flaskepost

Flaskepost - når alkohol fylder for meget

Flaskepost er en podcast med brevkassespørgsmål fra unge, der synes, alkohol fylder for meget i deres liv.

I podcasten Flaskepost får vært Signe Amtoft i hvert afsnit besøg af en gæst, der hjælper med at besvare brevkassespørgsmål. Brevene kan være fra unge, der selv oplever udfordringer med alkohol, eller som kender en, der drikker for meget.

For over hundrede tusinde børn vokser lige nu op med mindst én forælder, der har et alkoholproblem. Og mange unge oplever selv, at det kan være svært at styre, hvor meget de drikker, og hvordan man siger fra overfor vennerne.

Med Flaskepost lytter du til gæsternes personlige oplevelser og perspektiver på alkoholkulturen. Gæsterne giver deres gode råd, som du måske også kan bruge i din situation.

Podcasten er lavet i samarbejde med Heartbeats.

Lyt til podcasten

Du kan lytte til Flaskepost alle de steder, hvor du normalt hører podcast.

Afsnit 1: Kontroltab, tømmermændsblues og drikkepres i studiestarten

anna lin

Hvordan kan man være en del af det sociale i studiestarten uden at drikke? Hvorfor bliver man trist, når man har tømmermænd om søndagen? Og hvornår kan man som ung søge hjælp i alkoholbehandling?

I afsnittet får du svar på de spørgsmål af tv-vært Anna Lin og Isabella Øllgaard, der er rådgiver på Alkolinjen.

Vært Signe Amtoft står i spidsen for podcasten Flaskepost med virkelige dilemmaer fra Alkolinjen UNG. Podcasten er produceret af Heartbeats.

Lyt med her

Afsnit 2: Fulde forældre, fornægtelse og selvomsorg

Thor Allentoft

Hvordan kan man sætte grænser overfor sine forældre, der drikker? Skal man prøve at hjælpe, hvis ens forælder ikke ønsker hjælp? Og hvad kan man gøre for at passe på sig selv? 

I afsnittet får du svar på de spørgsmål af Thor Allentoft, stifter af instagramprofilen ‘Creating a Voice’, og Isabella Øllgaard, rådgiver på Alkolinjen. 

Vært Signe Amtoft står i spidsen for podcasten Flaskepost med virkelige dilemmaer fra Alkolinjen UNG. Podcasten er produceret af Heartbeats. 

Lyt med her

Afsnit 3: Ingen stopknap, drukkultur og kunsten at være en god ven 

Mikkel Klint Thorius

Hvad skal man gøre, hvis ens ven eller veninde altid drikker sig for fuld? Hvordan undgår man blackouts? Og hvordan kan man planlægge, hvilken slags aften, man ønsker uden at blive revet med af gruppepres?  

I afsnittet får du svar på de spørgsmål af komiker Mikkel Klint Thorius og Isabella Øllgaard, rådgiver på Alkolinjen. 

Vært Signe Amtoft står i spidsen for podcasten Flaskepost med virkelige dilemmaer fra Alkolinjen UNG. Podcasten er produceret af Heartbeats. 

Lyt med her

Afsnit 4: Bekymringer, ensomhed og loyalitet overfor forældre 

Liv Dupont

Hvad gør man, når ens forældre drikker for meget? For som barn er man ofte meget loyal overfor sin mor eller far, og fortæller ikke om alkoholproblemer til andre, selvom man er bekymret.  

 Liv Dupont er selv vokset op med en far, der drak for meget og så er hun frivillig ambassadør i TUBA. Sammen med Isabella Øllgaard, rådgiver på Alkolinjen, svarer hun på brevkassespørgsmål fra unge, der har skrevet ind fordi deres forældre drikker. 

Vært Signe Amtoft står i spidsen for podcasten Flaskepost med virkelige dilemmaer fra Alkolinjen UNG. Podcasten er produceret af Heartbeats. 

Lyt her 

Skriv til brevkassen og få hjælp

Hvis du har brug for gode råd til din situation, kan du skrive til brevkassen med spørgsmål døgnet rundt. Det er helt gratis og anonymt - og du får svar indenfor 4 hverdage fra en af vores dygtige rådgivere på Alkolinjen.

Skriv til brevkassen.