Seks år med fælles alkoholregler: Eleverne drikker mindre på halvdelen af gymnasierne
- Alkohol & Samfunds nye rapport ’Gymnasiers erfaringer med fælleskodeks’ er en kvalitativ interviewundersøgelse af rektorer fra 12 STX-gymnasier landet over.
- I undersøgelsen deltager rektorer fra Hovedstadens fælleskodeks, Fyns fælleskodeks, Ringkøbingområdets fælleskodeks og Aalborgs fælleskodeks.
- Rektorerne er i undersøgelsen både blevet spurgt til deres grundlag for at indføre fælleskodeks, deres oplevelser af effekten, og andre tiltag, de har indført på skolen, som ikke er beskrevet i fælleskodeks. Sidstnævnte er i rapporten samlet til et inspirationskatalog, så gymnasierne kan trække på hinandens erfaringer.
- Hent rapporten her
Invitationer til introfester tikker lystigt ind, når teenagere i hele landet begynder i gymnasiet i næste uge. Og på 33 af gymnasierne vil festerne være underlagt regler, som er fælles med andre gymnasier i lokalområdet. Siden 2013 har 33 STX-gymnasier nemlig indført såkaldte fælles kodekser for alkohol på tværs af gymnasier i regionen eller området.
Men kun på halvdelen af gymnasierne, betyder de regler, at eleverne drikker mindre. Og på over halvdelen oplever skolerne stadig problemer med fulde elever til festerne. Det viser en ny undersøgelse fra Alkohol & Samfund af gymnasiernes fælles-kodekser for alkohol.
– Vi har i tidligere undersøgelser vist, hvordan gymnasierne fungerede som partyprovider. Gymnasiefesterne og festudvalgene havde et ensidigt fokus på druk, siger direktør i Alkohol & Samfund, Peter Konow og uddyber, at det var problematisk – dels fordi det udsatte eleverne for de unødige risici, der er ved at drikke alt for meget og dels fordi det ekskluderede de elever, der ikke havde lyst til at drikke sig i hegnet hver fredag.
- 33 STX-gymnasier landet over er omfattet af såkaldte fælleskodeks for alkohol, hvor flere gymnasier i et område er gået sammen om at indføre fælles regler og retningslinjer for alkohol i sociale sammenhænge på skolerne.
- Ifølge en undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen udgav i september 2018, angiver 59 procent af alle ungdomsuddannelser, at de har et samarbejde med andre ungdomsuddannelser med henblik på at sikre en ensartet alkoholpolitik.
- I samme undersøgelse angiver 96 procent af de gymnasiale uddannelser, at de har en nedskrevet politik eller et kodeks vedrørende alkohol på deres uddannelsesinstitution.
- En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at cirka halvdelen af de 16-20-årige mener, at der bliver drukket for meget på deres uddannelse, og 38 procent synes, der skal være strammere regler for alkohol.
Havde håbet på mindre druk på alle gymnasier
– Derfor hilste vi også de fælles kodeks velkomne, fordi vi mente, at enhver stillingtagen til og diskussion af alkoholkultur på en uddannelsesinstitution er gavnlig. Vi havde selvfølgelig håbet, at reglerne og arbejdet med at udarbejde dem, ville have fået eleverne til at drikke mindre på alle gymnasier, men at halvdelen har nedsat forbruget, er positivt, siger han.
Peter Konow ærgrer sig dog over, at det kun er 33 gymnasier landet over, der indgår i fælleskodeks – også selvom 96 procent af de gymnasiale uddannelser i en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen angiver, at de har en nedskrevet alkoholpolitik.
– Lokale regler for alkohol på de enkelte skoler er selvfølgelig også godt. Men som vores undersøgelse viser, så er fordelen ved fælles kodeks, at gymnasier, der konkurrerer om elevernes gunst i et lokalområde, ikke konkurrerer på at holde de vildeste fester. Og samtidig sikrer de fælles regler en slags minimumsstandard for, hvad en alkoholpolitik skal indeholde, siger Peter Konow.
