Min bedste vens far drikker

Hej, min bedste vens far drikker, han ved ikke jeg ved det, men jeg har fundet ud af det, og kan ikke fortælle ham jeg ved det, for så ryger hans tillid til den person, jeg vil bare gerne hjælpe ham, med at komme igennem det, for han kan ikke snakke med sin far som drikker, og moderen overvejer at gå fra ham, jeg vil bare gerne hjælpe min ven, hvad kan jeg gøre uden han ved jeg ved hvad der sker.

Mvh. Oliver 

Svar

Kære Oliver

Tak for din henvendelse, det er godt du skriver for det er et vanskeligt dilemma, du sidder med og en tung viden at bære på.

Jeg synes, du skal tale om det her med nogen, så du ikke er alene om det. Er der en voksen, du kan tale med; dine forældre eller en lærer? Jeg kan ikke se præcis hvor gammel du er, det er derfor jeg skriver det på den måde. Men selv hvis du er over 18 år, kan det være en lettelse at få vendt sådan en situation med nogen.

Du kan også ringe herind til os rådgivere på 80 200 500 og få vendt situationen, og så kan vi hjælpe dig med at finde den rigtige løsning for dig. Så du både hjælper men bevarer din vens tillid.

Et lille tanke eksperiment; hvis du prøver at vende scenariet om, at det handlede om din far. Hvad ville du forvente af dine venner, hvis de fandt ud af noget om ham. Ville du have lyst til de sagde det eller ej?

Lige gyldigt hvad du bestemmer dig for at gøre er din ven heldig at have dig som ven.

Kærlig hilsen

Rådgiverne, Alkolinjen

Information

Fornavn / alias
Oliver
Køn
Mand
Alder
15-17 år
Problemstilling
  • Jeg er pårørende til en, der drikker