Jonas Abrahamsen portrætfoto

Jonas har brudt kontakten til sin mor: ”Jeg måtte stå ved mig selv”

Pårørende
Mand
22-24 år
Sidste år fik 23-årige Jonas Abrahamsen nok af at blive skuffet og bekymre sig for sin mor, der drikker. Derfor valgte han at stoppe al kontakt til hende, for at fokusere på selv at få det bedre.

Af Christa Visholt Jørgensen, journalist, Alkohol & Samfund

Det var ikke ualmindeligt, at nu 23-årige Jonas Abrahamsen fandt sin mor fuld på sofaen, når han kom hjem fra skole, dengang han boede hjemme. Hun kunne nogle gange ligge og sove eller kaste op midt på dagen efter at have drukket for meget.

- Som barn forstod jeg måske ikke helt, hvad det betød. Men som ældre blev jeg pludselig klar over, hvad det ville sige at være alkoholiker. Og nu stod jeg ansigt til ansigt med en. Helt tæt på, siger han og uddyber:

- Det var ekstremt hårdt at være i. Jeg har altid haft et godt forhold til min mor, men det blev svækket dag for dag, når jeg blev konfronteret med hendes problem. Der var altid en utryghed og mistillid - også i de perioder, hun var ædru.

Derhjemme talte de ikke meget om hendes alkoholproblem, men i de senere år har Jonas forsøgt at stille ultimatummer til sin mor.

- Jeg stod tilbage med en følelse af, at det går ind ad det ene øre og ud af det andet. Vi kørte rundt i cirkler i det samme problem. Det er også derfor, jeg har brudt kontakten til hende nu, fordi jeg ikke har behov for flere bekymringer og mere mistillid. Jeg måtte stå ved mig selv og gøre det, der var bedst for mig selv. Og lige nu føler jeg ikke, at hun bidrager med noget godt i mit liv, siger Jonas.

Han understreger, at det var svært for ham at nyde hendes selskab, fordi det sidder så dybt i ham, at han skal være på vagt for at se, om hun drikker, og hvordan hun agerer.

Aftenen han aldrig glemmer

Når Jonas taler om sin mor, er der en aften for seks år siden, der stadig giver ham ondt i maven at tænke tilbage på. Han husker tydeligt synet, der mødte ham, da han kom hjem og trådte ind i sin mors soveværelse. Hun lå bevidstløs efter at have drukket hele dagen og taget en overdosis af piller.

- Jeg gjorde, hvad jeg kunne i situationen. Jeg sørgede for, at hun ikke slugte sin tunge eller blev kvalt i sit bræk. Jeg ringede først 112 og så til min moster og morfar, der også kom, siger han.

Da hans mor blev kørt væk i ambulancen, spurgte Jonas’ moster ham, om han ikke ville med dem hjem og sove til dagen efter. Men han insisterede på, at han var ved godt mod og kunne sove alene.

- Det er et traume, som jeg har tænkt meget tilbage på, fordi jeg har altid været dårlig til at udtrykke, hvordan jeg har det og har gemt mig bag en facade. Det viser den her episode også, fordi jeg helst ville være for mig selv, og dagen efter tog jeg i skole og lod som om, at ingenting var sket. Nu tænker jeg, at det var dybt forkert af mig at ignorere mine følelser på den måde, siger han.

Aftenen sidder stadig fast i kroppen på Jonas, og han får en knude i maven den dag i dag, når han træder ind ad sin hoveddør, eller hvis hans moster har prøvet at ringe til ham mere end én gang.

- Det første, der går igennem mit hoved, er om min mor har prøvet at tage sit eget liv igen, om hun er død, eller hvad der er sket med hende, siger han.

Kunne ikke længere flygte fra morens alkoholproblemer 

Gennem sin ungdom har Jonas sørget for at holde sig travl og beskæftiget med skole, fritidsjob, venner og senere studie og fuldtidsjob. I dag kan han se, at det har været for at holde sig ude af hjemmet og på afstand af sin mors alkoholproblemer.

- Jeg har altid arbejdet meget. Jeg har bl.a. været souschef i Tøjeksperten og ansvarlig for en natklub i Køge. Jeg har haft rigtig mange ting i gang, som har gjort, at jeg har kunne flygte fra mine problemer. I mine to sabbatår arbejdede jeg så meget, at jeg næsten aldrig var hjemme hos min mor. Her følte jeg mig så uovervindelig og selv på de dage, jeg havde fri, tog jeg også på arbejde, siger han.

