Camilla og hendes far Brian fik hjælp af Alkolinjen: “Det var vores redning”
Af Christa Visholt Jørgensen, Journalist, Alkohol & Samfund
Dagen hvor 20-årige Camilla sammen med sin far og mor ringede til Alkolinjen, glemmer hun aldrig. Hendes mor kaldte på hende derhjemme. Det kunne ikke længere gå. Hendes far Brian rystede på hænderne og havde det dårligt på en måde, som han ikke havde haft før.
- Jeg ringede til Alkolinjen, og sagde, at min far skulle reddes nu. For det var ligesom, det eneste der var at gøre, fordi han havde taget så meget skade af alkoholen. Jeg kan huske, at hans øjne var røde og blodsprængte. Levertallet var højt, siger Camilla.
Her blev det tydeligt for alle i familien, også for ham selv, hvor afhængig han var af alkohol:
- Min krop sagde fra. Det gik op for mig, at det var en afhængighed for mig, fordi jeg havde brug for promillen til at fungere, siger Brian og kigger over mod sin datter, der sidder ved siden af.
Dengang i telefonen, da de sammen ringede, spurgte Alkolinjens rådgiver ind til farens alkoholproblem. Camilla forklarede rådgiveren situationen, men til sidst kunne hun ikke holde tårerne tilbage længere.
- Jeg var så bange for, at han var så afhængig af alkohol, at han ikke ville kunne leve uden alkohol, når han stoppede. Det var frygten for, hvordan kroppen ville reagere. Senere fandt jeg så ud af, at alkoholbehandlingen ville hjælpe på det, siger hun.
Også hendes mor og far begyndte at græde under samtalen med rådgiveren på Alkolinjen. De holdt en kort pause i telefonen, mens de græd ud.
- Det havde presset på længe, og da vi sagde, at nu gør vi noget ved det, vidste vi også, at der skulle ske en stor forandring. Men samtidig havde vi frygten for, hvad der skulle ske nu, siger hun og forsætter:
- Det var en rørende og stor beslutning – og vores liv blev ændret. Det er vi glade for i dag og det har vist sig, at det kun var godt, at vi gjorde det.
Vejen til behandling
I samtalen med rådgiveren på Alkolinjen, blev de præsenteret for de forskellige muligheder for behandling, og sammen fandt de et behandlingssted, hvor han kunne komme til afrusning og døgnbehandling kun to dage efter samtalen.
- Alkolinjen var vores redning. De tog det virkelig seriøst og var gode til at mærke, hvad vores behov var. Opkaldet betød, at vi fik den hjælp, min far havde brug for. Og at min far forhåbentlig kan leve længere nu, end hvis han var forsat med at drikke samme mængde som før, siger Camilla.
Herefter kørte Camilla og hendes far afsted. Han fik hjælp på et døgnbehandlingssted, hvor han opholdt sig i fem uger. Det var første gang, at familien havde været adskilt så længe.
Hyldet for åbenhed om alkoholproblem
For at gøre folk opmærksomme på, at Brian ikke var hjemme det næste stykke tid, lavede Camilla et opslag på Facebook.
Hun lavede egentlig opslaget, for at aflyse alle Brians aftaler i de fem uger han var væk, men den store åbenhed fra familien om farens alkoholproblem resulterede i en kæmpe opbakning. Både fra mennesker i lokalområdet, men også flere medier og fremmede mennesker skrev til hende. Hun modtog over 200 beskeder, blandet andet også fra andre pårørende, som sagde tak, fordi hun delte så åbent.
- Tiden i de 5 uger gik stærkt, fordi der skete så meget med al opmærksomheden efter opslaget, men samtidig gik det langsomt, fordi vi savnede ham så meget.
Mens Brian var væk i behandling, var Camilla og hendes mor i et pårørende-kursus, der hjalp dem i den aktuelle situation, og hjalp til at håndtere, når han vendte hjem igen.
Familiens maskot
I begyndelsen, da han kom hjem efter alkoholbehandlingen, skulle hele familien, og især Brian, vænne sig til den nye situation og livet uden alkohol. Men i dag har deres forhold vokset sig stærkere. Det er tydeligt at mærke, da Brian sidder overfor sin datter Camilla.
- Jeg er stolt af, at familien har været samlet om, at jeg er stoppet med at drikke. Især dig og mor, siger Brian og kigger over på sin datter.
- Jeg er glad og stolt over, at du tog imod hjælpen. Jeg føler, du har sikret din egen fremtid, men også familiens fremtid, siger Camilla.
Hun var nervøs for, hvordan det ville være, når han kom hjem igen. Hvordan ville hans personlighed ville være uden alkohol?
- Jeg vidste ikke, hvem jeg ville få hjem efter behandlingen, fordi jeg kun har kendt dig fuld. Men da du så kom hjem, var du jo stadig sjov og alt hvad der er dig. Før var du klovnen i familien, nu er du mere maskotten. Jeg kan tydeligt mærke forskellen på dig, siger hun og griner.