Ambitiøs model kan risikere at forringe kvaliteten for borgere i alkoholbehandling

Indlægget er bragt i Sundhedsmonitor 14. marts 2022

Af Ida Fabricius Bruun, direktør, Alkohol & Samfund

Borgere med en psykisk sygdom og samtidig stof- eller alkoholafhængighed vil i de kommende år blive tilbudt et integreret behandlingsforløb i regionerne, så de ikke længere både skal i kommunal rusmiddelbehandling og samtidig i behandling i psykiatrien.

Alkohol & Samfund bakker op om intentionen bag et integreret regionalt tilbud. Det er mange års overvejelser og forhandlinger, der har ført frem til løsningen, hvor de fem regioner i Danmark vil skulle tage sig af op imod 9.500 borgere med en rusmiddelproblematik kombineret med psykisk sygdom.

I Alkohol & Samfund er vi imidlertid bekymrede for, at modellen er for omfangsrig, og at for mange borgere vil få et tilbud i regionen, som de ikke føler sig hjemme i. Det hænger sammen med, at udspillet fjerner muligheden for anonymitet og indfører en visitationssluse, som ikke findes i de kommunale behandlingstilbud. Mange borgere i målgruppen vil fortsat have behov for anonym, nær og lettilgængelig adgang til hjælp og behandling i kommunerne.

I Sundhedsministeriets nuværende model, fremgår det heller ikke tydeligt, om de kommunale rusmiddelbehandlere skal arbejde i det regionale dobbeltdiagnosetilbud. Men modellen lægger op til, at kommunerne efter ansvarsflytningen vil have ansvaret for skønsmæssigt 24.600 borgere, hvilket vil være en reduktion på op mod 30 procent af behandlingsvolumen af kommunernes nuværende rusmiddelbehandling. Det risikerer at udvande kommunernes tilbud.

Mindsk opsporingsgabet af borgere med alkoholproblemer

Alkoholbehandling finansieret af kommunerne har i forvejen været under Sundhedsstyrelsens kvalitetslup, og ifølge styrelsen er den fundet for let på flere områder. Derfor er det en bekymring, hvis det nødvendige arbejde for at forbedre kvaliteten bliver forsømt, fordi behandlingsvolumen bliver sænket til et kritisk lavt niveau.

Hvis kommunerne derimod bevarer behandlingsvolumen samtidig med, at regionerne overtager flere behandlinger for dobbeltdiagnose, kan vi få løst en af de største udfordringer på alkoholområdet; nemlig at alt for få borgere med alkoholafhængighed er i behandling. I 2020 var 19.200 borgere i alkoholbehandling, og der er i Danmark cirka 140.000 borgere, som er afhængige af alkohol.

Anonymitet er stadig væsentligt

I dag benytter 13 procent af borgere i alkoholbehandling sig af muligheden for at være anonym. Det er helt afgørende for disse borgere, at de ikke behøver at give sig til kende, for ellers bliver de væk fra behandlingen.

Men med de nye integrerede behandlingsforløb i regionen bliver det ikke længere muligt at være anonym.

Det kan præge borgere til at undgå behandlingsforløb og kan præge den volumen, der ellers er lagt op til i udspillet. Derfor er det vigtigt, at Sundhedsministeriet sikrer, at den nye model bliver monitoreret for at undgå, at de gode intentioner får den modsatte effekt.

Bør være frit valg for alle patienter

Det er samtidig meget kritisk, at der i modellen er lagt op til at suspendere rettighederne til frit at kunne vælge behandlingssted for patienter med dobbeltdiagnose. De bør have samme rettigheder som alle andre patienter. For eksempel for borgere, der bor tæt ved en regionsgrænse, bør det stadig være muligt frit at vælge behandling i en hvilken som helst region.

Det er samtidig en formodning, at regionerne vil oprette satellitter for at sikre nærhed i tilbuddet, men det risikerer også at udvande kvaliteten, hvis hver enkelt satellit ikke kan oppebære en vis volumen.

Ensret behandlingsgarantien

Patientrettighederne til behandling i psykiatrien og i rusmiddelbehandling er forskellige. I dag er der 14 dages behandlingsgaranti i kommunerne for et rusmiddelproblem. Men der er 30 dages behandlingsgaranti i psykiatrien for en psykisk sygdom.

Det bør ikke skade patienterne eller forhale begyndelsen af behandling, at der er forskellig behandlingsgaranti.

Partnerne bag aftalen om dobbeltdiagnosemodellen bør finde en løsning på, hvordan det integrerede tilbud i regionen bliver ensrettet til 14 dages behandlingsgaranti, så ingen får forringet deres rettighed. Derved er rettigheden også let at håndtere og forståelig.

Samlet set er den nye model ambitiøs, og det er også nødvendigt for at forbedre behandlingen af borgere med dobbeltdiagnose. Netop derfor håber vi, at parterne bag modellen fortsat er ambitiøse med nødvendige midler til at fastholde både behandlingsvolumen i kommunerne og borgernes rettigheder.