”Jeg har fået mine følelser tilbage”
Af Louise Sjørvad.
Sommeren 2019 står Anders i en grønlandsk elv og fanger grønlandske fjeldørreder. Det er ikke bare en hvilken som helst fisk. For Anders er det den smukkeste fisk i gydedragt, der findes.
Han fanger nok 50 eksemplarer af fisken med de smukke klare farver og de hvide aftegninger på den ferie, men de fleste får bare et kys – og bliver sendt ud i elven igen.
Jeg ville pisse gerne stoppe, men jeg kunne ikke. Jeg var så træt af mig selv. Jeg stod foran spejlet og lovede mig selv, at i morgen drikker jeg ikke. Men det gjorde jeg.
Fiskene får livet tilbage. Ligesom Anders også gjorde, da han stoppede med at drikke.
- Der er ingen tvivl om, at jeg har fået et nyt liv. Jeg er nærmest blevet genfødt. Hvis ikke jeg var stoppet, havde jeg drukket mig selv ihjel, fastslår han.
Anders mærker sig selv igen
En stor del af Anders' liv i dag handler om naturen. Både i hverdagene og når han hvert andet år tager på en fisketur til ”the middle of nowhere” sammen med sin ven. Og de ture er en stor, stor kontrast til det liv, Anders levede, da alt drejede sig om den næste rus.
- Når jeg er på sådan en tur, så mærker jeg glæde og indre ro. Stresser fuldstændig af. Det er bare ren glæde. Alle de gode følelser. Også de dybe, fortæller Anders.
Som aktiv drikkende følte han nærmest ingenting. Hverken glæde eller de mere mørke følelser som vrede.
- Det hele var grå leverpostej. Da jeg drak, levede jeg sådan en zombietilværelse. Havde jeg modgang, drak jeg på det. Havde jeg medgang, drak jeg på det. Følelsesmæssigt var det bare en lang lige streg. I dag er der både følelser over og under stregen, men gudskelov flest over. Jeg har fået mine følelser tilbage, slår han fast.
Altid på jagt efter den næste rus
Anders er 45 år, da han kommer i en behandling, der virker. Han har siden sin ungdom drukket meget, men hvornår det går fra at være et stort forbrug til et misbrug er uklart.
Han arbejder i forsikringsbranchen, hvor det dengang er normalt, at man får en fredagsøl. Anders finder også nogen, han kan drikke torsdags- og onsdagsøl med. På et tidspunkt udvikler det sig til, at han drikker spiritus hver dag. De sidste år af hans misbrug kalder han i dag for barske.
- Jeg klarede arbejdet, men alt var fokuseret på alkohol. Jeg havde mange sygedage, men når jeg var på arbejde, var det eneste, jeg koncentrerede mig om, hvornår jeg kunne få noget at drikke igen. Mit misbrug begyndte efterhånden at blive i det skjulte, så det gjaldt om at få fat i noget hård spiritus og blande det med cola i en halvliters colaflaske. Jeg drak det lynhurtigt for at få den hurtige effekt, og så skulle jeg bare hjem og sove.
Kunne ikke skjule sit alkoholproblem
Selvom Anders forsøger at skjule sit alkoholproblem, lykkes det ikke. Hans kone Anne synes, han drikker for meget. En gang finder hun ham sovende uden for hoveddøren, hvor han har tisset i bukserne. En anden gang må hun ringe til vagtlægen, fordi han er helt væk, og hun tror, der er noget alvorligt galt med ham.
På arbejdspladsen har nogen også opdaget misbruget. En dag bliver han ringet op af en person fra det alkoholberedskab, der er på arbejdspladsen. De næste to år går han i behandling en gang om ugen - men han drikker stadig og skjuler det for terapeuten.
- Jeg ville pisse gerne stoppe, men jeg kunne ikke. Jeg var så træt af mig selv. Jeg stod foran spejlet og lovede mig selv, at i morgen drikker jeg ikke. Men det gjorde jeg.
Et nyt ædru liv fyldt med gaver
En dag bliver Anders kaldt ind til sin chef. På en tavle står ordene: Jeg vil gerne hjælpe dig, hvis du selv vil hjælpes.
Og den dag ville Anders gerne hjælpes.
- Han rammer mig bare på det helt rigtige tidspunkt. Spot on.
Anders begynder på behandlingsstedet Majorgården. Da han møder op en fredag eftermiddag, handler hele Anders' liv om at få de næste promiller. Men alt ændrer sig i den fem uger lange behandling.
- I løbet af meget kort tid vendte min psyke sig på en eller anden måde, så jeg nu tænkte: Hvorfor skulle jeg overhovedet drikke alkohol? Så ville jeg jo få alt det lort tilbage, som jeg havde dengang. Den dag i dag kan jeg simpelthen ikke se, hvorfor jeg skulle drikke alkohol, siger Anders, som har været ædru siden.
Der er ingen tvivl om, at jeg har fået et nyt liv. Jeg er nærmest blevet genfødt
Det er nu 17 år uden alkohol.
En af grundene til, at han har holdt i så mange år uden tilbagefald er, at han helt lavpraktisk ikke kan se, hvordan han skulle få tid til at drikke igen. Siden han stoppede med at drikke, har han nemlig fået så meget godt i sit liv, som optager ham. Han kalder det selv for gaver – gaver, han ikke ville have fået, hvis han var blevet ved med at drikke.
En af de gaver er datteren, som han og Anne fik få år efter, han var blevet ædru. De fik også et bonusbarn, som var hos dem hver tredje weekend. De flyttede fra en lejlighed og til et hus tættere på naturen. Han begyndte at fiske igen, og så fik han sin hund, som han hver dag er i skoven med.
Hver uge bruger han derudover tid på at gå til møde i anonyme alkoholikere.
- Det er nærmest blevet min nye afhængighed, griner Anders og uddyber:
- Der er nogle ting, man selv skal have prøvet for helt at forstå hinanden. På møderne deler vi, hvad vi har på hjerte. Møderne minder mig også om, hvor jeg kom fra, og hvorfor jeg ikke skal tilbage.
Anders er et opdigtet navn, da hovedpersonen i denne fortælling er anonym.