Martin lå i koma efter sin sidste bytur
Af Christa Visholt Jørgensen, journalist, Alkohol & Samfund
Da Martin Mac blev student, var han klar til at fejre sin frihed efter tre år. Direkte fra vogntur tog han på Roskilde Festival, hvor han drak sig fuld hver dag sammen med sine gymnasievenner. De tog på den lokale natklub Bar10 i Hillerød hver fredag. De bestilte altid VIP-bord med en masse drikkevarer i en stor bowle fyldt med isterninger, vodka, Sommersby og Red Bull.
- Det smagte på ingen måde godt, men vi drak det for at blive fulde og have det sjovt. Vi følte os frie. Vi gjorde det, som mange andre unge gør i den alder.
Han fik tit blackout og vågnede op næste dag uden helt at vide, hvordan han var kommet hjem.
- Dengang var det bare en naturlig del af at feste. Nogle gange skrev mine venner til mig næste dag: ’Haha ej, du var virkelig fuld i går’. For os var det bare sjovt at snakke om alt det, man havde gjort, mens man var fuld, husker han.
Men en nat i oktober 2013 vågnede Martin ikke op dagen efter.
Kørt væk i ambulance
Byturen var som enhver anden. Martin og hans venner varmede op derhjemme og tog senere hen på Bar10, hvor de havde bestilt bord og drikkevarer. Nok til at forsætte hele natten.
Han husker ikke meget fra aftenen. Men det gør hans tre år ældre storesøster Nina, som også var på natklubben den aften. Hun sad i baren, da der blev råbt til hende:
- Din bror er faldet ned ad trappen. Vi har ringet 112!
Martin lå bevidstløs ved foden af trappen og blev hentet i en ambulance og kørt til Rigshospitalet.
Klokken 05 om morgenen sad Nina i et venteværelse på 9. sal. En kirurg kom ud fra operationsstuen. Faldet kunne måske være skyld i indre blødninger i hans hjerne.
Beskeden var klar. Den er helt gal. Han kan dø af det. Hjerneblødningerne. Det handlede bare om at få ham til at overleve, sagde lægerne til familien. I seks dage lå Martin i koma. Og til sidst kunne han selv trække vejret og respiratoren blev afkoblet.
Først en måned senere kom Martin så meget til sig selv, at han kan huske det. Han havde tabt sig 16 kilo og var stadig korthåret efter operationerne. Han kunne ikke huske noget og fik fortalt om ulykken af sin familie.
Lever videre med epilepsi
Martin kom hjem igen to måneder efter ulykken. Men glæden var kort. Der gik ikke længe, før han vågnede op på et hospital igen.
Det var nytårsaften. Martin havde gjort sig klar til at feste med vennerne – kun med alkoholfri øl og sodavand, da han ikke måtte drikke alkohol efter ulykken.
Da klokken var omkring 23 spillede et drukspil, mens han kiggede på. Det næste, han husker, er, at han lå i en hospitalsseng med sin far ved sin side.
Til festen var han faldet om i et anfald, hvor hele hans krop rystede. Senere gav lægerne det et navn. Epilepsi. Noget, han skal leve med resten af sit liv på grund af den hjerneskade, han pådrog sig ved faldet.
I mange år havde han ofte voldsomme epilepsianfald, men i dag er han fri af anfald med den rette medicin. Dog påvirker ulykken ham stadig den dag i dag.
- Jeg har nogle problemer med kommunikation. Især når der er mange mennesker. Det kan være svært for mig at være med i en samtale, så det er noget, jeg stadig arbejder på.
De rigtige ord kan føles langt væk. Da han faldt og slog sit baghoved, ramte det sprogcentret i hjernen, og han lider af det, der hedder afasi. Han har svært ved at koble sine tanker og følelser sammen med ord til at beskrive dem – eller også kommer han til at bruge nogle forkerte ord, som kan blive misforstået af andre.
Men da han bliver spurgt, hvad han gerne vil fortælle til andre, der læser med, er han ikke i tvivl:
- Lad være med at drikke så fucking meget alkohol. Tænk lidt mere på dig selv og din fremtid. Lad være med at drikke det shot. Tænk mere over, hvad du gerne vil i livet, og se at få det gjort.
På sin egen hjemmeside deler han også sin oplevelse i håb om, at andre kan lære af den.