Alkohol tog livet af Kims far
Af Tanja Hartmann, Journalist, Alkohol & Samfund
Kim Grøndal Schjermers far begyndte for alvor at drikke to år før, Kim kom til verden. Faderen havde i mange år lidt af angstneurose og fik hertil stærk medicin, men da medicinen en dag skulle lægges på hylden, blev den skiftet ud med et massivt alkoholforbrug, som endte med at tage livet af ham.
Kim er i dag 35 år og har kun få minder tilbage om sin far. Men én ting står stadig tydeligt i erindringerne, og det er farens druk.
”Min far drak al den tid, jeg kendte ham. Han prøvede ofte at skjule det over for min mor, søster og jeg. Han gemte blandt andet øl i sine gummistøvler, og så gravede han dem også ned i haven. Men vi vidste godt, hvad der foregik.”
Når Kim tænker tilbage på sin far, er der én særlig ting, som han har lært i forhold til sin egen faderrolle.
”Jeg har to børn og gør alt for at være den far, jeg ikke selv fik lov at opleve. Jeg er for eksempel meget bevidst om, at jeg aldrig skal være fuld foran mine børn, sådan noget skal de ikke opleve. Det har jeg lært fra min barndom.”
Respiratoren blev slukket
Kims far var blot 39 år, da han gik bort den 3. april 1994. Forinden havde Kims mor og faster kæmpet for, at han skulle lægge alkoholen på hylden, men uden held.
”Min mor og faster prøvede at hjælpe min far ud af misbruget utallige gange, men man kan desværre ikke hjælpe nogen ud af et alkoholforbrug, hvis de ikke selv ønsker det, og min far var inderst inde ikke villig til at stoppe.”
Kims far prøvede flere gange at gå i behandling. Han var blandt andet på et rusmiddelcenter på Fyn, men blev smidt ud af opholdet, da han smuglede alkohol med ind. Den sidste behandlingsform, som han prøvede, var antabus, og det var her, det gik helt galt.
”Min far drak, mens han var på antabus, hvilket er yderst farligt. Det resulterede i, at han fik en blodprop og blev indlagt på hospitalet,” fortæller Kim og fortsætter:
”Lægerne fortalte, at de godt kunne redde ham, men det var desværre på den bekostning, at han ville sidde som en grønsag i en kørestol resten af livet. Min mor og faster fik spørgsmålet, om han skulle overleve, eller om de skulle slukke for respiratoren. De valgte at slukke for respiratoren for at spare ham for smerterne.”
Et liv uden en far
Tiden efter farens død, oplever Kim som den allerhårdeste.
”Det, at miste en forælder i så tidlig en alder, er meget at forholde sig til som barn. Det har været hårdt at vokse op uden en far, og jeg har manglet en faderlig figur at spejle mig i.”
Selvom livet uden en far har været svært for Kim, har han det godt i dag , og han takker især sin mor for, at han er kommet ud på den anden side uden store mén fra barndommen.
”Jeg har altid haft min mor som støtte. Jeg husker tydeligt en oplevelse, da jeg var seks år, og min mor og far lige var blevet skilt. Min mor, søster og jeg gemte os i vores hus, imens vores far bankede aggressivt på et vindue. Min mor havde forinden hentet min søster og jeg fra et værtshus, hvor min far havde slæbt os hen. Han var fuld og ville have os med tilbage. Men det tillod min mor ikke. Hun har altid sørget for at beskytte os.”
Gennem årene har Kim også fundet støtte i sin chef i den bagerbutik, hvor han arbejder til dagligt.
”Jeg har et tæt forhold til min chef. Han er lidt som en far for mig. Jeg har arbejdet hos ham i 18 år, og gennem årene har han hjulpet mig meget og givet mig den faderlige guide, som jeg manglede. Det er jeg taknemmelig for.”
En bedre far for mine børn
Til at starte med var det svært for Kim at mindes sin far, men når han i dag ser tilbage, prøver han at tænke på alt det gode, der var.
”Det påvirker mig ikke så meget i dag, at jeg mistede min far som barn. Jeg er sikker på, at hvis jeg havde været ældre, da han gik bort, så var jeg måske blevet traumatiseret mere af hans misbrug og død. I dag prøver jeg bare at huske på de gode ting om ham, for der var også mange gode øjeblikke.”
Kim har også taget en masse læring med fra sin barndom, og det har været med til at præge den måde, han lever sit liv i dag.
”Det har påvirket mig på måde, at jeg selv har fået et fornuftigt forhold til alkohol og stoffer. Jeg har blandt andet aldrig taget nogle former for stoffer, og så drikker jeg med måde. Jeg skal aldrig nogensinde være afhængig ligesom min far. Det er der én helt særlig grund til,” fortæller han og fortsætter:
”Jeg vil gerne være den far for mine børn, som jeg aldrig selv har haft. De skal have en god rollemodel at spejle sig i, og det vil jeg gøre alt for at være.”