Sygeplejersker kan opspore patienter med alkoholproblemer
Hvert år koster alkoholoverforbrug samfundet 13 milliarder og har store sociale og helbredsmæssige konsekvenser. Og hvert år bliver flere patienter indlagt, hvor alkohol er en bidragende eller primær årsag til indlæggelsen. Typisk har mennesker med alkoholproblemer været afhængige i 10-12 år før, de søger behandling. Derfor er det vigtigt, at det personale der møder patienterne, sætter tidligere ind med forebyggelse og behandling. Derfor skal sygeplejersken have en aktiv rolle og tage den vigtige samtale med patienten om alkoholproblemer.
En kort indledende snak kan gøre en stor forskel, både for de patienter, der bare drikker lidt for meget, men også for dem med mere alvorlige problemer. Det handler om at skabe en tryg platform, som man sammen kan reflektere ud fra. Det er sygeplejersker trænet i og rigtig dygtige til.
Patienter har tillid til sygeplejersken
Sygeplejersker møder patienter med alkoholproblemer flere steder: På hospitalet, i lægepraksissen, på plejecentre, i psykiatrien og i hjemmeplejen. Derfor skal sygeplejersken kunne tage den vigtige samtale med patienten om at ændre adfærd. Sygeplejersken har både den sundhedsfaglige viden og en tillidsvækkende og omsorgsgivende funktion, der kan være en god indgangsvinkel til at hjælpe patienter med alkoholproblemer. For mange patienter kan en kort samtale være første skridt til at ændre alkoholvaner.
Barrierer for en åben dialog
For at sygeplejersker føler sig rustet til at tage samtalen om alkohol, skal de have gode samtaleredskaber. Sygeplejersker spørger i forvejen ind til rygning, kost og motion, men alkohol kan være et mere følsomt emne at berøre. Sygeplejerskerne føler ikke, at de har kompetencerne til at tage samtalen, og samtidig oplever de en række andre udfordringer ved at tage samtalen. Udfordringerne for sygeplejerskerne er, for eksempel at de arbejder under stort pres på grund af underbemanding og mangel på tid. Andre udfordringer kan være hensynet til patientens privatliv på flermandsstuer, samt patientens alder, sociale baggrund og sygdomsbillede.
Alene ved at åbne for en dialog med patienten kan sygeplejersker være med til at skabe en forandring. De fleste mennesker, som har et stort alkoholforbrug, men også afhængighed, kan faktisk selv komme ud af det. Bare en kort samtale kan gøre meget og f.eks. få storforbrugere til at tænke over deres forbrug og ændre deres vaner, før de bliver afhængige. Men det kræver, at der er nogen på sidelinjen, som tager emnet op og inviterer til en samtale: ”Hov, her er måske et problem, skal vi ikke se, om vi kan vende det sammen?
Sygeplejersker skal screene deres patienter
Ifølge Anette Søgaard Nielsen, der er ekspert og forsker på området, bør alle patienters alkoholforbrug screenes i forbindelse med indlæggelsen. Det gør det nemmere for sygehuspersonalet at sikre den rigtige hjælp til patienter med alkoholproblemer. Den tidlige opsporing i form af screening bør gælde i alle dele af sundhedsvæsenet. Samtidig skal personalet have en klar viden om, hvor de kan henvise patienter til kommunale alkoholbehandling. Det gør det nemmere at håndtere patienter med alkoholproblemer, og kan være medvirkende til, at flere kommer tidligere i behandling.
