Udviklingen af en kvindelig alkoholkultur

Omkring år 1900 var det normalt, at kvinder var tilbageholdende i forhold til at drikke alkohol. Forestillingen om kvinders ’naturlige ædruelighed’ blev udviklet gennem 1800-tallet, som et alternativ til det øgede offentlige drikkeri bland mænd.

Sidsel Eriksen sammenfatter i analysen kvinder der drikker, som ukvindelig og mænd der er ædru som umandig. Mænd der drak symboliserede styrke, vitalitet og mandighed og modsat var ædruelighed og et restriktivt forhold til alkohol et udtryk for kvindelighed, og for at kvinden havde udviklet en harmonisk og afklaret kønsidentitet.

Vores Alkoholkultur

Tabellen viser opfattelsen af alkoholkulturens normer for kvinder og mænd, som den så ud omkring år 1900 – og som normerne stadig kan bære præg af i dag (Alkohol & Samfunds bemærkning).

Ifølge Sidsel Eriksen har der bag det ædru kvindeideal eksisteret en anden tilsyneladende skjult kvindelig opgivende kønsstrategi. En strategi, hvor kvinder holdt facaden ud ad til, men drak alkohol alene inden for hjemmets fire vægge. Idealet om den ædru og kontrollerede kvinde betød, at kvindernes drikkeri i offentligheden blev forbundet med noget udfordrende og maskulint. Det vil sige en 'tillært’ mandlig adfærd. Men kvindernes alkoholnydelse kan også opfattes som et oprør mod den tildelte kvinderolle. Kvinderne ønskede samme muligheder som mændene, og viste dette i deres offentlige optræden.

Den kvindelige alkoholkultur efter 70'erne

Opfattelsen af kvinder der drikker, som et frigørelsessymbol fik ny aktualitet i 1970'ernes kvindebevægelse. Kvindens markering af sin ‘ret’ til at drikke blev for alvor et tegn på uafhængighed og selvstændighed. Det medførte en klar vækst i de yngre generationers alkoholforbrug.

Overstående tabel viser opfattelsen den kvindelige alkoholkultur opdelt i det offentlige og private rum. Efter kønsrolleopgøret og ligestillingsdebatten i 70’erne er pendulet måske igen svinget mod en særlig opfattelse af alkoholkulturens normer for kvinder og en anden for mænd.

Styrker genstandsgrænserne det traditionelle kønsrollemønster?

Alkoholforbruget er i de seneste 20 år blevet tillagt en stor rolle som sundhedsrisiko for folkesundheden. Sidsel Eriksen diskuterer om fokus på skadeligheden af især kvindernes alkoholforbrug er ved at genintroducere en mere restriktiv holdning til kvinders alkoholforbrug. Ifølge Sundhedsstyrelsen har en kvinde, som drikker op til syv genstande om ugen, samme risiko for sygdomme, som én mand, der drikker op til 14 genstande om ugen. Genstandsgrænserne underbygger derfor, at kvinder er biologisk mere sårbare overfor alkohol end mænd.

Kun omkring 30% af de, der søger alkoholbehandling i Danmark, er kvinder. Derfor kan det være relevant at målrette forebyggende indsatser særskilt til kvinder. Årsagen til at kvinder sjældent søger behandling, skyldes, at kvinder synes, det er pinligt og skamfuldt. De vil gerne være en god mor og veninde, og det harmonerer ikke med at være fuld og miste kontrollen. Ifølge et studie drikker kvinder primært alene derhjemme. Fordi de skammer sig, trækker de sig fra deres familie og venner og drikker i det skjulte.

Alkohol & Samfunds overvejelser

Sidsels Eriksens analyse lægger op til en mere nuanceret forståelse af ”vores alkoholkultur” ved at se særskilt på drikkenormerne for kvinder og mænd. Det giver et ræsonnement til at designe forebyggelsesinitiativer særskilt til kvinder – og særskilt til mænd. Ligeledes viser det et behov for at italesætte kvinders behov og mulighed for alkoholbehandling på en særlig måde for at øge kvinders søgning af behandling.