Youtuber Emil Olsen dulmede angst med druk

Af: Christa Visholt Jørgensen, journalist

Øldåser rundt om sengen og en lang liste af Google-søgninger var de eneste vidnesbyrd om, hvad der var sket i løbet af natten, når Emil Olsen drak for sig selv. Efter hans drukture derhjemme følte han sig endnu mere alene og forsatte igen næste morgen for at slippe af med angsten og ensomhedsfølelsen.

– Jeg holdt fester med mig selv. Jeg blev mere ensom og mit misbrug blev meget intenst. Jeg nåede til et punkt, hvor jeg måtte indse, at mit eget selskab ikke var godt for mig. Jeg kunne kun fjerne den dårlige følelse, jeg havde, ved at fortsætte med at drikke om morgenen, siger Emil Olsen.

Det var allerværst fra han var 18 til 20 år, og tiden står sløret for ham, når han prøver at tænke tilbage. Dengang plejede han at ligge i sin seng og drikke indtil han faldt i søvn. Når han vågnede om morgenen, var udsigten til flere øl det eneste, der kunne få ham ud af sengen.

– Jeg kunne vågne klokken 8 om morgenen, mens jeg stadig var fuld, og så slæbe mig over i Lidl eller på tanken og købe en 6-pack øl, mens folk stod og købte morgenmad. Jeg drak dem, så snart jeg kom hjem, og sådan kunne det være flere dage i streg, siger han.

Alkohol var adgangsbilletten til fællesskabet

Emil Olsen, der er opvokset i Hvidovre, stiftede bekendtskab med alkohol i slutningen af folkeskolen, hvor han blev en del af en vennegruppe, der drak sammen. Indtil da var han blevet mobbet for at være anderledes.

– Det var rigtig hårdt at skille sig ud, fordi de andre elever på skolen sagde alt muligt til mig. Børn kan virkelig være onde, siger han.

Derfor var det en lettelse for ham endelig at føle sig inde i varmen hos de andre klassekammerater, når de begyndte at drikke sammen i de første teenageår. Her mødtes de om breezere og cigaretter ved den nærliggende sø, og senere blev det til fester, hvor de eksperimenterede endnu mere med alkohol.

Sådan startede fascinationen af alkohol for Emil Olsen, hvis forbrug først blev et problem nogle år efter. I dag tænker han, at det først og fremmest handlede om at blive en del af fællesskabet, da han startede med at drikke.

Senere begyndte Emil Olsen at interessere sig for LGBT-miljøet, hvor alkohol også var en adgangsbillet for at være med. Han gik i byen i København og kom ind på klubber, selvom han kun var 16 år gammel.

– Jeg følte mig pludselig meget inkluderet, men når jeg kigger tilbage på det nu, kan jeg godt se, at folk altid var meget påvirkede til de fester, siger han.

Et råb om hjælp

Alkoholen hørte pludselig ikke kun til i det københavnske natteliv for Emil Olsen, der mærkede, hvordan angsten indtog hans hverdag. For at nedtone det, drak han papvin og øl alene derhjemme.

– På et tidspunkt begyndte jeg at drikke hver dag, fordi jeg kunne mærke, at jeg slappede mere af, når jeg drak. Midt i al det kaos i mit liv, fandt jeg kærligheden til alkoholen og det at drikke alene. Det gav mig den selvtillid, som jeg ikke længere havde, når jeg var ædru. Jeg blev meget ensom, fordi jeg isolerede mig, så andre ikke skulle se, hvor slemt det stod til, siger han.

Angsten blev så voldsom, at han til sidst ikke kunne få sig selv til at gå udenfor en dør. Det hele flød over og han ringede til sin mor for hjælp:

– Jeg kan huske, at jeg sagde ’mor, jeg har brug for, at du passer på mig, for jeg kan ikke finde ud af at passe på mig selv’, siger han.

Derfor flyttede han hjem til sin mor, men alkoholproblemerne rykkede med. Efter nogle drukaftener i smug, fik hans mor øjnene op for problemet:

– Da min mor opdagede, hvad der skete, og så, hvordan jeg havde det, så tog hun mig meget seriøst. Hun fik mig i behandling, og det var lige akkurat, hvad jeg havde brug for, siger han.

Makeup og alkoholbehandling

Med sin mors hjælp tog han skridtet og fik hjælp til at sige stop til alkohol:

– Jeg kan huske, at jeg tænkte ’nu er det nok’. Der er sket for mange dumme ting til, at jeg kan retfærdiggøre det, så jeg gik op til min læge og fortalte, at jeg ikke kunne stoppe med at drikke. Det tog meget mod for mig at sige det, men lægen spurgte med det samme, om jeg ville have en henvisning til alkoholbehandling, og det ville jeg rigtig gerne, siger han.

En uge efter var han i alkoholbehandling, som gik ud på, at han var i dagbehandling én gang hver anden uge.

– Jeg kan huske, at jeg var rigtig skeptisk i starten. Jeg ville bare gerne have det bedre, men kunne mærke, at det begyndte at hjælpe, da jeg lagde de tanker fra mig, siger han.

I starten var han ikke klar til at blive ædru, og derfor tog det ham omkring tre års behandling, før han ikke længere var afhængig af alkohol. Både før og under behandlingen søgte han væk i makeuppens verden, hvor han helt kunne miste fornemmelsen af tid og sted.

– Det var også i den periode, at jeg, når jeg sad alene derhjemme, begyndte at lege med makeup. Makeuppen er derfor også noget, der står mig rigtig nært. Jeg kunne forsvinde helt ned i det, siger han.

I dag har makeup stadig en afgørende betydning for ham. Han er makeupartist på 4. år og deler videoer og billeder på Youtube og Instagram til tusindvis af følgere.

Har spredt budskabet på de sociale medier

Nu er det næsten to år siden, han sidst har drukket sig fuld og belønningen er til at mærke, understreger han:

– Det har været svært ikke at skulle drikke, men jeg kan også mærke, at jeg bygger en stolthed op dag for dag, når jeg holder mig ædru. Det er en kæmpe sejr, og jeg gider ikke smide det hele ud ad vinduet igen.

Og selvom han savner alkoholens rus, så hersker der ingen tvivl om, at det er et overstået kapitel for ham.

På de sociale medier har han delt ud af sine problemer med alkohol og hele processen med at holde sig ædru, og det har både været til gavn for ham selv, men også for mange af hans følgere:

– Folk begyndte at skrive til mig, at de godt kunne relatere til det, og nogle af dem havde været igennem det samme. Det har været rigtig fedt for mig at opleve, at jeg har kunnet bruge sociale medier til at hjælpe andre og sætte fokus på det at have et alkoholproblem, og hvordan man kommer videre, siger han med et smil og tilføjer:

 – Det var så fantastisk, at vi har kunnet hjælpe hinanden.