”Opkaldet til Alkolinjen gav mig håb”
Af Christa Visholt Jørgensen, journalist i Alkohol & Samfund
Det var ikke unormalt for Marianne at tjekke efter for tomme flasker og dåser derhjemme for at få en idé om, hvor meget hendes kæreste havde drukket i løbet af en aften. Ret hurtigt i deres forhold fik hun fornemmelsen af, at han drak i overkanten, fordi hun som barn har været pårørende til sin far, der drak.
- Når man selv er vokset op med alkoholproblem i hjemmet, så har man antennerne ude og man kan lure folks adfærd på lang afstand, og det triggede mig meget, at min kæreste drak på den måde, som han gjorde. Samtidig var det en side af mig selv, som jeg ikke ville have skulle fylde, siger hun.
Udover at drikke i hverdagene, var der også flere episoder til fester, hvor hendes kæreste opførte sig pinligt overfor familie og venner, og efterfølgende prøvede hun at konfrontere ham med det. Dog ville han først ikke anerkende problemet.
- Han synes, det var unfair, og sagde, at jeg prøvede at kontrollere ham og ikke stolede på ham. Jeg var virkelig frustreret og nåede til et punkt, hvor jeg fortalte, at hvis han blev ved med at drikke sådan, så skulle vi ikke være kærester længere. Det var en måde at beskytte mig selv på og respektere mine egne grænser, siger Marianne.
Brug for at dele bekymringer anonymt
Inden det kom så vidt, ringede Marianne til Alkolinjen for at få nogle andre øjne på problematikken.
Hun havde behov for at vide, om hun overreagerede eller hendes reaktion var på sin plads. For indtil da havde hun gået alene med sine bekymringer, der voksede sig større og større.
- Det er svært at dele sine tanker med familie og venner, fordi jeg ville jo ikke have at nogen fordømte ham eller tænkte noget grimt om ham. Derfor havde jeg brug for at snakke med en person udefra, som ikke havde en relation til hverken mig eller min kæreste, siger hun.
En formiddag ringede hun 80 200 500 og blev mødt af en kvindelig rådgiver i den anden ende af telefonen hos Alkolinjen.
- Hun var helt vild sød at snakke med. Hun sagde, at hun kunne godt forstå min reaktion. Og hun anerkendte, at jeg reagerede sundt og var meget reflekteret. Hun var heller ikke fordømmende overfor min kæreste, men forstod at der var mange følelser på spil, siger hun og forsætter:
- Det betød helt vildt meget for mig at blive mødt på den måde, og jeg blev meget rørt af snakken. Hun gav mig håb i samtalen, fordi jeg var virkelig i dilemma, om jeg skulle gå fra ham på det tidspunkt. Hun sagde, at man ikke kan lave mennesker om, og jeg blev rådet til at blive på egen banehalvdel og fortælle ham, hvad hans alkoholproblem vækkede i mig.
Opkald til Alkolinjen banede vej for ny start
Det er omkring halvandet år siden Marianne ringede til Alkolinjen, og samtalen blev startskuddet til et nyt kapitel i deres forhold. For herfra er det blevet nemmere for dem at tale om alkohol og sætte grænser.
- Der er sket en kæmpe udvikling. Vi bliver ved med at italesætte problemet, men på en ærlig og ordentlig måde. For mig handler det om at sige det med kærlighed og understrege ”det er egentlig fordi jeg gerne vil dig”.
I dag drikker han kun en gang imellem til festlige lejligheder, hvor han er bevidst om sit forbrug og de taler altid sammen om det på forhånd.
- Jeg kan godt sige til ham ”Jeg har brug for, at du ikke drikker. Jeg vil ikke kontrollere eller styre dig, men jeg vil ikke være på overarbejde og tænke over, hvad der sker. Er det nederen, at jeg siger det?” Så har han reageret ved sige, at det er helt OK, og at han forstår. Så vi har fået et sprog for det og vi kan sige, hvad vi tænker overfor hinanden.
Samtidig har hun støttet og rost ham i processen med at drikke mindre. Og der er brug for opbakning, har hun erfaret, fordi det er en ny identitet efter næsten at have skåret alkoholforbruget betydeligt ned.
- Jeg har lagt mærke til, at det kan være udfordrende, hvis ens omgivelser er vant til, at man er festens midtpunkt og meget snakkende, når man drikker. Hvis man så skruer ned for alkohol, og er lidt mere lænet tilbage og observerende, så er det ikke altid ens omgivelser lige forstår det. Så det kræver mere støtte end man tror, siger hun.
Marianne er et dæknavn for at sikre vedkommendes anonymitet. Vi er i Alkohol & Samfund bekendt med hendes fulde navn og identitet.