Alice er færdig med at lyve for sig selv og andre. Hun har netop fået nyt job som bogholder, og til samtalen fortalte hun åbent, at hun havde haft et alkoholproblem.
”Jeg ramte bunden juleaften"
Af Louise T. Sjørvad
Den 24. december 2012 er det Alice Ulrichsens plan at holde lidt igen med vodkaen i løbet af dagen, inden hun skal hjem til sin mor og holde jul med sine to børn.
– Jeg var jo godt klar over, at jeg skulle passe på, når det nu var jul. Så jeg ville bare nippe lidt til vodkaen, fortæller Alice Ulrichsen, som på det tidspunkt drikker minimum en flaske vodka om dagen. Den billige fra supermarkedet til 57 krone.
- Alice Ulrichsen
- 51 år gammel
- Bor i Randers
- Arbejder som bogholder
- Er mor til to voksne børn
Hendes misbrug eskalerer det efterår. Hendes børn på 16 og 18 vælger hende fra og flytter hjem til deres far. Hun møder fuld op på sit arbejde som bogholder og får en skriftlig advarsel. Hun erkender stadig ikke, at hun har et misbrug.
– Jeg ramte bunden den juleaften. Heldigvis. For i dag har jeg fået min familie og mit liv tilbage, siger Alice, som i dag er 51 år.
Nippe–planen holder ikke. Hun får alligevel forberedt flæskestegen og risalamanden, hun skal have med over til sin mor, men hun kan ikke huske hvordan. Hun husker dog tydeligt, at hun vågner på sofaen ved Disneys juleshow– tid. Der er mange ubesvarede opkald, og nu har hun sin mor i røret.
– Hun spurgte, hvor jeg blev af. Hun stod der sammen med min datter og søn og ventede på mig, husker Alice.
Hun er beruset, men tager bilen over til sin mor.
– Det var bestemt ikke venlige miner, jeg blev mødt med. De kunne jo godt se, at jeg var beruset. I dag kan jeg ikke huske så meget fra det første af aftenen – andet end, at de kun havde dækket op med sodavand, griner Alice, som dog husker, at de godt kunne hygge sig.
– Måske fordi mine børn nu vidste, at deres mormor havde set, hvor slemt det faktisk stod til.
Juleaften blev sandhedens time
Da flæskestegen er spist, og de har spillet pakkespil, vil Alice Ulrichsen hjem og sove. Familien har andre planer. Hendes mor bor i et hus, hvor man skal bruge en nøgle for at kunne låse døren op indefra.
– Mine børn låste huset udefra, så jeg ikke kunne komme ud. Det var nogle timer siden, jeg havde fået noget at drikke, så jeg var så desperat, at jeg forsøger at stikke af gennem et lille stuevindue, husker Alice.
Hendes mor bliver gal og får stoppet flugtforsøget. Hun reder op til Alice på første sal, hvor hun også selv sover, men Alice kan ikke få tankerne væk fra den snaps, der er i køleskabet.
– Efter en halv time listede jeg ned ad trappen. Men min mor var lige bag mig. Jeg kom med en undskyldning om, at jeg lige skulle ned og have en smøg. Vi sad i køkkenet lidt og gik så op igen. En halv time senere gentog det sig, griner Alice.
Udenfor rusker vinden i tagstenene, og Alice siger til sin mor, at hun ikke kan sove på første sal, da det larmer for meget. Det er midt om natten, og moren giver hende lov til at tage dynen med ned i stuen.
– Da der endelig var ro, fik jeg taget et par slurke af den snaps der. Det var så befriende, for jeg havde ikke fået alkohol i flere timer.
Tidligt næste morgen kommer Alice’ mor ned og åbner køleskabet. Hun tager snapsen ud og kan – fordi hun har sat et mærke – se, at Alice har drukket af den.
– Hun knaldede snapseflasken ned i bordet: ”Hvorfor helvede tømte du den ikke bare?”.
Senere den dag kommer børnene hjem til deres mormor til julefrokost.
– Efter frokosten sagde min mor: ”Nu er det sandhedens time”, og hun fortalte så, at jeg havde været i snapsen om natten, erindrer Alice.
Det er i den grad sandhedens time. De taler, græder og råber. Alle er enige om, at Alice skal have hjælp. Også Alice selv.
Anden juledag er himlen klar og blå, og familien vil gå en tur. Bagefter vil de ringe til behandlingshjemmet Møllen, som hendes mor har fundet på nettet. Alice kan få behandlingen betalt af sin sundhedsforsikring.
Da hun står med overtøjet på, kan hun mærke, at hun ikke skal gå en tur. Det er nu, de skal ringe. Nu, hun skal have hjælp.
Alice har været ædru lige siden
– Da jeg drak, var der så meget løgn i mit liv. Ikke mindst over for mig selv. Jeg mente jo ikke, at jeg havde noget problem. Men i dag er jeg fuldstændig ærlig, og det, tror jeg, har betydet, at jeg er kommet så godt videre og har fået min familie igen, siger Alice, som allerede en måned efter, hun var færdig med behandlingen, blev spurgt af sin datter, om de kunne gå tilbage til den deleordning, de havde før hendes alkoholmisbrug eskalerede. Senere spurgte sønnen om det samme. Et halvt års tid efter spurgte først sønnen og siden datteren, om de måtte bo hos hende hele tiden:
– Så fra at have været valgt fra, blev jeg nu valgt til af mine børn. Jeg har i det hele taget fået mit liv tilbage. For det var altså ikke noget liv at begynde dagen klokken 5 om morgenen på altanen med vodka.