Et liv i reklamebranchen bød på lidt for meget alkohol
Af Tanja Hartmann, Journalist, Alkohol & Samfund
Bo festede fra han var 14 år gammel. Ligesom hans jævnaldrende begyndte han at gå til fester og drikke alkohol.
- Jeg har, siden jeg var 14 år, givet den gas på partyfronten, som man nu gør, når man er teenager. Der hvor jeg kommer fra, i Nordsjælland, var det almindeligt, at man festede meget og drak, men jeg har aldrig betragtet det som et problem dengang. Det var en del af mit liv.
De vilde fester fortsatte ind i Bo voksenliv, hvor han både har haft job inden for reklame-, mode- og musikbranchen. Her var alkohol og stoffer en del af pakken. Hverdagen bød ofte på fine middage med vin på bordet og sene natklubbesøg med drinks og stoffer i blodet.
- Når man har med reklamer, mode og musik at gøre, bliver man ofte inviteret på restauranter med fede middage og natklubber med drinks og stoffer. I nogle perioder var det syv dage om ugen, jeg var til arrangementer, hvor der var alkohol indblandet. Her gav jeg den gas, for det er en del af den måde, som man arbejder på i branchen.
Bo lægger ikke skjul på, at han ser tilbage på sine reklamedage som en sjov og underholdende tid, men det er også en tid, der er passé for ham. I dag er han helt ædru og har ikke rørt alkohol i to og et halvt år.
- Jeg har aldrig været den, der sagde nej tak, og det var også skideskægt, imens det stod på. Men det er kun sjovt i en periode. I dag gider jeg det ikke mere. Så vil jeg hellere lade være med at drikke.
Blev forladt af sit liv kærlighed
Alkohol havde længe været en naturlig del af Bo liv, men hans forbrug tog for alvor overhånd efter en skæbnesvanger dag for tre og et halvt år siden. Det var den dag, Bo blev forladt af sit livs kærlighed.
- Da jeg blev forladt af mit livs kærlighed, gik det ned ad bakke, og mit alkoholforbrug begyndte at stige. Jeg var ødelagt og flyttede op i en ødegård i Sverige for at være mig selv og skrive på en bog. Jeg endte dog i stedet med at prøve at drikke mig selv ihjel. Jeg drak umådeholdent døgnet rundt og kunne snildt drikke en 3-liters rødvinskarton om dagen. Jeg drak så meget, at jeg besvimede, og så vågnede jeg dagen efter og drak videre.
Bo øgede alkoholforbrug begyndte at have konsekvenser for hans daglige beskæftigelser, som han ikke længere følte sig motiveret til.
- Jeg har altid udtrykt mig kreativt på forskellige måder, men det holdt jeg helt op med, da jeg drak. Her ville jeg hellere være fuld end at lave de ting, som jeg holdt af.
Sverigesturen satte sine spor i Bo, og da han kom til Danmark igen, indså han, at han ikke kunne fortsætte med sine drikkevaner på den måde.
- Da jeg kom hjem fra Sverige, indså jeg, at mine drikkevaner ikke førte noget godt med sig. Det gik især op for mig, da jeg gik en tur ved stranden i min hjemby, hvor jeg var helt vildt fuld og mødte nogle bekendte. Det er det sidste, jeg husker fra den dag. Det fik mig til at indse, at der var noget helt galt. Dagen efter tog jeg kontakt til misbrugscenteret i Helsingør.
Alkoholen er lagt på hylden
Gennem misbrugscenteret kom Bo i behandling hos en familieterapeut i tre måneder, og han har været ædru lige siden.
- Jeg er glad for, at jeg tog i behandling, for jeg har også en søn på 15 år at tænke på. Terapien var en stor hjælp for mig. Dog føler jeg lidt, at jeg havde nemt ved at stoppe med alkoholen. Jeg har aldrig lidt af fysiske abstinenser, som andre gør. Når jeg først har været indstillet på at stoppe, så har jeg gjort det fra den ene dag til den anden. Sådan har det både været for mig med stoffer, alkohol og smøger.
Bo er i tvivl, om han en dag kan få et sundt forhold til alkohol, hvor han kan drikke en øl med vennerne en gang imellem. Men han hælder mest til ikke at drikke igen, fordi han er bange for at ryge tilbage i de gamle vaner.
- Jeg føler mig privilegeret over, at det har været nemt for mig at stoppe med at drikke. Det får mig også til at spekulere på, om jeg godt kan begynde at drikke en øl igen i ny og næ, men samtidig er jeg også rædselsslagen, for jeg vil ikke ende, hvor jeg var, fortæller han og fortsætter:
- Jeg vil heller ikke ende som min far og farfar, som begge døde af druk. Jeg har set, hvor slemt det kan være, og hvor galt det kan gå, og jeg ønsker ikke, at det samme sker for min søn.
Bo er et opdigtet navn, da vedkommende har ønsket at være anonym.