget.

Børn og unge, der vokser op i en familie med alkoholproblemer, kan ofte føle sig ensom og alene med deres tanker, oplevelser og følelser. Udover at tale med en voksen, der står barnet og den unge nær, kan det også være en god ide for barnet og den unge at tale med professionelle med erfaring på området. Det kan være i kommunen eller andre steder med rådgivning.

Børn og unge, der vokser op tæt på en, der drikker, kan mange steder i landet få rådgivning, samtaler og andre former for hjælp.

Vi har lavet en oversigt over en masse forskellige tilbud, hvor børn og unge, der er pårørende til en, der drikker, kan få hjælp. Klik dig ind på vores Danmarkskort og se, hvor der er hjælp i nærheden af dig.

Find Danmarkskortet