Når han gik ud ad døren, var det oftest i jakkesæt, hans egen superheltedragt, der gjorde ham usårlig, lige indtil han kom hjem igen om aftenen og tankerne atter begyndte at rumstere. Under Corona-nedlukningen blev Jonas for alvor nødt til at se sine problemer i øjnene, fordi han hverken kunne arbejde eller tage til undervisning på sit studie hver dag.

- Jeg har følt, at mit liv har vendt 180 grader i løbet af 2020. Det er gået op for mig, at jeg har håndteret det hele forkert, og pludselig kunne jeg ikke flygte længere. Jeg var derhjemme hele tiden, og jeg fik det rigtigt dårligt. Jeg blev svimmel, havde kvalme og ondt i maven. I omkring tre uger kunne jeg ikke engang gå udenfor en dør, fordi jeg havde det så dårligt af angst, siger han.

Da alle de fysiske symptomer ramte ham, blev han klar over, at han indtil nu ikke havde bearbejdet alt det, han har oplevet efter at vokse op med sin mor, der drak i hjemmet. I perioden, hvor han havde det allerværst, hjalp hans kæreste til, at han fik talt ud om sine problemer og hun fik ham med ud at gå lange ture.

Åbenhed gør rygsækken lettere

Det var først da angsten og alle de fysiske symptomer kom, at han begyndte at snakke om sine oplevelser. Indtil da, har han levet bag en facade, fordi han troede, at han kunne håndtere det selv.

- Jeg har altid gået med en følelse af, at jeg godt kunne klare det alene, selvom mennesker, som har stået mig meget nær, har sagt til mig, at ”Jonas, du bliver nødt til at snakke om det her, fordi ellers bliver din rygsæk for tung.” Jeg lyttede ikke til dem dengang, og det kan jeg jo se konsekvenserne af nu, siger han.

Hvordan føles rygsækken så i dag?

- Den er blevet lettere. Den er stadig tung, men den bliver lettere dag for dag, jo mere jeg snakker om det. Jeg kan stadig få det dårligt nogle gange, og jeg går næsten hele tiden med en knude i maven, men det prøver jeg at lære at leve med.

Han har læst mange historier fra andre børn af forældre med alkoholproblemer, og det har gjort, at han føler sig mere almindelig og tør dele sin egen historie nu.

- Jeg kan stadig ikke lide at snakke om det, men jeg er mere tryg ved det. Det er meget befriende at få fortalt sandheden, og jeg håber, det kan være med til at hjælpe andre. Jeg synes selv, det er rart at læse om folks tanker, og om hvordan de er kommet videre, siger han.

Camilla
Pårørende
I sin barndom var det ikke ualmindeligt for nu 20-årige Camilla Hylleberg Hansen at komme hjem efter skole til sin far, der drak. Hun ringede til Alkolinjen og han kom i alkoholbehandling, hvilket har forbedret deres forhold i dag.

Drikker alkohol med måde

Om sit eget forhold til alkohol, fortæller Jonas, at han godt kan nyde en øl i ny og næ med sine venner, men han holder sig langt væk fra rødvin, som var det, hans mor ofte drak derhjemme alene. Han er bevidst om, at alkohol aldrig skal tage overhånd i hans eget liv på samme måde.

- Det er begrænset, hvad min lyst til alkohol er, når jeg har haft misbrug så tæt inde på livet. Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg aldrig skulle ende derude, hvor min mor er. Jeg har heller ikke været bange for at ende i det, fordi jeg har på ingen måde lyst til at byde andre mennesker eller mig selv det, som jeg har oplevet fra min mor, siger Jonas Abrahamsen.

Om han kommer til at genoptage kontakten til sin mor i fremtiden, vil han ikke udelukke, men lige nu vil han først og fremmest arbejde på selv at få det bedre og bearbejde sine traumer.

Kontakt Alkolinjen

Ring til Alkolinjen på telefon 80 200 500.

Alkolinjens åbningstider:

  • Mandag fra kl. 09.00-17.00

  • Tirsdag til fredag fra kl. 11.00-17.00

I samme åbningstider kan du også chatte med en rådgiver.

Du kan også få skriftlig rådgivning på Alkolinjens brevkasse, der har åbent døgnet rundt.