Alkoholafhængig

Hvornår har man et alkoholproblem? Se 10 typiske tegn og symptomer

Hvis du drikker alkohol på en måde, som skaber problemer og gør dine nærmeste kede af det, så har du et alkoholproblem. Og hvis du ikke selv kan nedsætte dit alkoholforbrug, så har du muligvis brug for hjælp.

Her får du en liste over tegn og symptomer på alkoholafhængighed, hvor du kan tikke de punkter af, du kan genkende. Du kan også tage vores alkoholtest. Testen kan tages af både dig, der er pårørende, og dig, der drikker.

Sådan spotter du et alkoholproblem – 10 typiske tegn

Personen, der drikker alkohol..

1. Har svært ved at stoppe efter få genstande, helt holde op med at drikke eller nedsætte sit forbrug.

2. Har et stigende forbrug over en længere periode, for at få den samme effekt. Derfor kan den der drikker ofte drikke mere end andre.

Vidste du at...

6 ud af 10 pårørende handler på deres bekymring, hvis en de har nær, drikker for meget?

Ring til vores rådgivere på Alkolinjen 80 200 500, hvis du har brug for en snak om din situation eller klik her og chat med en rådgiver

3. Prioriterer sine handlinger og tid efter, om han eller hun kan drikke alkohol.

4. Drikker alkohol selvom han eller hendes forbrug skader personen selv eller de nærmeste.

5. Drikker alkohol i det skjulte. Han eller hun gemmer måske flasker rundt omkring og minimerer, hvor meget de drikker, når de taler om det.

6. Får blackouts. Blackouts betyder, at man ikke kan huske begivenheder fra, da man var beruset.

7. Drikker alkohol alene. Når man drikker alene, er det ikke længere for det sociale, men for udelukkende at opleve effekten af alkohol.

8. Drikker alkohol for at dulme følelser. Hvis den der drikker, bruger alkohol som ”beroligende medicin” mod stress, søvnløshed, bekymring osv.

9. Bliver aggressiv eller irriteret, når samtalen handler om alkohol og samtaler om alkohol fører til skænderier.

10. Finder på undskyldninger for at drikke alkohol.

Kan du genkende de 10 tegn?

Hvis du, din ven eller dit familiemedlem har problemer med alkohol, kan du altid ringe og få hjælp af vores professionelle rådgivere på Alkolinjen  80 200 500. Det er gratis og helt anonymt. Klik her hvis du vil chatte med en rådgiver

Alkoholbehandling
Få redskaber og gode råd til at hjælpe dig selv og eventuelt den, der drikker, videre.