”Jeg overbeviste mig selv om, at jeg kunne styre det, men det gik galt hver gang”

Af Christa Visholt Jørgensen, journalist, Alkohol & Samfund

For bare tre år siden talte 46-årige Søren Mortensen ned til julen, fordi så kunne han drikke løs til julefrokoster, uden at nogen kiggede skævt til, hvor meget alkohol det blev til på en aften.

- Min jul begyndte jo allerede i midten af november med de første julefrokoster. Det var nogle af de store højdepunkter for mig – for eksempel julefrokost på arbejdet. Det var altid julefrokoster, jeg så frem til, og der fik den max gas, siger han.

Men glæden ved tanken om druk holdt kun lige indtil selve dagen eller dagen derpå. For hver gang drak han for meget. Så meget, at han sjældent dagen efter kunne huske julefrokosten.

- Jeg var altid den, der blev rigtig fuld virkelig hurtigt. Det værste var i løbet af weekenden eller om mandagen, hvor jeg havde følere ude hos mine kollegaer: ”Hvordan gik det? Hvor slem var jeg?” For jeg har jo altid haft blackouts, siger han og forsætter:

- Det var skamfuldt for mig at komme tilbage på arbejde. Jeg tænkte ikke over konsekvenserne op til, fordi jeg overbeviste mig selv om, at jeg sagtens kunne styre det, men det gik galt hver gang.

​​​​​I år er han for første gang med til julefrokost på sit arbejde som ædru. Og som forberedelse har han lavet en aftale med sin datter, der skal til efterskolefest samme aften, hvor han henter hende.

For ham fungerer det godt at lave den slags aftaler med sig selv. Det hjælper ham til at fastholde sine aftaler med sig selv om ikke at drikke alkohol til julefrokoster. Tidligere var det ved julefrokoster, han drak mest.

Kunne skjule sit alkoholproblem i julen

Også ved familiejulefrokoster drak Søren mere, end han ellers plejede sammen med sine nærmeste. Når han tænker tilbage, så var der ikke nogen, der satte spørgsmålstegn ved alkoholen på bordet og i glassene, fordi det er en del af traditionen omkring jul.

- Det var nemmere at kamuflere mit alkoholforbrug, når vi kom ud til julefrokost end andre familiearrangementer eller fødselsdage. De andre i familien blev ikke sådan vildt fulde, men der var da snaps og øl på bordet, og så tog vi alle godt for os. Det var helt legitimt at gøre, fordi det var jul, siger han.

Hjælper at dele bekymringer med andre

Sidste år oplevede Søren stor trang til at drikke i december. Han var begyndt at føle medlidenhed med sig selv over, at han ikke kunne drikke, som han ellers plejede, når det blev jul og nytår.

- Når jeg begynder at få tanker om at drikke, så har jeg fået nogle værktøjer til, hvad jeg skal gøre for at bremse det. Men der er ligesom noget destruktivt indeni mig, som prøver at få mig selv derhen ved at prøve at overbevise mig selv om, at det er okay at begynde at drikke igen, siger han og forsætter:

- Et tilbagefald starter i tankerne. Hvis jeg for eksempel gik ind i Rema og købte nogle øl, så har jeg været i gang med tilbagefaldet i lang tid forud for det, siger han.

Han skrev i en gruppe med mennesker, som tidligere har haft et alkoholproblem, og her fik han en masse gode råd fra andre, som skrev, at de havde oplevet det samme.

- Jeg har i bund og grund accepteret, at jeg ikke kan tåle alkohol, fordi jeg ved, hvad der sker, når jeg først begynder at drikke og ikke kan styre det.

I dag bliver han motiveret af sin familie og af at dele sin historie med andre, så de kan få hjælp.