to piger

Få hjælp fra andre

Her på siden kan du finde andre ungetilbud, der hjælper og rådgiver om forskellige problematikker.

 

Ballast

Er du under 25 år, og drikker din mor eller far? Så kan du finde hjælp hos Ballast. Her kan du få gratis og anonym rådgivning og deltage i enten individuelle samtaler eller gruppeforløb. Find kontaktoplysninger på din lokale afdeling.

Barnets Blå Hus

Barnets Blå Hus er et behandlings- og støttetilbud til dig, der er under 13 år. Her kan du finde hjælp, hvis du oplever alkohol- eller stofmisbrug i familien. Professionelle voksne sidder klar til at lytte til dine problemer. Du kan finde din lokale afdeling og kontakte dem.

BRUS

Hvis du er under 24 år og er vokset op i en familie med alkohol- eller stofproblemer, kan du til hver en tid kontakte BRUS. Her sidder professionelle voksne klar til at rådgive og støtte dig. Du kan kontakte den lokale afdeling, deltage i en gruppechat med andre unge eller skrive til deres brevkasse.

Misbrugsportalen

Er du over 18 år, og har du, eller en du kender, et problem med alkohol eller stoffer? Så kan du få gratis og anonym hjælp og rådgivning hos Misbrugsportalen. Du kan ringe på deres telefon 70 90 90 80 mandag til fredag eller sende dem en mail. Du har også mulighed for at deltage i et samtaleforløb eller gruppeforløb

Netstof

Hos Netstof kan du helt anonymt skrive til deres brevkasse, hvor læger, psykologer og eksperter, kan svare på alle de spørgsmål, du sidder inde med omkring alkohol eller stoffer. Du har også mulighed for at dele dine tanker og spørgsmål om alkoholrelaterede emner med andre unge via deres debatforum.

Overkanten Ung

Overkanten Ung er en onlinerådgivning til unge omkring alkoholvaner. Det er gratis og anonymt – og uden ventetid. Gennem videosamtaler finder du og en professionel rådgiver sammen ud af, hvilken hjælp du har brug for og der lægges en personlig og holdbar strategi, så du kan få de alkoholvaner, du ønsker. Du kan ringe til 39 45 54 55 eller skrive til mail overkanten@novavi.dk.

TUBA

TUBA udbyder terapi og rådgivning til dig, der er mellem 14-35 år. Her kan du finde gratis hjælp, hvis du har en mor eller far, der drikker og/eller tager stoffer. Du kan hver mandag til torsdag skrive til deres chat eller på SMS, men du har også mulighed for at sende spørgsmål til deres brevkasse og Ung-til-Ung forum. Du kan også deltage i forskellige former for terapi.

Ung Revers

Ung Revers er for dig, der er vokset op i en familie med stof- eller alkoholproblemer. Deres rådgivere sidder klar til at chatte med dig hver mandag mellem kl. 16-18, og du har mulighed for at skrive til deres brevkasse. Du kan også finde og kontakte en af deres afdelinger, hvor du kan møde op til rådgivning.

Børnetelefonen

Hos Børnetelefonen kan du finde rådgivning, trøst og et lyttende ør. Her kan du få lettet dit hjerte og snakke om det, der fylder i dine tanker. Hver dag alle timer i døgnet kan du ringe eller skrive helt anonymt og gratis til deres telefon på 11 61 11.

HeadSpace

Er du mellem 12-25 år, og har du noget, der fylder i dine tanker? Så kan du henvende dig til HeadSpace. Her sidder der en rådgiver klar til at snakke med dig om alt det, du har på hjertet. Ingen problemer er for store eller små. Du kan anonymt og gratis chatte med en rådgiver, men du har også muligheden for at møde op i dit lokale HeadSpace.

HØRT

Hvis du er mellem 15-24 år og har brug for en, der vil lytte, kan du kontakte HØRT. Her kan snakke om alt og få gratis og online rådgivning alle dage hele døgnet rundt. Du kan enten chatte med en rådgiver eller deltage i en gruppechat med andre unge.

