Hvorfor kommer de ikke i alkoholbehandling
Hospitaler mangler faglig kompetence
Et nyt forskningsprojekt viser, at der er et stort uudnyttet potentiale på dette område. Projektet er baseret på alle de 36.000 danskere, der over en femårig periode var på hospitalet med et alkoholproblem for første gang. Læge, Ph.d. Gro Askgaard står bag forskningen i mennesker, der på hospitalet har fået en alkoholdiagnose af en læge.
– Deres gennemsnitsalder er 44 år, da de kommer på hospitalet med alkoholproblemet. I løbet af de 15 år, vores undersøgelse følger, døde 29 procent af mændene og 26 procent af kvinderne. Det er en voldsom overdødelighed.
Undersøgelsen viser også et markant overforbrug af indlæggelser for såvel somatiske som psykiske lidelser. Den første kontakt med hospitalet for alkoholproblemer kan være en øjenåbner for mennesker med et misbrug. Et godt tidspunkt at motivere dem til at søge hjælp
– Men det kræver dels, at læger og sygeplejersker er opmærksomme på opgaven, og dels at de har mulighed for at sætte patienten i forbindelse med uddannet personale, som behersker Den Motiverende Samtale, siger Gro Askgaard.
Det personale, som kan hjælpe patienter med alkoholproblemer, er typisk ikke en del af hospitalets organisation. Derfor skal der etableres en stærk, tværsektoriel forbindelse til kommunens misbrugskonsulenter, hvis potentialet for hospitalets opsporing af mennesker med alkoholproblemer skal give resultat
Lægen har brug for nye redskaber
Ofte er det hos den praktiserende læge, en borger tager hul på behandling for alkoholmisbrug.
– Lægen kan genkende mønstre i patientens sygdomstilfælde, som peger på et misbrug. Men desværre ser lægen ofte først de mønstre, når både misbrug og sygdomme er i en fremskreden tilstand.
Sådan lyder det fra professor Jens Søndergaard, Forskningsenheden for Almen Praksis, der forklarer, hvorfor de praktiserende
læger er de helt rigtige til opgaven – og samtidig de helt forkerte.
– I dag er det stadig lægens mavefornemmelse, som er det bedste redskab.
Databehandling af patientens sygdomsmønstre kan sandsynligvis give lægen afsæt til at spørge ind til sin patients alkoholforbrug. På den måde er der mulighed for en tidligere intervention.
– Det er vigtigt at forstå, at man ofte ikke bare kan spørge, om patienten har et misbrug, uden at man risikerer at ødelægge det tillidsforhold, lægen skal have til sin patient. Der skal være en konkret grund til at spørge, som patienten kan forstå. Her kan databehandling spille en rolle, forklarer Jens Søndergaard.
I de kommende år, hvor lægerne i almen praksis får en endnu større rolle at spille i den overordnede sundhedsindsats, har vi derfor brug for nogle mere systematiske redskaber, som kan styrke den praktiserende læges rolle.
Alkohol er tabu på jobcentret
– Jobcentret er i kontakt med et stort antal borgere, som har et alkoholmisbrug. Alkoholmisbrug øger både risikoen for at ryge ud af arbejdsmarkedet og gør det sværere at komme tilbage til arbejdsmarkedet igen. Så området rummer et stort potentiale.
Sådan siger sundhedsøkonom Maja Bæksgaard Jørgensen, Statens Institut for Folkesundhed. Hun har i sit ph.d.-projekt fokus på jobcentrenes mulighed for at spille en rolle i forhold til alkoholproblemer.
– Desværre viste studiet ingen signifikant effekt af, at der blev tilbudt alkoholbehandling til de relevante borgere. Procesevalueringen viste tydeligt, at jobcentrets personale har svært ved at italesætte borgernes misbrugsproblemer.
– Spørgsmålet er, om ansvaret skal ligge et andet sted end hos frontpersonalet. I dag er anbefalingen, at frontpersonalet skal tale alkohol og misbrug med borgerne, når det er relevant. Men virkeligheden er, at opgaven bliver nedprioriteret. Sandsynligvis fordi den opfattes som udenfor kerneopgaven, forklarer Maja Bæksgaard. Evalueringen peger på tre væsentlige faktorer: Tidog ressourcer, tabu og personalets rolle.
– Vi har brug at finde en mere effektiv måde at kombinere deres kontakt med Jobcentret med en screening, så vi kan få dem sendt videre til fagpersonale i misbrugsbehandlingen, konstaterer sundhedsøkonomen.
