Derfor er der brug for råd til pårørende

Materialet henvender sig til dig, der er pårørende til et menneske, der har et alkoholproblem.

Du kan både være pårørende som ægtefælle, barn, forældre, søskende og bedsteforældre, men du kan også være pårørende som en ven, kollega eller en, der står den drikkende nær på anden vis.

Fakta om pårørende

49 procent af opkaldene til Alkolinjen er fra pårørende.

Bag hvert menneske med alkoholafhængighed er ca. 5 pårørende. Det anslås, at der er 147.000 alkoholafhængige i Danmark, og derfor er der potentielt ca. 750.000 pårørende.

I Danmark vokser ca. 122.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Overordnet kan man sige, at en pårørende er en person, der bekymrer sig følelsesmæssigt om og/eller er påvirket af en anden persons alkoholvaner. Hvis denne beskrivelse på den ene eller anden måde passer på dig, så er du højst sandsynlig en pårørende.

Vi ved, at det kan være utrolig hårdt at være pårørende til et menneske med alkoholproblemer. Vores mål med dette online univers til pårørende er derfor at give dig viden, støtte og hjælp til at håndtere den situation, du befinder dig i.

Husk, du kan altid ringe til vores rådgivere på Alkolinjen og få hjælp og rådgivning. Ring på 80 200 500.

Indholdet til pårørende er udviklet i samarbejde med TrygFonden.