dna24

Vi sætter alkohol på politikernes dagsorden

Alkohol & Samfund arbejder på at gøre politikere og beslutningstagere opmærksomme på danske alkoholproblematikker og opfodre til en mere bæredygtig alkoholkultur gennem lovgivning, strukturelle tiltag og politik. Det gør vi ved at deltage aktivt i den offentlige debat.

Det mener vi på alkoholområdet

Alkohol & Samfund arbejder for at skabe en mere bæredygtig alkoholkultur i Danmark. Det gør vi blandt andet ved at sætte alkoholskader, alkoholbehandling og forebyggelse på den politiske dagsorden. Vi deltager i den politiske diskussion i medierne og med debatindlæg, der har afsæt i vores politikker. 

Folketingssalen
Alkohol & Samfund sætter alkoholskader, alkoholbehandling og forebyggelse på den politiske dagsorden. Vi deltager løbende i den politiske diskussion i medierne og med debatindlæg, der har afsæt i vores politikker. Og vi afgiver høringssvar til lovforslag, der får betydning for mennesker med alkoholproblemer, deres pårørende og de fagfolk, der hjælper dem. Se vores debatindlæg, politikoplæg og høringssvar her.

Bedre lovgivning kan mindske unges alkoholskader

Danmark er et af de lande i Europa, hvor unge drikker allermest, og det har konsekvenser, hvor flere unge ender ud i skader, konflikter og overskredet grænser på grund af alkohol. Alkohol & Samfund arbejder for, at politikerne tager initiativer, der mindsker unges alkoholskader ved blandt andet at sætte aldersgrænsen for køb af alkohol op. 

Unge-alkohol
Politikoplæg
For at forebygge og mindske unges alkoholforbrug anbefaler Alkohol & Samfund en aldersgrænse på 18 år for salg af al alkohol i detailhandlen og en række andre initiativer.

Bedre behandling til alle med alkoholproblemer

Kvaliteten af alkoholbehandlingen varierer meget fra kommune til kommune, og der er stor forskel på, hvor gode fagpersoner er til identificere og henvise mennesker med alkoholproblemer. Alkohol & Samfund arbejder for, at politikerne vedtager lovgivning, der sikrer alle borgere lige adgang til alkoholbehandling af høj kvalitet.

Alkohol & Samfunds direktør Ida Fabricius Bruun
Debatindlæg
DOBBELTDIAGNOSER: Borgere kan få forringet kvalitet i rusmiddelbehandlingen i kommunerne, når ny ambitiøs model for behandling af dobbeltdiagnose træder i kraft og flere skal behandles i regionerne, advarer Alkohol & Samfund. Fasthold i stedet behandlingsvolumen i kommunerne og øg dermed den samlede kapacitet, så niveau og kvalitet i kommuner ikke halter efter.

Vejledning til kommunale politikere

Alkohol  er en stor del af den danske kultur, og det fører mange konsekvenser med sig. Derfor vil Alkohol & Samfund gerne hjælpe kommunale politikere med, hvordan de gennem politiske tiltag kan forebygge alkoholskader i kommunerne og øge opsporing af mennesker, der har et alkoholproblem. 

Vejledning til regionale politikere

Mange danskere drikker mere, end de bør, og flere er afhængige af alkohol. Det har personlige, sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for den enkelte, pårørende og hele samfundet. Derfor vil Alkohol & Samfund gerne hjælpe regionale politikere med, hvilke politiske tiltag der kan forebygge alkoholskader. 

Vidste du at...

Omkring 402.000 danskere har tegn på moderate alkoholproblemer, mens cirka 67.000 danskere har tegn på svære alkoholproblemer. Hvert år er der omkring 150.000 hospitalskontakter, hvor personer er kommet til skade eller bliver indlagt i sundhedsvæsenet som følge af alkohol.