Karsten gemte flaskerne for konen og chefen: “Nu behøver jeg ikke længere, leve på en løgn”
Af Kim Andreasen, journalist.
Det var især en episode, der for nogle år siden for alvor gjorde det klart for Karsten, at der skulle gøres noget ved hans massive alkoholproblem. Som han selv beskriver det, drak han sig på det tidspunkt halvt ihjel på daglig basis.
- Jeg tror, at jeg var oppe på at drikke to flasker stærk spiritus om dagen. Jeg drak så meget, at jeg faldt om og slog hovedet flere gange. Gik ud som et lys og vågnede op to timer senere og anede ikke, hvor jeg var, fortæller den nu 57-årige Karsten, som gerne vil nøjes med at have sit fornavn nævnt (Alkohol & Samfund kender hans fulde identitet).
Karsten tog en kold tyrker. Men han havde ikke sat sig ind i, hvor farligt det var at stoppe med at drikke fra den ene dag til den anden, når han gennem 20 år havde vænnet sin krop til de store mængder alkohol, som han drak.
- Jeg fik kramper og hallucinationer. Kunne ingenting og var virkelig syg. Efterfølgende fandt jeg ud af, at jeg nok var i livsfare. Det eneste, min krop havde brug for, var at få noget alkohol. Jeg formåede at få ringet til min søn for at bede ham om at hente noget spiritus til mig. Han kom med en flaske gin og hjalp mig, så jeg kunne drikke den med et sugerør, for jeg rystede simpelthen så meget på hænderne, fortæller Karsten.
Da abstinenserne havde lagt sig, fik Karsten så meget overskud, at han ringede til sin læge og bad om hjælp. Lægen indlagde ham straks på hospitalet til afrusning.
- Så langt ude var jeg, og at det var min søn, der oplevede at skulle agere redningsplanke for sin far. Det var godt nok ikke mit stolteste øjeblik. Der sagde jeg til mig selv, at jeg aldrig mere ville ende der igen, og selv om der har været et enkelt tilbagefald siden, er det da heller ikke sket, siger han.
Drak i smug
Det blev kulminationen på et over 20 år langt alkoholproblem for Karsten. Et problem, han indtil nogle år forinden formåede at holde skjult for både familie og arbejdsplads.
- Jeg drak i smug. Havde flasker og beholdere stående gemt rundt omkring - bl.a. i motorrummet på bilen, i garagen eller i tasker og reoler. Jeg er det, der kaldes trang-alkoholiker. Det vil sige, at jeg helst skal op på en funktionspromille på 1,5-2 for at kunne fungere, og den skal jeg holde alle døgnets vågne timer. Jeg passede på en eller anden måde mit arbejde, og selv om jeg her bagefter måske godt kan se, at min kone havde en anelse om, at der var noget galt, så lykkedes det mig også at skjule det for hende og min øvrige familie, siger Karsten.
I sine ungdomsår og senere som familiefar var alkohol ikke et problem i hans liv, forklarer han:
- Som så mange andre stiftede jeg familie og fik to børn. Vi delte en flaske rødvin til maden i weekenden, og jeg var også med i en vinklub. Men mit alkoholforbrug var slet ikke problematisk på nogen måde.
Men på et eller andet tidspunkt efter de første 10 år af Karstens ægteskab, begyndte han stille og roligt at drikke mere og mere.
- Det har ikke været muligt for mig at sætte fingeren på en specifik begivenhed eller nogle særlige problemer, som gjorde, at jeg begyndte at drikke. Jeg kan kun beskrive det som en glidebane, hvor jeg stille og roligt lullede mig ind i et misbrug, hvor jeg - uden at nogen så det - drak vin på hverdage derhjemme.
Det var først, da Karsten var oppe på at drikke, hvad der svarer til et par flasker vin i døgnet, at det gik op for ham, at der var noget, der ikke var, som det skulle være. Han søgte på internettet, og tog en test, hvor han fik svaret, at han havde et alvorligt alkoholproblem.
- Men det fik mig ikke til at stoppe. Det blev nærmest bare værre. Og helt galt gik det, da jeg blev afsløret næsten samtidig både på mit arbejde og af min kone. Det var et stort chok for mig. På det tidspunkt arbejdede jeg som konsulent og var udstationeret hos en kunde. En af medarbejderne konfronterede mig med, at jeg lugtede af alkohol og gik til chefen med det. Og så var der ikke meget andet for mig at gøre, end at lægge kortene på bordet og erkende mit problem, fortæller han.
Karstens arbejde sendte ham i dagbehandling, så han kunne blive ved med at passe sit arbejde. I de følgende år havde han lange perioder, hvor han ikke drak. Men der var også tilbagefald undervejs. Selv om det ikke udelukkende var alkoholens skyld, så mener Karsten, at hans alkoholrelaterede problemer havde noget af skylden for, at han endte med at blive skilt fra sin kone igennem 21 år.
- Efter jeg blev skilt, skiftede jeg arbejde. Jeg trængte til at starte på en frisk et nyt sted, som ikke vidste noget om mine alkoholproblemer. Her havde jeg en god periode, som dog desværre endte med, at jeg begyndte at drikke i det skjulte igen - og nu, hvor jeg boede alene, var det også lettere at holde det hemmeligt, siger Karsten.
Ærlighed og åbenhed
Herefter gik der nogle år med både ædru perioder og tilbagefald. Det var et af de værre tilbagefald, som endte med den dramatiske episode med sønnen. Selv om episoden åbnede Karstens øjne for alkoholproblemerne, fulgte endnu en periode, hvor han drak on and off.
Men i julen 2021 kom Karsten i alkoholbehandling på et kommunalt rusmiddelcenter. En kombination af behandling med antabus og kognitiv terapi hjalp ham ud af misbruget, og han er i dag ædru.
- Det er heller ikke nødvendigt for mig at tage antabus længere, men jeg kører stadig til centret to gange om ugen til promillekontrol. Det er en slags sikkerhed for mig selv. Når man bor alene, mener jeg, at det er vigtigt at være en del af fællesskaber. Derfor deltager jeg også i en mandegruppe i regi af rusmiddelcentret. Her er vi 6-8 mænd, der ligesom jeg har haft alkoholproblemer. Her kan vi frit og trygt dele erfaringer og fortælle, hvordan vi har det, og hvad vi kæmper med, siger Karsten.
Netop det at kunne fortælle åbent og ærligt om sit alkoholmisbrug har - udover de helbredsmæssige gevinster - været noget af det bedste ved at blive ædru for Karsten.
- Nu behøver jeg ikke længere leve på en løgn. Jeg er fri for at gå og putte med mine problemer. Ærligheden betyder også, at jeg er holdt op med at garantere, at jeg ikke får tilbagefald, men jeg lover til gengæld, at jeg vil gøre alt for, at det ikke sker. Og alene det, at jeg er åben om det, betyder også, at der er langt mindre risiko for, at falde i igen, siger Karsten.