Holder øje med tomme flasker

Jeg har været sammen med min kæreste, som jeg mødte i en moden alder, og vi har det fantastisk sammen. Eneste malurt i bægeret, er hans alkoholvaner. Han drikker nok mere end det anbefalede antal genstande/uge, men det største problem i mine øjne, er hans adfærd omkring alkohol.

Vi nyder at drikke et glas vin sammen i weekender og ferier. Men ud over det, indtager han svingende mængder alkohol, ofte uden min viden. Det betyder at jeg aldrig ved hvornår han pludselig er beruset, og det gør mig utryg. Der har været episoder hvor han har været decideret fuld, uden at jeg havde set han havde drukket mere end en øl og en snaps til frokosten. Når jeg spørger om han har drukket noget jeg ikke har set, siger han nej. Enkelte gange har han indrømmet at han har drukket f.eks. snaps, uden at jeg har vidst det.

Til min egen ærgrelse er jeg begyndt at kontrollere om han drikker når jeg ikke er hjemme. Jeg tæller hvor mange vinflasker der er, og når jeg kommer hjem dagen efter, mangler der typisk én. Der står ingen tomme flasker eller brugte glas i opvaskemaskinen, hvilket indikerer at han grundigt sletter sine spor. Det er som om, at når han har muligheden, så SKAL han drikke alkohol.

Vi har snakket om hans forbrug og hans vaner, og han erkender at han har svært ved at stoppe hvis han først får begyndt, at han bruger alkohol til at "linde på ventilen", at jo mere han fornemmer jeg vil kontrollere ham, desto mere får han lyst til at drikke. Han ved godt at der har været episoder hvor jeg er blevet meget ked af hans adfærd (det sker at han bliver meget vred på mig hvis jeg påtaler at han virker beruset, og i det hele taget opfører sig upassende), men generelt synes han ikke at mene at der er et problem, hverken adfærdsmæssigt eller helbredsmæssigt.

Jeg har foreslået behandling, enten decideret afvænning eller psykologbehandling for at finde til bunds i hvorfor han har dette behov for at lukke damp ud, og om han kunne finde en anden måde at gøre det på. Dette er han pt. ikke indstillet på, da han er bange for at det vil gå ud over hans job eller at det vil blive meget dyrt. Jeg ved at der findes tilbud udenfor arbejdstid, og jeg betaler gerne, hvis det er det der skal til. Han har to døtre som indimellem kommer til mig for råd når de er bange for at han er fuld. Jeg føler også et ansvar overfor dem, samtidig med at jeg føler vi bagtaler min kæreste når vi diskuterer hans situation uden han ved det. Jeg har sagt til ham, at jeg ikke kommer til at forlade ham fordi han muligvis er alkoholiker og at vi derfor skal skære alkohol 100% ud af vores liv. Det gør jeg gerne! Jeg har også sagt, at hvis jeg vurderer han har stort behov for hjælp, og han nægter at tage imod det, kan det koste os vores forhold. Jeg er dog endnu ikke der hvor jeg ønsker at stille et ultimatum.

Hvordan griber jeg det bedst an? Skal jeg snakke med hans døtre om hvor stort et problem de føler det er, og foreslå at vi tre tager en samtale med en rådgiver? Skal jeg fortælle min kæreste, at jeg har mistanke om at han drikker når han er alene, og at jeg synes det er bekymrende adfærd? Er det sandsynligt at vi kan leve med et begrænset/kontrolleret alkoholindtag - f.eks. ved at lave faste aftaler om hvor meget og hvornår vi drikker - eller er det enten eller?

På forhånd tak for hjælpen.