Jannie var ofte overladt til sig selv, mens hendes forældre drak
Af Tanja Hartmann, Journalist, Alkohol & Samfund
Alkohol har været en stor del af Jannie Madsens barndom. Begge hendes forældre har drukket lige siden, hun blev født. Drikkeriet foregik flere gange om ugen, og det endte ofte ud i vilde fester, fuldskab og skænderier.
- Når vinen blev stillet frem, og øllene blev knappet op, så vidste jeg godt, hvad det endte med. Det endte med skænderier, høj musik og fulde mennesker, som lå på sofaen. I mellemtiden var min storesøster, lillesøster og jeg overladt helt til os selv, siger hun.
Forældrenes druk var en del af Jannie Madsens hverdag, og det var ikke noget, hun tænkte over, da hun var lille. Da hun var 5 år, blev hendes forældre skilt, og hun flyttede til en ny by. Her gik det langsomt op for Jannie, at hendes forældre havde et problem med alkohol:
- Jeg voksede op i et kvarter i Jylland, hvor det var normalt, at børnenes forældre drak en del. Da jeg var 5 år, blev mine forældre skilt, og jeg flyttede med min mor til en ny by. Da jeg var 8 år, begyndte jeg at blive bevidst om mine forældres drikkeri, og jeg fandt jeg ud af, at det ikke var normalt. De voksne i den nye by var nemlig ikke fulde hele tiden.
I dag er Jannies far afgået ved døden, og hun har ikke haft kontakt med sin mor i over 10 måneder.
- Jeg snakker ikke længere med min mor, da jeg har fået nok af hendes druk.
En anderledes barndom
Da Jannies forældre blev skilt, fik hendes far en ny familie med kone og barn, mens Jannie og hendes søstre blev overladt til deres mor. Hendes mor fik også skabt sig et liv med en ny kæreste, som hun fik et barn med, men drikkeriet fortsatte.
- Min papfar drak også. Så min mor og papfar brugte det meste af deres tid på at drikke sammen på den lokale bodega, hvor min mor arbejdede. Jeg husker, at jeg tit måtte ringe til dem og høre, hvornår de kom hjem, fortæller hun og fortsætter:
- Mine søstre og jeg var overladt til os selv. Ofte fik vi bare nogle penge i hånden, og så skulle vi selv sørge for aftensmad. Vi var heller ikke vant til faste rammer, som andre børn var. Vi havde for eksempel ingen fast sengetid eller spisetid.
Jannie Madsens forældre har gennem hele hendes opvækst kæmpet for at holde alkoholforbruget som en hemmelighed for omverden, men da Jannie var 18 år, fik hun nok og valgte at gøre noget ved alkoholproblemet.
- Jeg ringede til kommunen og fortalte dem om problemet. Vi blev henvist til det lokale rusmiddelcenter, hvor min mor og papfar kom i behandling. Det hele var meget mærkeligt. Der blev aldrig snakket om, at jeg havde meldt min mor til kommunen. Jeg havde afsløret deres dybeste hemmelighed, men de lod som ingenting.
Jannies mor og papfar stoppede pludselig med behandlingen, og deres alkoholforbrug fortsatte.
Dagen hun aldrig glemmer
Når Jannie Madsen tænker tilbage på sin mors druk, husker hun særligt én episode for seks år siden, som stadig påvirker hende i dag.
- Den værste episode, jeg husker, er da mine to yngre søstre var i et færdselsuheld og endte på hospitalet. De skulle opereres. Min mor og jeg var hos dem. På et tidspunkt tog jeg hjem for at komme i noget rent tøj, og så ringede min storesøster til mig og sagde, at vores mor var fuld. Min søster havde fundet vandflasker med vodka i. Jeg blev vred på min mor og havde lyst til at smadre hele verden, for det var bare ikke okay i den situation, fortæller hun og fortsætter:
- Hver gang der er sket ting i vores liv, hvor vi har haft brug for en voksen, har min mor drukket sig ned, og så har mine søstre og jeg været overladt til os selv.
Jannie snakker ikke længere med sin mor, og hun ved ikke, om hun får kontakt med sin mor igen.
- Jeg savner min mor meget, men jeg tror ikke, at vi får et normalt forhold igen. Når min mor ikke drikker, så elsker jeg hende, og hun er en fantastisk mor, men når hun drikker, så hader jeg hende lige så meget, som jeg elsker hende.
Deler sin historie med andre
Alle de hårde oplevelser med alkohol, som Jannie har oplevet i sit liv, deler hun nu med andre. Hun er medlem i organisationen BRUS, hvor hun holder oplæg om sin historie.
- Jeg bruger min stemme til at bryde et tabu, og være med til at fortælle især børn, der vokser op med alkoholiserede forældre, at det ikke er deres skyld. Det er deres forældre, der har taget valget.
Det hjælper Jannie, når hun snakker om dét, hun har været igennem. Dog døjer hun stadig med lavt selvværd og manglende tiltro til folk på grund af sin opvækst. I den forbindelse har hun blandt andet søgt hjælp via forløbet TUBA, som har hjulpet hende meget.
- Her følte jeg mig hørt og følte, at der var plads til mig. Der blev sat en masse mening og teori bag mine ord, og det hjalp meget. Men jeg er stadig ikke healet helt endnu, og ved heller ikke, om jeg nogensinde bliver det.
Et liv væk fra alkoholproblemer
Trods Jannie Madsens hårde opvækst med alkohol tæt inde på livet, er hun et godt sted i dag. Hun har gennemført en uddannelse som socialrådgiver og fået en kæreste, som hun har to små børn med.
- Jeg har dét leverpostegsliv, som jeg altid har ønsket mig, og som jeg ikke selv har haft i min opvækst. Jeg har altid sagt, at jeg aldrig skulle ende som mine forældre.
Jannie ønsker at give sine børn de værdier i livet, som hun ikke selv har fået med fra barndommen af. Det indebærer blandt andet et afslappet og normalt forhold til alkohol.
- Jeg vil gerne lære mine børn, at man sagtens kan nyde et glas vin til en god middag, uden det skal ende ud i druk og skænderier, som jeg har set gennem mit liv. Jeg vil samtidig også lære dem, når de bliver ældre, at man skal drikke med måde.