Vingsted 2021

Til dette års Vingsted-seminar satte vi fokus på behandlingsmål og konstruktive samarbejder på tværs. Vi har samlet alle oplæg fra årets seminar.

Årets Vingsted-seminar, som afholdes i samarbejde med Alkoholfagligt Forum, fandt i år sted onsdag den 15. september 2021 på Vingsted Hotel og Konferencecenter i Bredsten ved Vejle.  

Med fokus på behandlingsmål og konstruktive samarbejder på tværs, blev vi blandt andet klogere på betydningen af at sætte mål for behandlingen og den efterfølgende effekt af behandlingen. Repræsentanter fra flere alkoholbehandlingssteder rundt i landet delte ud af deres erfaringer med at arbejde med behandlingsmål i praksis.

Herefter dykkede vi ned i betydningen af at samarbejde på tværs af institutioner og aktører for at skabe de bedste muligheder for at nå borgere med behov for alkoholbehandling. Her blev der præsenteret flere eksempler på spændende samarbejder, der kan inspirere til fremtidige samarbejder på tværs.

Derudover præsenterede vi også den kommende Uge 40 Alkoholkampagne.

Find alle oplæg fra Vingsted 2021

Samarbejde om film om familiebehandling

Udover de to overordnede emner viste vi filmen om familiebehandling, som er lavet i et samarbejde mellem en gruppe alkoholbehandlingsinstitutioner. Du kan finde filmen følgende steder: