Jeg vil hellere børnene end øllene
Øllene var fugemassen, der holdt sammen om mit sociale liv
Den stod altid på pilsner, når jeg var sammen vennerne, kollegerne eller familien. Nu er øllene gemt væk i kælderen og bliver tidligst knappet op igen om et års tid.
Da jeg som 16-årig begynder på mureruddannelsen i Aarhus og senere i praktik, er øllene fugemassen, der holder sammen på mit sociale liv. Jeg kunne snildt drikke, hvad der svarer til fire gange Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 14 ugentlige genstande, men jeg mente ikke, at jeg havde et problem med alkohol.
Vi er 12-13 gode håndværkervenner, der altid har haft alkohol som et fast omdrejningspunkt, når vi har været sammen. Lige meget om det har været efter fyraften, til fodbold eller fest, har vi sjældent været nogen steder uden at drikke.
Da jeg møder min nuværende kone, Karen, holder jeg dog lidt igen i en periode, men så ryger øldrikningen igen i vejret. Det var helt normalt med tre-fire, helt op til otte øl i løbet af en helt almindelig arbejdsdag. Det var den måde, vi var sammen på – med øl på bordet. Altid.
Valget mellem alkohol eller familien
For Karen var det ikke optimalt med en mand, der kom beruset hjem fra arbejde hver dag og smider sig på sofaen uden at skænke hverken børn eller ægteskab en tanke. Hun stiller mig derfor et ultimatum: “Det er enten øllene eller mig og børnene”.
I otte måneder var jeg langt væk fra både familieliv, kone og børn. Til gengæld drikker jeg flere og flere bajere i selskab med kammeraterne. Mine venner syntes, det var tåbeligt, det jeg havde gang i, og kunne slet ikke forstå mit valg. Jeg valgte simpelthen øllene til og min familie fra.
Til sidst var der ikke nogen vej udenom. Jeg måtte have hjælp.
I bilen på vej til behandlingscentret tænkte jeg over, om jeg ville blive mødt af afdankede gamle mænd i en rundkreds. Mine fordomme kunne ikke have været mere forkerte. I min terapigruppe var der personer, som var langt yngre end mig. Og både mænd og kvinder.
Jeg har ikke rørt alkohol siden august, og indtil videre er mit mål, at det skal være sådan i et år, og så må vi se, om jeg kan lære at drikke mere moderat. Trangen til alkohol sidder stadig i mig. Én ting er dog sikkert. Jeg vil hellere børnene end øllene.