Højrisiko, lavrisiko og rusdrikning

Danskernes indtag af alkohol er faldende. I 2013 drak 20,6% af befolkningen over lavrisikogrænsen og 8,5% drak over højrisikogrænsen.

Når vi ser på hvem der drikker over risikogrænserne er der en klar overvægt af unge som drikker for meget, samtidig er de den gruppe, der har flest personer, som ikke har drukket alkohol i løbet af en typisk uge. Det må derfor formodes, at de unges drikkeri ikke i lige så høj grad som de ældre grupperinger foregår som et dagligdags fænomen, men sammenkobles i højere grad med festlige arrangementer og foregår som rusdrikning. Hos kvinderne frem til midt 40'erne er gruppen af personer som ikke drikker alkohol i en typisk uge forholdsvis høj.

Personer over 75 er både blandt mænd og kvinder den del af befolkningen, der afholder sig mest fra alkohol, især kvinderne er afholdende da en tredjedel i denne gruppe ikke har drukket alkohol inden for det seneste år. Andelen af afholdende ældre er faldende både blandt mænd og kvinder.

 Det største fald i personer der drikker for meget skal findes blandt drenge mellem 16-24 år. De har formået at sænke andelen af personer der drikker over højrisikogrænsen fra 22% i 2010 til 14,4% i 2013.

I 2013 har 29,5% af befolkningen drukket fem eller flere genstande mindst en gang om måneden. Andelen af mænd der rusdrikker er markant højere end andelen af kvinder. Rusdrikning er også et fænomen der ser ud til at falde med alderen, kurven for både kvinder og mænd er nedadgående i takt med alderen og de 16-24 årige skiller sig markant ud ved at over halvdelen inden for denne aldersgruppe rusdrikker jævnligt.

Uddannelsesniveau og beskæftigelse

Der er en forestilling om at det er de lavt uddannet der drikker for meget, men undersøgelserne viser at, hvis vi ser bort fra personer under uddannelse, er personer der drikker over højrisikogrænsen fordelt ligeligt ud på uddannelsesniveauer.

Der opstår en forskel når vi ser køns- og aldersmæssigt på fordelingen af personer i højrisikogruppen. Hos mændene er det blandt de 25-64 årige personer med grundskole eller kort uddannelse der drikker mest, hvorimod det hos personer over 65 er personer med en lang videregående uddannelse der drikker over høj risikogrænsen.

Hos kvinderne er fordelingen ligeligt fordelt uddannelsesmæssigt hos kvinder mellem 25-64 år. For kvinder over 65 år er der en overvægt af kvinder med kort-, mellemlang- og lang videregående uddannelse der drikker over høj risikogrænsen.

Når vi ser på fordelingen mellem personer i arbejde og personer uden for arbejdsmarkedet, drikker personer i beskæftigelse mere end personer uden beskæftigelse. Det største fald blandt personer der drikker ses hos arbejdsløse. Den største gruppe af personer der drikker findes blandt efterlønsmodtagere.

Gravide og alkohol

Blandt de danske gravide er der et lavt forbrug af alkohol. Forbruget har været stødt faldende i løbet af de sidste 15 år. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide helt at undlade at drikke alkohol, fordi der ikke findes en sikker nedre grænse. Andelen af gravide i 12. graviditetsuge med et alkoholforbrug på 0 genstande pr. uge steget fra 32% i 1998 til 83% i 2013. 16% oplyser, at de har et forbrug på 0-1 genstand pr. uge - og 1% har et forbrug på 1 eller flere genstande pr. uge.

I 2013 havde 40% af de gravide i tredje graviditetsuge drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed. 24% havde gjort det en gang mens de resterende 16% havde to eller flere tilfælde bag sig. I 2000 var der 56% af de gravide i tredje graviditetsuge der havde drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed.

Der sker hurtig i graviditeten et markant fald i tilfælde med rusdrikning hos de gravide.