Unge i Danmark ser alkohol som en social gevinst uden risiko
Når danske unge (og voksne) skiller sig ud fra andre lande i forbruget af alkohol, skyldes det især, at alkohol er socialt og kulturelt forankret og fuldskab almindeligt accepteret i Danmark. Torsten Kolind er antropolog og professor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, og han peger på, at det er afgørende for, at der slet ikke ses samme fald i alkoholforbruget blandt unge herhjemme, som der ses i udlandet:
- Vi ser et kæmpe fald i forbruget blandt unge i udlandet og især i de andre nordiske lande fra 1995 til 2015. I Finland er antallet af unge 9. klasseelever, som har drukket de seneste 30 dage, faldet med 47 procent. Men i Danmark er der kun sket et fald på 14 procent frem til 2015. Og så er danske unges forbrug i øvrigt steget siden da, siger Torsten Kolind.
Ingen ændring i kulturen i 20-30 år
Ifølge Torsten Kolind har vi groft sagt den samme alkoholkultur blandt danske unge som for 20-30 år siden. Torsten Kolind har undersøgt og sammenlignet adfærden og kulturen blandt unge i Danmark med Estland og Italien. Og der er nogle markante forskelle:
- Danske unge drikker mere end i mange andre lande. De drikker absolut mest fuldskabsorienteret, og det betyder meget for unge at drikke alkohol. Unge prøver naturligvis grænser af, og i Danmark skal grænserne prøves af på alkohol. Hvor skørt kan man opføre sig, man kaster op og gør dumme ting. Alkohol er ekstremt definerende for danske unge, siger Torsten Kolind og påpeger:
Alkohol & Samfund arbejder med at forebygge unges alkoholforbrug og en tidlig alkoholdebut. Det gør vi gennem flere projekter, hvor vi blandt andet samler råd og inspiration til uddannelser, unge, forældre og foreningslivet. Læs mere om vores unge-projekter.
- For mange unge er risikoerne ved at drikke ikke for alvor risikoer i unges øjne, men mere en oplevelse, der kan genfortælles. Forbruget ændrer sig ikke for alvor, så længe dé risikoer unge fremhæver, igen og igen kan genfortælles som de gode historier. Og historierne giver også social kapital, dagen derpå. Det tegner et billede af, at når danske unge skal være sammen om noget, skal alkohol være et bindeled. Det er det, man gør sammen – ureflekteret.
Flovt at få tømmermænd i Italien
Center for Rusmiddelforskning har i sammenligningen med Estland og Italien også undersøgt, hvordan unge i de lande ser på risikoerne ved at drikke. Og selvom de lande også på forskellig vis har ændret deres kultur, så har de slet ikke samme fuldskabskultur:
- I udlandet har alkohol slet ikke den samme betydning for unge. Estland er blevet et delvist vestligt land og har taget vestlig alkoholkultur til sig, der er identitetsbærende, de har fået et natteliv og drikker sig fulde. Men de har også erindring om forældregenerationen, hvor der var en tung alkoholkultur med at dulme sociale problemer. Det tager de afstand fra. Og drikker man for meget og for ofte, så kan man ikke passe sit arbejde. Unge i Estland vokser op med hukommelsen af det postsovjetiske.
Det vil altså sige, at man har en både tør og våd alkoholkultur i Estland, hvor man drikker både ofte og meget, men ikke så voldsomt som i Danmark. Italien har derimod en våd kultur – de drikker ofte men ikke fuldskabsorienteret:
- I Italien kan unge godt finde på at drikke sig fulde i teenageårene, men ellers ses det som flovt at få tømmermænd, og pinligt, hvis ens venner skal sørge for en. For italienere handler det at drikke om nydelse; det handler om den gode mad og den gode vin og ikke om beruselse, siger Torsten Kolind og påpeger, at selvom Italien har været præget af en massiv globalisering, har det ikke ændret alkoholkulturen.
Som Torsten Kolind var inde på, så synes unge i Danmark, at det at brække sig og falde på cyklen er lidt sjove risici:
- Det er beviset på, at det var en autentisk aften, og man kan snakke om det dagen efter. Så risikoen bliver genfortolket i den danske alkoholhistorie, og der er slet ikke angst for social deroute, siger Torsten Kolind.
Men socialt står man i en helt anden situation, hvis man ikke drikker:
- Det kræver et kontinuerligt arbejde, hvis du ikke drikker og vil være med i fællesskabet. Du skal hele tiden finde på begrundelser for ikke at drikke såsom, at man skal til fodbold, har ondt i hovedet eller skal skrive opgave. Unge med muslimsk baggrund, der ikke drikker, skal hele tiden bevise, at de er sjove at være sammen med, og nogle vælger derfor at drikke lidt for at blive accepterede. Alkohol er i Danmark koblet til fællesskabet, så hvis du ikke drikker, bliver det til en fornægtelse af det sociale.
Måske vi har nået vores bundniveau
Landenes kulturelle forskelle er desuden afgørende for, hvordan man kan forebygge et overforbrug af alkohol og ændre alkoholkulturen, mener Torsten Kolind. Danmark er et mere individualistisk land, mens Italien og andre lande har mere fokus på det kollektive:
- I Italien kan man tale til det pinlige i at drikke sig fuld og have tømmermænd, og man kan tale om kollektive værdier som familien og dermed om ansvarlighed. Det kan vi ikke i Danmark på samme måde, hvor individualiseringen handler om egen udvikling og identitet. Og det kan nogle gange godt spille sammen med, at socialt ansvar er noget, man ikke behøver tage på sig som ung. Derfor ser vi i Danmark, at man kan være ung helt op i trediverne, men i udlandet begynder ansvarligheden langt tidligere.
- Vi er også et rigt samfund. Der er meget i vores samfund, der er hægtet op på ungdomsidentitet, og når man har så meget tid og overskud til at forbruge, så fylder alkohol. Underholdningsindustrien er også med til at holde hånden under det afsøgende og afprøvende, siger Torsten Kolind.
- Alkoholforbruget blandt unge har måske nået en slags bundniveau ud fra den lovgivning, og de rammer vi har. Og selv om Regeringen for øjeblikket er på vej med en forebyggelsesplan, tvivler jeg på, at kampagner har nogen stor effekt. Det, der vil virke, er at justere på pris og tilgængelighed, siger Torsten Kolind.
