Peter selvmedicinerede sig selv med alkohol
Af Tanja Hartmann, Journalist, Alkohol & Samfund
I november 2020 fik den nu 32-årige Peter Jørgensen et slemt angstanfald, der varede i to uger. Peter dulmede sine symptomer med alkohol, indtil angstmedicinen begyndte at virke. Men drikkeriet stoppede ikke.
- Jeg drak mig fuld for at dæmpe mit angstanfald, men jeg mistede kontrollen og kunne ikke stoppe igen. Jeg begyndte at få abstinenser og måtte drikke endnu mere for at holde dem nede.
Da Peters afhængighed var værst, var han oppe på 30 til 40 genstande om dagen. Til at starte med drak han stærk spiritus, men efter noget tid blev det skiftet ud med vin. Gennem et år prøvede han flere gange at stoppe med at drikke, men hver gang tog kedsomheden og trangen til alkohol over.
- Det lykkedes mig at stoppe tre til fire gange, hvor jeg kom gennem abstinenserne helt af mig selv. Men så gik der to dage, og så begyndte jeg at kede mig. Derefter hev jeg vinen frem igen.
Levede et dobbeltliv
I lang tid levede Peter et dobbeltliv, hvor han jonglerede mellem sit arbejde, kæreste og sit alkoholforbrug.
- Da jeg vågnede op, i den periode jeg drak, havde jeg ofte travlt og mange opgaver, der skulle indhentes. Jeg prøvede at nå det nødvendige eller lyve mig fra ting, så folk ikke skulle opdage mit misbrug. Jeg kørte et dobbeltliv i den tid.
Peter følte i lang tid, at han havde kontrol over situationen, og at han kunne stoppe, når han ville. Det gik først op for ham, at han havde et misbrug, den dag kæresten gik fra ham.
Løj om sit alkoholforbrug
Peters daværende kæreste, som han boede sammen med, vidste godt, at han havde et problem. Hun konfronterede ham flere gange med hans druk, men hver gang løj han om sit forbrug.
- Jeg begyndte at drikke i smug. Til at starte med skjulte jeg flaskerne i husets skabe, derefter i haven, og til sidst drak jeg ude i bilen. Jeg prøvede at lyve om det, men hun vidste godt, hvad der foregik.
Der er særligt én episode med kæresten, som stadig fylder meget i Peters tanker.
- Jeg arrangerede en fødselsdagsfest for min kæreste. Den første dag havde vi besøg af hendes fars familie. Her blev jeg rigtig stiv og fik blackout, mens de var der. Dagen efter kom hendes mors familie, hvor jeg havde lovet min kæreste, at jeg ikke ville drikke mig fuld igen. Men det løfte holdt jeg ikke. Det er pinligt at tænke tilbage på, og det gør ondt på mig, at det gik ud over hende.
Det blev nok for Peters kæreste, og hun valgte at gå fra ham lige inden, de skulle på familieferie med hans mor.
- Jeg var knust. Da jeg kom hjem fra ferien, var alle hendes ting væk fra lejligheden. Til at starte med drak jeg videre. Men en dag da jeg lå i min seng og tænkte, her gik det op for mig, hvad jeg havde mistet på grund af mit misbrug. Dét at min kæreste forlod mig, fik mig til at anerkende mit problem og søge hjælp.
Rakte ud efter hjælp
Peter var klar til at stoppe med at drikke. Først skridt på vejen var at fortælle sin mor om sit problem.
- Jeg havde holdt mit alkoholforbrug skjult for min mor, og fortalt hende først om det, da vi var på familieferie sammen. Alkohol har været en del af min familie. Både min far, stedfar, mormor og søster har tidligere været afhængige, så min mor har håndteret det før. Hun var støttende og hjælpsom hele vejen igennem.
Peters vej til behandling var en smule snørklet. Han måtte vente en hel måned, før han kunne komme på afrusning i Nyborg og yderligere en uge, før han kunne komme til en læge. Efter afrusning kom han på antabus, og sidenhen har han været i psykologbehandling og er blevet tilknyttet Novavi i Odense, hvor han stadig går i dag. Selvom vejen var lang, er han glad for hjælpen.
- Det har gjort mig klogere på mig selv. Jeg har blandt andet fået talt ud om min barndom, hvor min far drak. Det har givet mig en forståelse for, hvad jeg kommer fra, og hvorfor jeg har en afhængig personlighed.
Ærlighed er vejen frem
I dag har Peter været ædru i tre måneder. Han er glad for at være stoppet, da det havde mange konsekvenser at drikke.
- Jeg mistede mit forhold, jeg havde blod i min afføring, jeg kastede blod op, jeg fik abstinenser, og jeg havde blackouts i flere dage. Det var et lorteliv at være afhængig.
Peter har nogle gode råd til personer, der går gennem det samme, som han har gjort.
- Det vigtigste er at være ærlig. Åben op og få snakket om problemet. Jeg er taknemmelig for, at jeg åbnede op for min mor og bad om hjælp. Det skulle jeg havde gjort noget før, fortæller han og fortsætter:
- Tænk også på dine pårørende. Det er dem, det går hårdest ud over. Jeg har set, hvad det gjorde ved min ekskæreste og min mor. Jeg er ked af, at det gik udover dem.