Simones mor drak i hendes barndom: ”I dag føler jeg, at jeg skal præstere og vise, at jeg ikke er min mor”
Af Emma Bjerregaard Nielsen, journalist
Simone Gersdorff Møller Kruse von Cappelen var 7 år gammel, da hun var nødt til at blaffe sig frem til en fødselsdag, fordi hendes mor havde drukket.
Det er en af Simones første erindringer om sin mors alkoholproblem.
Igennem hendes barndom var der både stabile og ustabile perioder. Hendes mor arbejdede som kordegn, og hendes far sejlede langfart. Morens druk var værst, når han var ude at sejle i flere måneder ad gangen. I de perioder tog drukken til, og Simone blev sendt væk på ferie ved familie og kollegaer. Det var med begrundelsen, at mor skulle på kursus.
I starten var det hyggeligt, fordi hun altid blev forkælet med kage og saft, når hun var væk hjemmefra. Med tiden gik det op for hende, hvad det egentlig betød, når mor skulle på kursus.
- På en eller anden måde er jeg taknemmelig over, at hun sendte mig væk hjemmefra, så jeg ikke skulle opleve i en ung alder, at hun lå og ikke kunne tage sig af sig selv, fortæller Simone.
Men da hun blev ældre, blev hun ikke længere sendt væk:
- Så blev jeg ofte hjemme fra skole, for jeg skulle jo passe på hende, følte jeg. Hvis min far var ude at sejle, så var der kun mig og min mor. Jeg brugte undskyldningen, at jeg havde hovedpine. Jeg kender ikke noget barn, der har været syg med hovedpine lige så mange gange som mig, fortæller hun.
Alkoholbehandling virkede ikke
Selvom Simones mor var i alkoholbehandling flere gange i løbet af Simones barndom, virkede den aldrig:
- Jeg tror primært hun gik i behandling for at vise min far og mig, at hun gerne ville. Jeg tror ikke, at hun orkede det. Hun var på Minnesota-kur og til utallige AA-møder, men der bestemmer man jo selv, hvad man vil sige, og man ved måske også, hvilken person man gerne vil blive set som, fortæller Simone.
Det var vigtigt for Simones mor, at alt var pænt udadtil. Ifølge Simone var det noget af dét, der var med til at holde hende i alkoholens greb:
- Når hun var til fest, skulle hun have et eller andet at drikke, for hun var overbevist om, at folk ville kigge mærkeligt på hende, hvis hun bare drak danskvand. Der var prestige i bare at ”gøre som en voksen”, fortæller Simone.
Fantasivennerne hjalp
Selvom mange alligevel kendte til morens alkoholproblem, blev der ikke gjort nok for at hjælpe Simone. Lokalsamfundet, kommuner og skoler formåede ikke at løfte opgaven. Derfor lærte Simone med tiden at hjælpe sig selv:
- Jeg fandt på at have nogle usynlige venner, og de indeholdt egenskaber, som jeg gik og manglede. Nogle der altid lyttede til mig. Nogle der altid så mig for alt det, jeg gjorde, siger Simone.
Afslørede spirituskørsel
I Simones barndom og ungdom oplevede hun flere gange sin mor køre spirituskørsel. Selvom hendes promille var over 3, fik hun fik altid lov til at beholde sit kørekort.
Men i 2010, da Simone var 16 år, fik hun nok:
- Det starter med, at jeg bliver skidt tilpas, for min mor kører i den modsatte side af vejen. Jeg får hende til at holde ind, og så siger jeg: Nu stopper det her. Så hev jeg håndbremsen, slukkede bilen og tog nøglerne, fortæller Simone.
Derefter blev hendes mor vred og udfarende. Situationen var meget ubehagelig, men Simone ringede alligevel til politiet. De frakendte hende kørekortet med en promille på 4,2 og tog hende med.
- Da jeg fortalte min far om, hvad der var sket, blev han ked af det. Han sagde, at jeg ikke skulle være ked af dét, jeg havde gjort. Men han var ked af, at jeg fik lov at stå i den situation, fortæller Simone.
Ikke længere bekymret
I perioden efter den episode eskalerede moderens alkoholproblem. Hun var inde og ude af psykiatrisk afdeling, og der var mange konflikter derhjemme på grund af hendes alkoholproblem.
En aften var moderen ked af det og ville gå en tur. Men hun kom ikke hjem som planlagt:
- Vi ringer til politiet og får hende efterlyst. Så ringer hun hjem og siger, at hun ikke vil mere. Jeg tager telefonen og råber, at hun skal komme hjem. Men så slukker hun telefonen.
Næste morgen kom politiet og meddelte, at hun var fundet død ude i skoven. Hun havde drukket en flaske spiritus, faldet i søvn i minusgrader og var død af kulde.
Både Simone og hendes far var knust:
- I den efterfølgende tid var det forfærdeligt at nærmest alle sagde, at hun var et bedre sted nu. For på det tidspunkt syntes jeg, at det bedste sted var lige her ved siden af mig. Men et par måneder senere sagde jeg til min far, at hvis det var muligt, at hun kom tilbage fra de døde, så ville jeg ikke have hun kom tilbage, siger hun og fortsætter:
- Det blev faktisk en lettelse, der kom. For nu skulle jeg ikke være så skidebekymret mere.
”Jeg er ikke min mor”
Det er nu mere end 12 år siden, at Simone mistede sin mor. I dag er Simone gift og mor til to børn, men hun må stadig forholde sig til sin opvækst og hvor hun kommer fra:
- At min mor drak, havde ikke noget med mig at gøre. Men det gik ud over mig, siger hun.
Simone har en følelse af at hun gerne vil præstere og vise, at hun er en god mor. Efter hun har fået børn, har hun følt sig mistænkeliggjort af systemet, udelukkende fordi hun er sin mors datter.
- Jeg klarer mig fint og har fået to dejlige børn, der fungerer normalt. Og det har jeg gjort rigtig godt. Og man skal huske at rose sig selv, for der er ikke nogen, der kommer og gør det, siger hun.
Simone har derfor også et opråb til systemet om, at man skal være mere opmærksom på familier, hvor børn mistrives:
- Det kan være grænseoverskridende at gribe ind og blande sig, men det har konsekvenser for barnet ikke at gøre det, siger hun.