Det handler ikke om, hvad man har været, men hvem man er nu

Druk, vold og misbrug

Jeg har aldrig haft en far, men 3 brødre og 3 søstre. Jeg var den yngste, og på min 12 års fødselsdag sagde min mor, at nu måtte jeg klare mig selv, for hun ville leve sit eget liv og var blevet servitrice på de lokale værtshuse i det kvarter i København hvor vi boede. Og så er det jo meget "naturligt", at se det miljø som noget helt normalt, hvor jeg og mine venner voksede ind i den verden med druk, vold, misbrug og alt til faget hørende.

Som 16 årig stak jeg til søs og turede den halve verden rundt et par år i beskidte havnebyer, og der var det med sprutten heller ikke noget fremmed. Tilbage på land blev jeg gift, blev soldat, men der var stadig flasker på bordet hver eneste dag. I midten af 60'erne dukkede der andre "sjove" stoffer op, og vi var vind og skæve og havnede også til sidst med nåle i armene. Det gik selvfølgelig helt galt, nogen døde af det og andre røg i spjældet, bl.a. mig. Men det var OK og en chance for at komme ud af det misbrug.

Jeg drikker lidt med måde

Et år i skyggen var nok, men bagefter var jeg totalt vissen af druk i flere år for ikke at ryge på nålen igen. Jeg fik arbejde, begyndte at spille musik, fik en kæreste, barn, begyndte at tegne og male med mange udstillinger og var delvis på antabus i lange perioder. Blev så "skilt" efter par virkelig dumme ting i diverse branderter.

Jeg besluttede mig for evig antabus, men efter et par år kunne jeg ikke holde ud, at det var pillen der bestemte at jeg ikke skulle/kunne drikke og ikke mig, for når jeg kunne kvitte junken, ku' jeg vel også klare det andet. Og sådan har det så været de sidste 10 år.

For 6 år siden blev jeg opereret for at snorke og det gik grueligt galt. Der gik streptokokker i såret og så var hele overkroppen, nakke og baghoved én stor byld og betændelse, der efter 10 dage smed mig i koma, respirator i fjorten dage og så ellers 5 måneders indlæggelse.

De første 3 dage krydsede lægerne bare fingre og håbede med himmelvendte øjne. Jeg døde heldigvis ikke, så var jeg også blevet sur. Men det har givet nogle livsvarige skader, såsom knogleskørhed og synet i højre halvdel af synfeltet er væk.
Jeg må arbejde 20 timer om ugen og det gør jeg så længe jeg kan.

Jeg holdt op med ryge for 1 år siden, kold tyrker fra den ene dag til den anden og har faktisk et godt liv med mine venner.
Spiller stadig lidt i band, går meget til fodbold og koncerter, også i udlandet, tegner, maler og udstiller lidt og som nævnt i starten, drikker jeg lidt med måde, uden problemer med at kunne holde op igen, og går hjem og ikke på dødsruter.