Klarere politiske krav til alkoholpolitikker på ungdomsuddannelser
Han efterspørger også klarere politiske krav til ungdomsuddannelsernes alkoholpolitikker.
– I dag er det helt op til den enkelte uddannelsesinstitution, om de skal have en alkoholpolitik, hvad den skal indeholde, og om den skal være udarbejdet i samarbejde med andre gymnasier. Vi mener, at politikerne bør stille krav om, at ungdomsuddannelser har og vedligeholder en politik for, hvornår og hvordan alkohol indgår i skolens sociale arrangementer.
Detailhandel, diskoteker og Folketinget skal også tage ansvar
Han bider dog også mærke i, at en del af de deltagende gymnasier fortæller, at eleverne stadig drikker meget udenfor skolen – blandt andet til forfester hjemme hos eleverne og efterfester på diskoteker.
– Det viser os, at gymnasierne har brug for hjælp. Unge under 18 år kan købe hård sprut til spotpris, fordi supermarkederne ikke overholder loven. Samtidig blæser diskoteker på, at det er ulovligt både at reklamere med og udskænke alkohol til unge under 18. Så vi håber, at både detailhandelen og diskotekerne følger gymnasiernes eksempel og tager ansvar, ligesom vi stadig venter på, at Christiansborg tager affære og kigger lovgivningen for salg og markedsføring af alkohol efter i sømmene, siger Peter Konow.
- Halvdelen af gymnasierne (seks ud af tolv) oplever, at kodeks har nedsat alkoholforbruget og reduceret fuldskab ved indgang. Fire gymnasier mener, at fælleskodeks ikke har nedsat forbruget. To gymnasier svarer ved ikke.
- Syv gymnasier oplever stadig problemer med alkohol eller at eleverne drikker meget i forbindelse med festerne.
- Problemet med fuldskab til festerne stammer ifølge syv gymnasier fra de forfester eleverne selv afholder.
- 10 af gymnasierne håndterer introfester, så de ikke længere kommer ud af kontrol.
- Cafeer udgør ikke et stort problem i forhold til fuldskab. På 11 gymnasier er der sat rammer omkring cafeerne, der modvirker, at eleverne drikker for meget. Hertil kommer, at eleverne generelt har accepteret strammere regler omkring alkohol til cafeer.
- Seks gymnasier nævner, at fælleskodeks har nedsat alkoholforbruget på studieture.
- Gymnasierne er gode til at opfinde metoder, der kan håndtere situationer med alkohol. Metoder, der rækker ud over kodeks, bliver brugt på alle 12 gymnasier. De bruges i forbindelse med cafeer og introfester. Herudover bruger ni gymnasier ekstra metoder til festerne.
- Overordnet udvikler og bruger skolerne mange gode metoder. Der kan være en opgave i at formidle og udbrede disse metoder mellem gymnasierne.
- Elevinddragelse er ikke mulig i egentlig forstand, da beslutningen om at indføre fælleskodeks og hvad det skal indeholde, ligger hos ledelsen. Fire gymnasier har orienteret eleverne, to gymnasier har ”hørt” eleverne, fem andre har haft en dialog med dem om kodeks.
- Forældreinddragelse er ikke en del af kodeks, men forældreinformation er det. 11 gymnasier er opsøgende og direkte i forhold til at give forældrene information om hvilke regler, der gælder for fester. Der er plads til udvikling i forhold til at inddrage en vigtig spiller som forældrene i at forebygge de unges alkoholforbrug.
- Fælleskodeks mellem gymnasier skaber fælles fodslag for festerne. Det gælder især, hvis gymnasier med fælleskodeks dominerer et lokalområde som for eksempel i Roskilde. Dette er dog ikke altid tilfældet. Derfor anbefaler vi, at fælleskodeks udbredes til flest mulige gymnasier.
