mocktail

Derfor skal du prøve Hvid Januar

Hvid Januar er en måned, hvor man ikke drikker alkohol. Hvid Januar kan være en god anledning til at bryde med eksisterende vaner og tage dem op til overvejelse.
Sober curious

De seneste år er der opstået en ny tendens, der går under navnet sober curious (på dansk ædru-nysgerrig). Når du er sober curious, vælger du ikke nødvendigvis alkohol helt fra, men du tænker mere over, hvor meget du drikker, hvornår og hvorfor. På samme måde, som når du holder Hvid Januar.  

For mange er alkohol blevet en vane, og det kan være svært at ændre. En alkoholfri periode som fx Hvid Januar kan udfordre dine vaner og gøre dig bevidst om, hvor meget du plejer at drikke, og hvordan din krop og sind kan have det efter en længere pause.

Der kan være forskellige årsager til at holde Hvid Januar. Nogle gør det for at starte på en frisk i det nye år, nogle ser det som et eksperiment, og andre ønsker blot at holde en pause fra alkohol.

Uanset hvorfor du vælger at holde Hvid Januar, så er der store gevinster ved ikke at drikke alkohol i en måned, og mange vil hurtigt kunne mærke en forskel i kroppen og føle sig mere friske.

hvid januar
Din krop og pengepung vil takke dig for at holde Hvid Januar. Der er nemlig store gevinster ved ikke at drikke alkohol i en måned.

Gå sammen om at holde Hvid Januar

Det kan være en god idé at alliere sig med familie eller venner, hvis du gerne vil holde Hvid Januar. De kan støtte dig i din beslutning til sociale arrangementer og sørge for alkoholfrie alternativer, hvis der serveres alkohol til resten af selskabet. Måske får de endda lyst til at holde Hvid Januar sammen med dig.

hvid januar
Der findes flere ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv med ikke at drikke alkohol i en måned.