Har jeg virkelig har et problem?

Hej,

Jeg er 46 år og har drukket hver weekenden fredag/lørdag de sidste 6 år cirka.
Inden for de sidste par år har det nogle weekender stået på fredag, lørdag, søndag samt hverdage.
Det er ikke unormalt for mig, at jeg drikker det der svarer til en kasse øl på en weekend.
Fik allerede taget kortet for spritkørsel som 18-årig, det kostede mit arbejde.
Sidder nu her og spekulere over om jeg virkelig har et problem.

Svar

Hej med dig.

Tak fordi du skriver!
Du er absolut ikke den eneste, der er i tvivl om, hvornår alkohol bliver et problem. Det er nemlig ikke altid mængden, der afgør, om alkohol er problematisk (kroppen har selvfølgelig ikke godt af store mængder). Det er lige så meget hvad andre siger til dig om alkohol, om du kan komme op til dét du skal i hverdagen, om alkohol er ved at blive et dominerende fokus i dit liv, om du mister kontrollen og får blackouts eller dårlig samvittighed. Er du begyndt at drikke mere på det sidste, hvordan er dit humør og får du fx tømmermænd, så du drikker videre? – sådan nogle spørgsmål kan du stille dig selv.

Her på siden kan du teste dig selv anonymt, har du prøvet det?

Alkoholtest png
Med Alkohol & Samfunds alkoholtest kan du nemt og hurtigt få et overblik over, hvordan du drikker.

Det med, at du mistede kørekortet og dermed arbejdet for to år siden må selvfølgelig være ret så ødelæggende for dig, men hvordan kører det for dig nu?
Og hvad tænker du om at tale videre med en professionel om dine alkoholvaner?

Der er måske et sundhedshus i din kommune, hvor du kan få en alkoholsamtale og der er helt sikkert en alkoholbehandling, hvor du kan få råd om, hvordan du kan få bedre styr på dine drikkevaner.

Du må hellere end gerne skrive til mig igen, så kan vi gå videre med at opveje de gode og negative ting ved alkoholen.

Information

Fornavn / alias
Anonym
Køn
Mand
Alder
45-54 år
Problemstilling
  • Jeg drikker for meget