Angsttelefonen

Går du rundt og er bange eller har en uro i din krop? Så kan du helt anonymt kontakte Angsttelefonen. De ved en masse om angst og sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for nogen at snakke med. Hver tirsdag, onsdag og torsdag mellem kl. 18-21 kan du ringe til deres telefon på 82 30 60 70. Du kan også skrive til deres chat eller ringe til 70 27 13 20, hvis du er over 18 år.

Bryd Tavsheden

Har du været udsat for vold i familien eller af en kæreste? Så kan du finde hjælp, rådgivning og støtte hos Bryd Tavsheden. Her sidder en rådgiver klar til at hjælpe dig med at bryde volden. Du kan mandag til torsdag mellem kl. 17-20 ringe til deres telefon på 44 45 20 90, men du har også mulighed for at kontakte deres brevkasse og chat.

Center for Voldtægtsofre

Har du været udsat for et seksuelt overgreb? Så kan du gennem Center for Voldtægtsofre finde frem til den rette hjælp for dig. Det kan være, at du har brug for at snakke om oplevelsen, eller at du gerne vil vide, hvad dine rettigheder er. Alt det kan du få hjælp til her. Du skal blot klikke dig ind på kortet og finde det center, der ligger tættest på dig.

 

Joannahuset

Danmarks første børne-ungekrisecenter er åbnet på Christianshavn i København, så børn og unge i udsatte situationer nu har et fristed, hvor de kan tale med en voksen og få en seng at sove i. Er du under 18 år, kan du komme forbi eller ringe på telefon 25 75 75 58 - 24 timer i døgnet, året rundt.

LGBT+ Danmark

Sidder du inde med spørgsmål om seksualitet eller kønsidentitet? Så er LGBT+ Danmark det helt rette sted at kontakte. Her kan du få støtte og rådgivning ved at ringe, chatte eller dukke op i et af centrene. Klik på en af afdelinger og find telefonnummer, åbningstider og adresser.

Psykiatrifonden

Psykiatrifonden står klar til at hjælpe dig, der har det svært mentalt, eller som kender nogen, der lider af en psykisk sygdom. Du kan få anonym rådgivning alle ugens dage ved at ringe til deres telefon på 39 25 25 25. Du har også mulighed for at skrive til deres chat eller brevkasse.

Sexlinien

Sexlinien tilbyder rådgivning til alle unge i alderen 15-25 år. Rådgivningen er beregnet til unge, der har personlige spørgsmål om sex, seksualitet, prævention, abort, graviditet, køn, krop, lyst og så videre. Du kan få rådgivning gennem telefon 70 20 22 66, chat eller brevkasse på nettet. Rådgiverne kan lytte, give information, give vejledning og rådgivning samt henvise dig videre, hvis du har bruge for yderligere rådgivning.

Sorglinjen

Sorglinjen hjælper dig, der lever med en alvorlig syg forælder/søskende, eller har mistet en, der står dig nært. Her sidder frivillige klar til at lytte til dig og dele deres egne oplevelse med at miste en kær. Du kan gratis og anonymt få hjælp ved at ringe til deres telefon på 70 20 99 03 ellers skrive til deres chat og brevkasse.

Ventilen

Er du mellem 15-25 år, og føler du dig ensom? Så kan du til hver en tid henvende dig til Ventilen. Hos Ventilens mødesteder kan du møde frivillige og andre unge, som går rundt med samme følelse som dig. Her skabes et rum, hvor I kan hygge, spille spil og lave mad sammen. Du skal blot klikke dig ind på det mødested, der ligger nær dit lokalområde, og finde adresse samt kontaktoplysninger.

Ung på Linje

Ung på Linje Ung er er Ungdommens Røde Kors' uforpligtende og anonyme ung-til-ung samtaletilbud. Alle unge mellem 13 og 30 år kan ringe til Ung På Linje eller chatte med Ung Online. Både du og de frivillige er anonyme. Du kan ringe til Ung På Linje på tlf. 70 12 10 00 og kontakte Ung Online på chatten her