Forebyggelse

I Grønland har politikerne haft mod til, trods grønlændere drikker mindre end danskere, at indføre en ny og forventeligt langt mere skadesbegrænsende lovgivning end den, der gælder i Danmark. Inatsisartutloven, som den hedder, indeholder blandt andet et stop for alkoholreklame og begrænser mulighederne for at sælge og udskænke alkohol.

Mellem broccoli og bajere – forebyggelse ifølge danskerne er den tredje i en række af rapporter, der afdækker danskernes holdninger og ønsker til forebyggelse og sundhedsfremme. Den gennemgår de vigtigste resultater af en befolkningsundersøgelse gennemført i 2016 og tegner et billede af udviklingen i danskernes holdninger til bl.a. alkohol, siden den første undersøgelse i 2007.

10 ud af 13 undersøgelser viser, at folk der blander meget koffeinholdige energidrikke med alkohol har en øget risiko for at komme til skade i forhold til folk, der alene drikker alkohol. Risikoen omhandler både forsætlige forhold som slagsmål, vold og selvmordsforsøg, og utilsigtede skader som følge af fald, uheld og spritkørsel.

Sygeplejersker møder ofte patienter med alkoholproblemer i deres arbejde. Derfor kan sygeplejersker få vigtig rolle i forhold til tidlig opsporing, og sikre at flere patienter får tilbudt alkoholbehandling.

Unge drikker meget og risikofyldt. Der bliver derfor fortaget mange, og forskellige, forebyggende indsatser rettet mod unge. Undersøgelsen ser nærmere på, hvilke tiltag og redskaber forebyggelsesprogrammerne bruger for at nå de unge.

Tidligere hjælp og støtte til børn i familier med alkoholproblemer kan være med til at forhindre følgevirkninger af en opvækst i en familie med alkoholproblemer. I SFI’s (nu VIVE) udgivelse fra 2016 giver forfatterne en sammenfatning af en række mønstre og tegn, der kan hjælpe frontpersonalet med at spotte de børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer.

Kun fem procent i den kommunale alkoholbehandling er henvist fra sygehusene. Sygeplejersker kan have en afgørende rolle for, at flere kommer i behandling tidligere. Men en række barrierer afholder dem fra at tage den vigtige samtale, viser et studie.

Samlet set er der viden om , at forældres mådehold, restriktiv regelsætning og holdning har en dæmpende sammenhæng med børn og unges alkoholforbrug,, selv om der mangler mere viden om præcist, hvordan forældrene har betydning.

I denne rapport kortlægges 12-14 årige børns erfaringer med alkohol i Danmark 2014. De fleste 12-14 årige har ikke nogen erfaringer med alkohol, men i denne rapport belyses blandt andet, hvor mange, der har prøvet at drikke alkohol og hvilke motiver, de 12-14 årige har for at drikke/ikke drikke alkohol.

Sundhedsstyrelsens folder ridser kort og klart op, hvordan lederne på sygehuset sikrer samarbejdet på tværs af kommune, almen praksis og sygehuset.

Danskerne drikker mindre alkohol. Dog er der grupper der skiller sig ud ved at have et højt forbrug. Dette ses blandt andet hos unge personer og mænd mellem 55-74 år, men uddannelsesniveauet spiller også ind på danskernes vaner.

Kun cirka 30% af de der søger alkoholbehandling er kvinder. En af forklaringerne gemmer sig måske i udviklingen af alkoholkulturen, som gennem de sidste 100 år, har formet den kvindelige drikkenorm. Derfor kan det være relevant at målrette forebyggende indsatser og omtale behandling på en særskilt måde for at øge kvinders søgning til behandling.

Personer med et alkoholoverforbrug koster dagligt samfundet penge. KORA har undersøgt de samfundsøkonomiske omkostninger, der kan relateres til alkoholoverforbrug i Danmark. De inkluderede omkostninger tæller både registerbaserede omkostninger og estimater af alkoholrelaterede omkostninger.

Forældre har en vigtig rolle for at sikre, at deres barn får en sund festkultur. I hæftet kan forældre finde inspiration til, hvordan de sikre en god dialog med deres barn om alkohol og sammen med andre forældre i klassen kan sætte fornuftige rammer for alkohol.

AUDIT er et screeningsværktøj, der blandt andet bruges af de praktiserende læger, til at vurdere en patients alkoholforbrug og om der er brug for en videre udredning og andre initiativer i forhold til patienten og dennes behov for behandling.

I 2004 blev aldersgrænsen for salg af alkohol hævet til 16 år. Senere (2011) er der indført en grænse for salg af stærkere alkohol med mere end 16,5% volumen alkohol. Evalueringen efter det første år med en 16 års aldersgrænse viser, at det af hæve alderen for lovligt salg fik de 15 årige til at købe og drikke mindre alkohol. Den øgede aldersgrænse fik ingen umiddelbar effekt på de 13- og 14 åriges forbrugsvaner, måske fordi de i forvejen var omfattet af salgsforbud.

De seneste 20 år har Island oplevet et markant fald i unges misbrug af rusmidler. Det skyldes, at de har implementeret Den islandske model. Modellen er en forebyggelsesindsats, som løftes i fællesskab af politikere, forældre og praktikere fra blandt andet uddannelsesinstitutioner. I artiklen bliver modellen forklaret og de erfaringer, som islændingene har gjort sig, bliver beskrevet.