Jeg er jo ikke mig selv
Mit forhold begyndte at gå dårligt
Jeg var meget alene med børnene mens min kæreste rejste med sit job og jeg følte mig mere og mere ensom og alene med børn, job og hjem og et alt for stort ansvar.
Jeg kunne ikke tale med min kæreste om mine frustrationer.
Når jeg prøvede endte det hver gang i skænderi og selvom jeg prøvede at nå ind til ham og få ham til at forstå, hvor dårligt og svært jeg havde det med at være så meget alene om ansvaret for familien mens han rejste, forstod han det aldrig og han fjernede sig mere og mere fra mig, og gav udtryk for at han synes jeg var svag og at jeg burde kunne klare det.
Det var et kæmpe chok at opleve, at den mand jeg troede var det for mig, svigtede både mig, men også familien som helhed.
Jeg begyndte at have en flaske hvidvin stående i køleskabet, og drak to tre glas, når jeg lavede mad om aftenen.
Pludselig synes alting meget lettere.
Jeg kunne igen grine med ungerne og bekymringerne forsvandt for en stund.
Langsomt blev de tre glas til en flaske og selvom jeg også i perioder godt kunne lade være med at drikke, var mine tanker hele tiden centreret omkring den lettelse jeg følte, når jeg var påvirket af alkohol.
Min kæreste drak også, når han var hjemme.
Dengang var det meget normale mængder, det vil sige vi delte en flaske vin til aftensmaden i ny og næ eller en eller to øl.
Så en dag, da han lige var kommet hjem fra en af rejserne og vi om aftenen skulle til en fælles fest, drak jeg mig meget fuld og endte med at tage videre i byen med en veninde.
Jeg nød, at han var hjemme og kunne være sammen med ungerne, så jeg kunne få lidt tid for mig selv og have det sjovt med min veninde.
Jeg var fuld den aften, men glad og i det bedste humør.
Da jeg kom hjem om natten stod han op og skældte mig ud over ar jeg var fuld.
Jeg flippede fuldstændig ud på ham og råbte og skreg.
Alt det jeg i lang tid havde gået med indeni af frustationer og ked af det hed kom ud i fuld styrke.
Til sidst gik han i seng igen og jeg satte mig i stuen og tog et stort glas vodka og husker ikke hvordan eller hvornår jeg selv kom i seng. Næste dag, var han meget meget vred og truede mig med at gå fra mig, hvis jeg drak mig fuld på den måde igen.
Jeg havde tømmermænd.
Var angst og lille og uden at tænke mig om lovede jeg ham, at jeg ville holde mig fra alkohol.
Og lige der, begyndte det nye kapitel i mit liv som alkoholiker.
Drikker i smug
Jeg begyndte at drikke i smug for at kunne opretholde facaden.
Da en flaske vin fylder meget og lugter meget, købte jeg vodka i stedet.
En lille flaske kunne hældes over på en vandflaske og på den måde kunne jeg altid have min "medicin" i tasken og lige ved hånden.
I starten kunne en lille flaske vodka være nok og jeg drak for det meste kun om aftenen.
Efter et lille år, besluttede jeg mig for gå fra min kæreste, og ungerne og jeg flyttede ind i en ny og dejlig lejlighed.
Jeg fik et nyt job, som jeg elskede og stadig elsker og livet, begyndte se lysere ud.
Der var flere dage, hvor jeg ikke drak.
Men efter noget tid, tog det til igen.
Egentlig havde jeg det godt uden, men fornemmelsen af at være påvirket og følelsen af at være ovenpå, efter en halv flaske vin, blev mere og mere nødvendig og jeg blev for alvor afhængig.
Mit mønster var (og er) at være ædru hele dagen på job.
På vej hjem fra job køber jeg en flaske vin eller en lille vodka.
Holder ind på cykel og låner et toilet på en cafe eller går ind i et prøverum og drikker meget hurtigt en halv flaske vin eller en halv flaske lille vodka.
Henter min søn i børnehave og føler mig totalt ovenpå og overskudsagtig til at gå på legeplads og grine og tale med de andre forældre.
Hverken min søn eller andre kan mærke det på mig, for jeg drikker lige akkurat det jeg ved jeg kan uden at blive fuld på den fulde måde.
Men jeg er jo fuld.
Og jeg er jo ikke mig selv.
Efter vi så kommer hjem fra børnehaven, drikker jeg resten af vinen eller vodkaen.
Nogen gange har jeg hentet mere i kiosken, som jeg drikker når børnene sover.
Jeg VIL stoppe!!!
Min store søn, har opdaget det nogle gange og jeg er kommet med 117 undskyldninger og søforklaringer, men det går ikke mere.
I går drak jeg to små flasker vodka, startende fra kl. 12:00 og til jeg gik i seng kl. 01:00.
Mine børn er taget på ferie med deres far, og det eneste jeg kan tænkte på, er at gå ned og købe alkohol.
Jeg er afhængig, sygdommen har for alvor fat, og jeg kan ikke længere kontrollere det.
Tænker på at køre til møde i AA, men tanken om rusen og letheden den giver mig er ved at vinde over fornuften som tusindvis af andre gange.
Jeg VIL stoppe!!!
Jeg er så ulykkelig over, at det var sådan det gik for mig.
Jeg skammer mig så meget, og har lyst til at drikke så skammen kan forsvinde for en stund.
Jeg er dødsens angst ved tanken om slet ikke at have alkohol i mit liv og samtidig er jeg dødsens angst for hvordan det ender hvis jeg fortsætter ned at den her vej.
Abstinenserne er ved at tage godt fat igen selvom kl. kun er 10:00.
Jeg har ferie, jeg er alene og jeg føler mig så svag og lille.