Livsfortællinger fra andre

Der var engang hvor jeg kunne nyde alkohol. Der var engang hvor jeg kun blev fuld til fester. Der var engang hvor jeg levede sammen med min kæreste og mine børn i et dejligt hjem og fremtiden synes lys.Så ramte katastrofen.

Jeg begyndte at drikke da jeg var 14 år og har drukket lige siden indtil for 9 måneder siden hvor jeg var i behandling i Jylland.

Overordnet set var min barndom god. Når min far ikke drak, var han en rigtig god far. Men når han drak, var mit liv præget af angst og utryghed.

Alkohol var min bedste ven. Til sidst var det også den, som jeg ønskede, skulle gøre en ende på mit liv.

Jeg har skrevet dette i håb om, at nogen vil læse det og forstå, hvilket helvede et menneske kan befinde sig i som alkoholiker, og hvilken lettelse og lykkefølelse det er at være ædru - selv om man undervejs har fået en masse sår og ar på sjælen, som måske kunne have været undgået, og hvor meget ondt man undervejs påførte dem, man elskede, uden man har været i stand til andet end bare at "stå udenfor," mens KONG ALKOHOL styrede ens liv med sin falske gavmildhed og sin grusomme styrke.

Alkohol var en naturlig del af min barndom, men det har aldrig føltes naturligt for mig at være sammen med fulde mennesker. Igennem hele min barndom har jeg haft en fornemmelse af, at de voksne bliver anderledes og meget utilregnelige i deres opførsel, når de drikker alkohol.