Hvad er et pårørendeforløb?
Når du er tæt på en, som har et alkoholproblem, kan det være hårdt at være i og gå ud over din dagligdag. Derfor er der også specifikke behandlingsforløb til pårørende i mange kommuner.
Som pårørende er der ikke en behandlingsgaranti ligesom der er for personen med alkoholproblemer, men alligevel er der pårørendetilbud i 75 % af offentlige alkoholbehandlinger og 92 % af de private alkoholbehandlinger.
Det er forskelligt, hvilket slags tilbud den enkelte kommune har, men i de fleste tilfælde vil det være individuelle samtaler med en behandler og gruppeterapi med andre pårørende – eller en kombination af begge dele.
Behovet fra person til person kan variere, men på det enkelte sted, vil de sørge for at tilrettelægge et forløb, så det passer til den enkeltes behov, så de får støtte til at håndtere situationen og komme videre.
Sådan foregår et pårørendeforløb
I samtalerne er der fokus på dig som pårørende og problematikkerne, du oplever. Hvordan oplever du dét at være pårørende til en person, der drikker? Som pårørende kan man få hjælp både, hvis personen, der drikker, er indskrevet i behandling, men også selvom den drikkende ikke går i behandling.
Hvis den drikkende er i alkoholbehandling, får du som pårørende ofte en anden behandler, så de to forløb bliver adskilt. Der er nemlig forskel på de to slags samtaler, fortæller Vibeke Olsson, der er teamleder og alkoholbehandler i Grindsted Rusmiddelcenter:
- Hvis en pårørende bliver inviteret med ind i samtalen, så er det relationen mellem dem og deres dynamik, som det handler om. Men når det er en pårørendesamtale, så er det den pårørende, det handler om. Hvad er det, det gør ved dem at være pårørende, siger hun.
Hos Novavi i Køge oplever de ofte, at pårørende henvender sig i deres alkoholbehandling med spørgsmålet om, hvordan de kan få deres partner til at gå i behandling, fordi de har svært ved at håndtere alkoholproblemet.
- Det taler vi gerne med folk om, men vi prøver også at gøre opmærksom på, at de skal passe på sig selv, og at de skal prøve ikke at understøtte den drikkendes adfærd. Lad være med at rydde op efter druk eller dække over det. De pårørende skal i stedet understøtte den positive ædru adfærd og belønne den, fortæller Tine Bergenhagen, der er leder og alkoholbehandler i Novavi Køge behandlingstilbud.
Derfor kan samtalerne handle om at finde frem til nogle andre strategier og handlinger, som kan bruges, hvis du lever tæt på en person med alkoholproblemer.
Pårørendegrupper: Mød andre i samme situation
Nogle alkoholbehandlingssteder har også pårørendegrupper. Du starter typisk med en individuel samtale med en behandler. Herefter starter du i en pårørendegruppe, hvor I mødes hver 14. dag over syv gange. Forud for møderne er der fastsat nogle hovedtemaer, som er udgangspunkt for mødet.
Mange som lever tæt på en person som drikker, kan føle, at de er alene med udfordringerne, som følger med. Derfor kan det være rart at tale med andre, som har nogle af de samme erfaringer og oplevelser. Det kan give en rar følelse af ikke at være alene om det.
I pårørendegrupper er det de samme mennesker, der er i ens pårørendegruppe fra start til slut. Der bliver ikke optaget nogle nye i gruppen løbende, fordi det har en betydning, at det er de samme mennesker, man taler med hver gang. Det er med til at skabe tillid og et trygt rum for dem, som deltager.