”Helligdagene var altid værre”

–  Helligdagene var altid værre. Det var lettere at skjule, at jeg drak for meget, for alle andre drak jo også. Men til gengæld røg jeg også ind i meget større problemer og konflikter, fordi det gik mere amok, end til daglig. Og så sad jeg dér efter en jul eller en påske eller en ferie og havde massive tømmermænd, dårlig samvittighed – og kunne kun se én vej til at få det til at forsvinde. Nemlig at drikke noget mere.

Sådan beskriver 42-årige Jon Krassel sine ferier og højtider i de knapt 20 år, hvor han havde et alkoholproblem. Fra han var i begyndelsen af 20’erne var han afhængig af alkohol. Han drak hver dag – og i weekender, helligdage og ferier steg forbruget markant. Og det blev især et problem, da han fik kone og børn.

– En typisk højtid var sådan noget med, at jeg inviterede en masse gæster. Så kunne jeg gå i køkkenet og lave mad, og så var der ingen, der bemærkede, at jeg fik drukket tæt imens. Og så fortsatte det med, at jeg drak sammen med gæsterne. Og det blev rigtig svært for dem omkring mig. For alt det, der skulle være så hyggeligt, blev det slet ikke, fortæller Jon, der især husker de mange skænderier, han og hans kone havnede i, når jul, påske og fødselsdage stod for døren.

Skænderier blev undskyldning for at drikke mere

– Selvom vi ikke talte direkte om det, vidste vi jo begge to, at jeg drak alt for meget til hverdag, og at jeg drak endnu mere, når vi havde fri – og det betød, at jeg ikke kunne holde aftaler eller være ordentligt tilstede med hende og børnene. Så det endte ofte med, at hun sagde, om jeg ikke for en gangs skyld kunne gøre det, jeg havde lovet. Og jeg beskyldte hende for at være snerpet og kedelig, siger Jon.

Skænderierne blev for Jon Krassel en undskyldning for at drikke mere.

– I dag kan jeg jo godt se, at jeg søgte konflikterne og gjorde alt muligt for at optrappe dem, fordi de gav mig en undskyldning for at drikke mere. Efter et skænderi kunne jeg overbevise mig selv om, at det var synd for mig, og at jeg havde fortjent at drikke lidt mere, siger han.

Ingen vej tilbage

Jon Krassel var mere end 15 år om at erkende, at han havde et alkoholproblem, som han havde brug for hjælp til.

– Jeg tænkte, at det jo ikke var så slemt. Jeg havde jo god smag og drak gode vine, og mit billede af en mand med et alkoholproblem var jo ham, der sad nede på bænken, sige Jon.

I år 2013 blev han skilt fra sin kone og i årene efter havde han svært ved at overholde aftalerne med sine to drenge, der i dag er 10 og 12 år gamle. Og en søndag morgen efter en bytur, nåede han det punkt, hvor der ikke var anden vej tilbage end at søge hjælp.

– Jeg havde i min brandert drømt, at jeg mødte mine børn i metroen, og at de ikke ville hilse på mig, fordi jeg kom gående med en nettopose fuld af ølflasker og en flaske vodka under armen. Da jeg vågnede, indså jeg, at jeg var meget tæt på at drikke mig ud over den grænse, hvor der ikke var nogen vej tilbage – og så måtte jeg jo gøre noget.

Sværere at holde sig ædru i helligdagene

Jon Krassel flyttede ind på sin ekskones sofa og begyndte i offentlig alkoholbehandling, som han efter et år fulgte op med møder i AA. Han har været ædru i to år.

– I en verden hvor alt er bundet op på alkohol, er det da svært at holde op med at drikke. Og helligdagene, højtider og festlige lejligheder er sværere end andre – og jeg er da blevet ham den kedelige, der går hjem klokken 23. Til gengæld nyder jeg at kunne alt det, jeg ikke kunne før: At stå op en lørdag morgen og løbe en tur eller at være med til en hel fodboldtræning påskesøndag.