Hvad handler samtalerne om i alkoholbehandling?

De fleste alkoholbehandlingssteder arbejder med samtaleterapi. Under samtalerne taler behandleren med dig om forskellige temaer for at blive klogere på, hvornår og hvorfor du drikker. Andre har brug for at få stillet opgaver, som de kan gå hjem og løse, og så tale ud fra det. Andre igen, har brug for at tale om det, der lige fylder, når de kommer ind ad døren.  

I Rusmiddelbehandlingen i Grindsted starter behandlingen med en udredende samtale:  

- Her får jeg et ret godt blik på, hvad det handler om. Måske kan det være noget med manglende selvtillid, og så er det dér vi skal bygge op. Det kan også være noget helt tilbage fra barndommen eller det tidlige voksenliv, så tager vi fat der i samtalen, fortæller Vibeke Olsson, som er teamleder og alkoholbehandler i Grindsted Rusmiddelcenter. 

Mange alkoholbehandlingssteder vil også i de indledende samtaler spørge ind til ting som:  

• Hvad er dine forventninger til forløbet? 

• Hvad tror du, kan hjælpe dig? 

• Har du tidligere været i behandling? Hvad er din erfaring? 

Nogle er gode til at sætte ord på det, og andre ved ikke, hvad de skal svare. Det er helt i orden ikke at have svar på det hele. Behandlerne kan hjælpe videre uanset hvad.  

Opgaver, du kan få i alkoholbehandling 

Når du er i alkoholbehandling, er det meget normalt at få nogle opgaver, som skal hjælpe med at tydeliggøre, hvornår og hvorfor du drikker. 

En opgave kan for eksempel være at skrive dagbog. Her kan du skrive ned, når du får trang til alkohol, og hvad der sker op til, at du får trangen. Dagbogen kan også bruges til at notere, hvornår du drikker, og hvor meget du cirka har drukket hver gang. Den form for opgave er med til at skabe klarhed over, hvor meget du egentlig drikker, forklarer Vibeke Olsson: 

- Jeg havde en borger, hvor jeg bad hende føre dagbog og tegne en stjerne de dage, hvor hun ikke drak. I starten var der flere sider uden stjerner, men nu når hun er kommet på den anden side, kan hun se, at der er stjerne på mange dage, fordi hun ikke drikker som før. Ud fra det hun skrev i dagbogen, kunne vi så også se, at det faktisk handlede om hendes mor. Det var de dage, hvor hun var hjemme ved moren, at hun drak mest. Denne metode er god, fordi den er meget visuel.  

Det handler om at registrere, hvornår du drikker alkohol for at blive klogere på, hvad du bruger alkohol til og hvornår trangen opstår. 

- Når man har identificeret situationer med høj risiko, kan man bruge det til at lave nogle strategier sammen med personen. Det kan eksempelvis være, hvordan de kan gå til julefrokost uden at drikke, eller hvordan de kan komme gennem aftener alene uden at hive rødvinsflasken frem, fortæller Tine Bergenhagen, der er leder og alkoholbehandler i Novavi Køge behandlingstilbud. 

Herefter kan du teste strategier, som er aftalt med alkoholbehandleren, for at undgå triggeres.

Samtaler, der giver dig en ny tilgang til at håndtere negative tanker og adfærd 

Nogle alkoholbehandlere bruger kognitiv samtaleterapi i alkoholbehandlingen. Det er en bestemt måde at strukturere samtalen på, hvor du kommer til at reflektere over tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd i forbindelse med for eksempel trangen til alkohol. Generelt er formålet at blive bevidst om din negative tankegang, og hvilke følelser og handlinger disse kan skabe – og hvordan du kan gribe de mere kritiske situationer an. 

Samtaler om positive værdier, som motivation for at ændre vaner 

En anden form for samtale handler om værdier og motivation. Her spørger behandleren dig ind til dine værdier og du kan sætte ord på, hvorfor du gerne vil ændre dine alkoholvaner. 

Når du kortlægger dine værdier, kan det blive tydeligt, om du lever i overensstemmelse med dem eller hvordan du kan komme til det. For eksempel hvilken forældre eller ægtefælle, du ønsker at være i fremtiden.

Hvad sker der i slutningen af samtalen med behandleren? 

Efter hver samtale laver alkoholbehandleren ofte en opsummering af, hvad hans/hendes forslag er til emnerne for næste samtale og taler med dig om, hvad du synes væsentligt.

På den måde får I sammen en dagsorden til næste samtale. Men samtalen kan altid justeres, hvis der for eksempel er sket noget siden sidst, der fylder hos dig.