Modelfoto
”Vi elsker dig, og vi har brug for dig, men vi kan ikke holde til det mere"
Af Jette Sandbæk
Peter er et opdigtet navn, da hovedpersonen i denne fortælling ønsker at være anonym.
Peter er 56 år. Han har en kone og to voksne døtre. Han har været ædru i 14 måneder.
Peter har altid haft tendenser til at drikke meget, og i de seneste 10 år har han med egne ord 'drukket for alvor'. Peter kunne slet ikke forestille sig sit liv være anderledes, da han en efterårsaften for 14 måneder siden besøgte sin voksne datter.
‒ Min datter var ked af det den dag, og mens hun talte om, at hun ikke syntes, vores familie fungerede, tænkte jeg mest på, hvordan jeg kunne komme ind på gæsteværelset og drikke. I gæsteværelset havde jeg nemlig en masse alkohol stående, fortæller Peter, der er 56 år.
‒ Da det blev sengetid, drak jeg en flaske rødvin og en masse øl på min datters gæsteværelse. Det endte med, at jeg kastede op på hendes badeværelsesgulv, køkkengulv og gæsteværelse. Men jeg registrerede det ikke selv. Da jeg stod op næste morgen, sagde jeg til min datter: "Tak fordi jeg måtte besøge dig, det var hyggeligt,” og så tog jeg videre. Da jeg kom hjem til min hustru, konfronterede hun mig, siger Peter.
Peters datter havde nemlig ringet til sin mor og fortalt, at Peter havde kastet op i hendes lejlighed. Datteren havde også fortalt sin mor, hvordan hun havde hørt Peter åbne øl på gæsteværelset om natten.
‒ Jeg benægtede, og jeg forklarede, at jeg kastede op, fordi jeg havde mavesår. Men min hustru blev ved med sige, at hun og mine to døtre vidste, jeg drak for meget. Til sidst havde jeg ingen parader oppe mere. Og så sagde min kone det, som var det helt rigtige at sige: ”Vi elsker dig, og vi har brug for dig, men vi kan ikke holde til det her mere. Vi har gennemskuet dig og alle dine løgne, og vi forlanger, at du går i behandling – ellers skal du ud af vores liv.” Selvom jeg var dybt afhængig på det tidspunkt, besluttede jeg mig med det samme for, at jeg ville i behandling, og jeg tog imod et kommunalt tilbud, fortæller Peter.
‒ Jeg har ikke drukket noget som helst, siden jeg kom i behandling. Og jeg savner det ikke. Jeg vil sige til andre, der drikker for meget, at det kan godt være, du tænker, at du aldrig kommer ud af det igen, men det kan du godt. Det er en hård proces, men det er det hele værd. Du bliver et menneske igen, du bliver dig selv, siger Peter.
Begyndte at drikke tidligt
Jeg var den vildeste festabe og punker i Hobro
Peter drak første gang, da han var 10-11 år gammel.
‒ Jeg havde aldrig haft det så godt før i mit liv, som jeg havde, første gang jeg drak. Og alkoholen fjernede følelsen af at være udsat og forkert i verden, siger Peter, der fortsatte med at drikke mere og mere op gennem ungdomsårene.
Det blev en besættelse at drikke i sengen
Men for 10 år siden eskalerede Peters alkoholforbrug, og alkoholen tog magten fra ham.
‒ Jeg havde ferie, og mens min familie tog til New York, lå jeg i sengen hele ugen og drak. Jeg vidste ikke, hvilken ugedag det var.
Efter den uge blev det en besættelse for Peter at ligge i sengen og drikke. Han havde arbejde forskellige steder i landet, og det gjorde det nemt for ham at indlogere sig på hotelværelser og vandrehjem, hvor han uforstyrret kunne drikke i sengen og glemme alt omkring sig.
Peter fandt også flere andre gemmesteder, hvor han kunne drikke. Han har blandt andet sovet i telt, på banegårde, på bænke og på en papkasse bag et skur.
En dag Peter havde gemt sig, faldt hans kone på cyklen og slog sig slemt.
‒ Jeg havde gemt mig på et værelse, jeg fik stillet til rådighed gennem mit job. Jeg havde slukket min telefon, som jeg altid gjorde, når jeg drak, og jeg havde skrevet på Facebook, at jeg havde glemt min telefon. Jeg drak mig meget fuld og faldt i søvn, husker Peter.
‒ Jeg blev vækket af, at det bankede voldsomt på vinduet. Det var manden, der boede ovenpå, der bankede på. Min kone havde fundet frem til mit gemmested, og hun var i telefonen og ville fortælle mig, at hun var faldet på sin cykel. Hun havde slået sig rigtig meget, og hun havde brug for, at jeg kom hjem og passede hende. Jeg skældte hende ud for at ringe til mig, og jeg sagde, at jeg ikke ville komme hjem, for jeg var fandme skidefuld, fortæller Peter.
Ville bare gerne bunde en flaske og være i fred
Det var svært for Peter at være sammen med andre mennesker i de år, hvor han drak meget.
‒ Jeg blev jo så utålmodig, fordi de andre sad og søbede i deres glas, mens jeg bare gerne ville bunde en flaske og være i fred. Når jeg så lå alene og drak, tænkte jeg tilbage på fester og fællesskaber, jeg havde været en del af – men det var vrangforestillinger, for de ting jeg tænkte tilbage på, havde ikke fundet sted i virkeligheden. Jeg var ikke en del af noget fællesskab på grund af mit drikkeri, fortæller han og fortsætter:
‒ Jeg vidste godt, at det var vanvittigt, det jeg havde gang i. At jeg kastede blod op og bare fortsatte med at drikke. Men al normal anstændighed, etik og moral forsvandt fra mig. Jeg troede dengang, at alkoholen gav mig guddommelige tanker, men nu kan jeg jo se, at det var noget sludder, og at jeg var syg.
Nu kan Peter tage på arbejde med oprejst pande
Men hvordan er Peters liv uden alkohol?
‒ Jeg har ikke længere lyst til at drikke, men der er andre ting, der fylder og er hårdt. Jeg skal finde ud af, hvem jeg er, når jeg ikke drikker, og jeg skal genopdage, hvordan jeg omgås andre mennesker. Jeg er stadig kun i begyndelsen af den proces, siger Peter.
Men Peter synes, kampen er det hele værd.
‒ Efter jeg er stoppet med at drikke, er alt ikke blevet perfekt, for livet er ikke perfekt, men jeg har fået mit liv igen, og mit liv har fået kvalitet. Nu kan jeg tage på arbejde med oprejst pande, jeg kan kysse min kone uden at forsøge at skjule min ånde, og jeg har fået et helt andet forhold til min familie. Alt er kommet tilbage til mig, og jeg har været så utrolig velsignet, at jeg ikke har mistet for meget.