Tre barrierer afholder sygeplejersker fra at tale om alkohol

Kun fem procent i den kommunale alkoholbehandling er henvist fra sygehusene. Sygeplejersker kan have en afgørende rolle for, at flere kommer i behandling tidligere. Men en række barrierer afholder dem fra at tage den vigtige samtale, viser et studie.
Mange sygeplejersker har ingen problemer med at spørge ind til for eksempel kost og motion, selvom de måske ikke selv motionerer så meget. Men når det kommer til alkohol, er der stadig en del barrierer. Alkohol er så kulturelt accepteret, at det næsten er nemmere at sige, at man er veganer frem for at takke nej til et glas rødvin. Det er en skam.
udtaler Anette Søgaard Nielsen til Dansk Sygeplejeråd i Fag & Forskning 2017; (1): 20-23

Studiet er foretaget blandt syv sygeplejersker på to sygehuse i Danmark og undersøger årsager til, hvorfor det kan være svært at spørge ind til patienters alkoholforbrug. Forfatterne fandt tre overordnede faktorer, der påvirker, om sygeplejersker spørg patienten om deres alkoholforbrug. Et forbehold er, at det er et kvalitativ studie med syv sygeplejersker. Derfor giver artiklen ikke et generelt billede af de barrierer, som sygeplejersker oplever.

Barrierer for samtalen

Sygeplejersker mangler viden om alkohol

Sygeplejerskerne spørger ikke ind til alkoholvaner, fordi de ikke føler, de selv har nok viden om alkohol og behandlingsmuligheder til at kunne hjælpe patienten. Det var meget forskelligt, hvad sygeplejerskerne havde af viden om alkohol. Nogle sygeplejersker følte, at de ikke vidste nok om alkoholrelaterede sygdomme og problemer eller kendte til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og få kendte til muligheder for videre rådgivning eller alkoholbehandling.

Hospitalet er ikke det rette sted

Sygeplejerskerne nævnte flere årsager til, hvorfor hospitalet ikke var det rette sted til at tackle patienternes alkoholforbrug. Årsager er blandt andet mangel på tid, uerfarent og nyt personale og mangel på opbakning fra lægerne. Desuden nævner sygeplejerskerne, at patienter ofte ligger på flermandsstuer, og derfor er hospitalet ikke et sted, hvor man kan tale privat om alkohol. Modsat finder sygeplejerskerne det ikke særlig følsomt eller svært at tale om livsstilsfaktorer, som rygning, kost og motion.

Ifølge de danske retningslinjer skal hospitalspersonalet spørge ind til patienters alkoholforbrug, når de bliver indlagt. Det bliver dog langt fra gjort, derfor efterspørger sygeplejerskerne specifikke retningslinjer, der gør det nemmere for sygeplejerskerne at hjælpe patienter med svære alkoholproblemer.

Det er svært at tale om alkohol med unge og ældre patienter

Patientens karakteristika, har betydning for sygeplejerskernes tilbøjelighed til at spørge ind til alkoholforbrug. Det var sværere at tale om alkohol, hvis det var en yngre patient, fordi det er ’normalt’ blandt unge at drikke meget alkohol. Det samme gælder for ældre patienter, fordi sygeplejerskerne synes, at de skulle have lov til at ’nyde’ deres alderdom. Patientens uddannelse og indkomst havde også en betydning for, om patienten blev spurgt. Patienter med høj socioøkonomisk status, blev betragtet som i kontrol, selvom de havde et højt alkoholforbrug, i forhold til de med lav socioøkonomisk status.

Screeningsværktøj nedbryder barrierer

I studiet fik sygeplejerskerne et screeningsværktøj (AUDIT) og viden, der gjorde det nemmere at tale med patienter om alkohol. Sygeplejerskernes brug af screeningsværktøjet betød, at flere patienter blev opsporet med et alkoholproblem og fik behandling for abstinenssymptomer. Samtidig var det nemmere for sygeplejerskerne at tage samtalen om alkohol med deres patienter, efter de havde fået bedre viden omkring alkoholbehandlingsmulighederne, så de kunne henvise deres patienterne til den rette alkoholbehandling og rådgivning.

Factors Influencing whether Nurses Talk to Somatic Patients about their Alcohol Consumption
Møde med behandlingssted