Unge kontrollører kan mindske butikkers ulovlige salg af alkohol

Debatindlægget blev bragt i AvisenDanmark 30. november 2023

Af Ida Fabricius Bruun, direktør, Alkohol & Samfund

Er du forælder til en teenager er det naturligt, at din teenager begynder at færdes på egen hånd. Det tager vi som givet. Vi stoler på, at vores børn kan blive en del af samfundet - og at det samfund passer på dem. Når de går på bar eller på restaurant, får vores børn et nej til at købe alkohol. Og vi skal også kunne stole på, at supermarkeder, kiosker og tankstationer ikke sælger alkohol til dem, når de er under de lovbestemte aldersgrænser.

Den tryghed har vi som forældre på intet tidspunkt haft.

I 25 år har det været ulovligt for butikker at sælge alkohol til mindreårige børn. Men i 25 år har butikkerne alligevel været fri bar for vores børn, selvom de ikke var gamle nok.

Den første lov blev indført i 1998, hvor aldersgrænsen blev 15 år, siden steg den til 16 år, og i 2011 blev aldersgrænsen differentieret, så man skulle være 18 år for at købe flasker med en alkoholprocent på over 16,5%.

På trods af sølvbryllup med lovgivningen, har butikkerne aldrig fået ægteskabet til at fungere. Butikkerne er gentagne gange blevet afsløret i, at de ikke håndhæver loven i tilstrækkelig grad over for børn og unge.

Det er blevet påvist gennem mystery shopping udført flere gange af medier, og af Alkohol & Samfunds fire-årige projekt. Mystery shopping betyder, at en voksen person sender unge ind i butikker for at tjekke, om unge bliver spurgt til ID ved forsøg på at købe alkohol.

I løbet af vores fireårige projekt solgte supermarkeder, kiosker og tankstationer alkohol ulovligt til børn i 64 procent af købsforsøgene. Desuden har 75,7 procent af børn på 15 år selv angivet i en undersøgelse, at de meget let eller let kan få fat på øl, selvom de altså er under aldersgrænsen på 16 år.

Derfor er det på høje tid, at regeringen og flere partier nu vil sikre i forebyggelsesplanen, at butikkerne håndhæver reglerne. Bedre kontrol og højere bøder er den eneste vej frem.

I regeringens udspil kan butikker, som sælger tobak ulovligt for 3. gang, få frataget retten til at sælge tobaksvarer. Det samme bør selvfølgelig også gælde ulovligt salg af alkohol til mindreårige. Hammeren må naturligvis falde, når en butik gentagne gange overtræder loven. Det samme sker jo også i civilsamfundet, hvis vi gentagne gange kører over for rødt.

Butikker bør tage ansvar

HK/Handel og De Samvirkende Købmænd (DSK) tordner mod regeringens forslag om at indføre effektiv kontrol af salgsaldersgrænserne ved brug af unge mystery shoppere. Med retorik som ‘agent provocateur’ og ‘spioner’ tegner fagforeningen og DSK et forvrænget billede, som er meget langt fra både hensigt og praksis i mystery shopping-kontrol.

For med mystery shopping vil en butiksansat nok slet ikke opdage, at de bliver kontrolleret. Hvis kassemedarbejderen glemmer at spørge om ID, bliver det noteret, og medarbejderens arbejdsgiver får en bøde og en påmindelse om at lære sine ansatte bedre op. Hvis medarbejderen spørger om ID og nægter en mindreårig et køb, får den pågældende kassemedarbejder ikke andet end ros af mystery shopperen. Måske kunne mystery shopperne ligefrem medbringe klistermærker eller konfettikanoner som tak for at tage ansvar.  

Vi har som sagt brugt mystery shoppere igennem en fireårig periode fra 2017 til 2020. Når vi har udført kontrol i butikker, der ikke har overholdt loven, ringer vi til supermarkedskæden og konstaterer, at vi har kunnet købe i en af deres butikker. Det bliver kæden selvfølgelig ærgerlig over – men der har på intet tidspunkt været sure miner mellem os og kæderne eller mellem mystery shoppere og ansatte.

Når Sikkerhedsstyrelsen skal varetage mystery shopping i et forsøgsprojekt i to år fra 2025, vil det for den enkelte butiksansatte være samme situation, som når vores mystery shoppere har været på besøg. Besøgene får blot en mere mærkbar konsekvens for butiksejerne, og det er vel på tide, når butikkerne ikke har skabt en bedre salgskultur.

Det er nemlig butikken og ikke den ansatte, der får en bøde for salg af alkohol.

Det kan godt virke harmløst, at en kassemedarbejder glemmer at spørge om ID og sender en 14-årig ud af butikken med en posefuld alkoholsodavand eller en 16-årig afsted til fest med en flaske vodka. Men vi ved, at dét køb kan blive første skridt på vejen til et usundt forbrug af alkohol og risikoen for alkoholskader. Derfor er der en aldersgrænse, og det burde være indlysende, at loven skal overholdes.

Spørg om ID ved tvivl om 25 år

Det lader til, at butikker på den ene side gerne vil sælge alkohol, men på den anden side ikke vil følge den lovgivning, der følger med.

De Samvirkende Købmænd anbefaler, at man indfører aldersverificering på betalingskortet. En fin løsning, som dog ikke er så ligetil at indføre. Og selv hvis bankerne får løst gåden om betalingskort, vil det stadig være butikkerne, der skal overholde loven. Selvom 14-årige Bjarke har lånt et betalingskort af sin kammerat, 16-årige Bjarne, så bliver det jo hverken Bjarkes, Bjarnes eller bankens ansvar, at Fakta sælger en bajer til 14-årige Bjarke. Fakta skal stadig bede Bjarke om ID, hvis medarbejderen er det mindste i tvivl.

Og der vil derfor stadig være behov for, at butikkerne husker at spørge om ID, hvis kunderne ser unge ud eller vil betale med kontanter. Og der vil stadig være behov for, at myndighederne tjekker, om butikkerne overholder loven.  

Vi vil foreslå, at man i detailhandlen kører en kampagne, hvor man spørger alle kunder om ID, der ligner en ung under 25 år. Så er der slet ingen tvivl, om man er gammel nok, og man får samtidig skabt en bedre ID-kultur.

Mystery shopping øgede tjek af ID

Vi ved, at lande som Norge og Schweiz med succes bruger mystery shopping. I Norge har det medført et fald i ulovligt salg af alkohol fra 40 procent i 2007 til 18,5 procent i 2019. I Schweiz har mystery shopping medført en ændring af ID-kulturen, så langt flere unge bliver spurgt til ID. Da de første mystery shoppere i 2000 forsøgte at købe alkohol, blev de kun spurgt om ID 3,5 procent af gangene, men i 2019 var det steget gevaldigt til 80 procent. Proceduren for mystery shopping i Schweiz ligner meget den, som Alkohol & Samfund har benyttet sig af.