Spørgsmål og svar om ældre og alkohol

Vi har samlet en række ofte stillede spørgsmål og svar om ældre og alkohol. Vi håber, de kan besvare nogle af dine spørgsmål, og ellers kan du ringe til Alkolinjen på 80 200 500 og få råd. Det er gratis og helt anonymt.

Nedenfor finder du en række spørgsmål og svar. Nogle er fra mennesker med alkoholproblemer. Andre er fra mennesker, der er nære pårørende til en, som drikker for meget.

Finder du ikke svar på, hvad du søgte, kan du ringe til Alkolinjen på tlf. 80 200 500. Det er en gratis og anonym telefonrådgivning, hvor professionelle rådgivere sidder klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan også skrive til en rådgiver i chatten.

Spørgsmål og svar om ældre og alkohol

Jeg har drukket i det meste af mit voksne liv. Er det for sent at stoppe?

Svar: Nej. Mange ældre beslutter at stoppe med at drikke sent i livet. At ændre en gammel vane er ikke nemt, men det kan lykkes.

Er det muligt at udvikle alkoholproblemer som ældre?

Svar: Nogle voksne udvikler et alkoholproblem, når de bliver ældre. Der kan være forskellige årsager til, at man begynder at drikke. Nogle føler sig mere ensomme eller keder sig, når de er pensioneret, andre har oplevet dødsfald blandt nære venner og familie. Nervøsitet eller depressive følelser kan også nogle gange udløse et alkoholproblem.

 Hvad er for meget for en person over 65 år at drikke hver uge? Eller hver dag?
...

Svar: Uanset hvor gammel du er, er intet alkoholforbrug risikofrit for dit helbred. Ældre skal være særligt forsigtige med alkohol, fordi man tåler det dårligere. Ellers gælder de samme udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen for ældre, som for resten af den voksne befolkning. De anbefaler, at du maks. drikker 10 genstande om ugen - uanset køn. 

Det er særligt skadeligt at drikke meget på én gang. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at voksne ikke drikker mere end 4 genstande ved samme lejlighed. Men hvis du er syg eller tager medicin, bør du undgå alkohol. Tal med din læge, hvis du er i tvivl. 

Læs mere om, hvorfor det er farligt at drikke alkohol, samtidig med du tager medicin.

Er det sandt, at et glas rødvin om dagen er sundt?
...

Svar: Drik ikke alkohol for din sundheds skyld. Sådan lyder Sundhedsstyrelsens udmelding. Noget forskning tyder dog på, at et lille alkoholforbrug kan have en hjertebeskyttende effekt for midaldrende og ældre. Men det er sundere at beskytte sit hjerte ved eksempelvis at spise sundt og dyrke motion, fordi sund kost og motion ikke er kræftfremkaldende ligesom alkohol. 

Jeg er bekymret for, at min kusine har et problem med alkohol. Vi spiller kort hver uge, og hun drikker under hele spillet. Den anden kvinde i vores spilleklub har også bemærket det. Da jeg sagde til min kusine, at vi var bekymrede, grinede hun bare. Er der noget andet, jeg kan gøre?
...

Svar: Det er ikke altid nemt at få et menneske til at sige, at de har et problem med alkohol. Nogle ældre kan være flove over deres drikkeri. Andre kan tænke, at deres drikkeri ikke skader nogen. Få gode råd til, hvordan du kan tage samtalen med en, der drikker for meget. 

Find flere gode råd på hjemmesiden til dig, der er pårørende.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål eller vil du vide mere?

Ring til Alkolinjen på tlf. 80 200 500 eller skriv en chatbesked. På Alkolinjen sidder professionelle rådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan være helt anonym, og opkaldet er gratis.