Julen var dårlig samvittighed og blackouts
Blackouts, voldsomme skænderier med familien og massive moralske tømmermænd. Sådan vågnede 49-årige Pia Reinholdt op anden juledag i de 10 år, hun havde et alkoholproblem.
– Hvert år tænkte jeg: ”Nu skal det her bare stoppe”. Men en dag eller to efter kom abstinenserne jo, og så røg jeg i igen. Derfor tænker jeg tit, at der skulle have været nogle, der havde haft de rigtige værktøjer til at hjælpe mig i behandling på lige netop dét tidspunkt. For der ville jeg have været parat, siger hun.
Familien var ekstra bekymret i julen
Pia Reinholdt husker også julen som en årstid, hvor hendes alkoholproblem ikke alene blev værre, men hvor det også blev mere tydeligt for hendes familie.
– Jeg var vant til at drikke, så jeg blev ikke fuld ligesom de andre. Til gengæld var jeg ikke nødt til at skjule det, når jeg drak. Til hverdag var jeg jo nødt til at drikke i smug for at kunne fungere – men i julemåneden havde jeg meget ofte lejlighed til at drikke åbenlyst, og til at drikke mere, end jeg plejede, fortæller Pia Reinholdt.
– Især min mor og min datter har været ekstra bekymrede i julemåneden. De kunne jo godt se, at jeg drak meget, og de har været bekymrede for, om det tog så meget overhånd, at jeg for eksempel gik kold på vejen hjem fra fest og lå ude i kulden. Men det tænkte jeg overhovedet ikke over, fortæller Pia Reinholdt.
Både Pias mor og Pias datter forsøgte at hjælpe ved at minde Pia om at holde lidt igen eller stoppe med at drikke, når de var sammen.
– Men det endte altid helt galt. Jeg blev aggressiv og skældte dem ud. Vi havde mange konflikter, husker Pia Reinholdt, der også fortæller, at hendes i dag 24-årige datter var hårdt mærket i juledagene.
– Hun flygtede meget fra hjemmet i julen. Enten var hun hjemme hos veninder eller også havde hun veninder med herhjemme og lukkede sig inde på værelset, siger hun.
Moster ringede for at få hjælp
Det var et opkald til en telefonrådgivning, der fik Pia i alkoholbehandling for syv år siden. Hendes moster ringede og fik gode råd til, hvordan hun kunne konfrontere Pia med problemet og få hende til at gå i behandling.
– Det var helt tydeligt, at hun havde fået præcis de værktøjer, der skulle til. Hun konfronterede mig uden løftede pegefingre og håndterede hele situationen efter de råd, hun havde fået i telefonrådgivningen. Jeg tænker i dag, at det opkald reddede mit liv. Og jeg er så uendeligt glad for, at jeg greb det halmstrå, siger Pia Reinholdt.