Mød dem, der får flere i alkoholbehandling
Tekst: Christian Andersen
Jobcenteret
Han ville ikke drikke sig selv ihjel alligevel
På Jobcenter København har de succes med at opspore og hjælpe personer, som har slået sig på flasken.
Else Carstens er den ene af to personer fra Københavns Kommunes Rusmiddelcenter, som er fast tilknyttet Jobcenter København.
Sidste år var Else Carstens og hendes kollega i kontakt med 200 personer, som blev henvist fra jobkonsulenter fra Jobcenter København. Halvdelen af de 200 personer kom i behandling.
Else Carstens har undervist samtlige jobkonsulenter i Jobcenter København om tidlig opsporing af personer med alkoholproblemer. Og der er mange succeshistorier – for eksempel om manden, der drak tre flasker vodka dagligt.
– Jeg havde egentlig opgivet at høre fra en mand, som jeg havde haft til flere samtaler. Han fik mit visitkort efter den sidste samtale, og jeg havde ikke forventet mere kontakt med ham, for han drak tre flasker vodka om dagen og havde nærmest ikke lyst til at leve. Men så blev hans datter skilt og flyttede ind i et værelse hos ham. Han kontaktede mig og sagde, at hans datter ikke skulle se ham i den forfatning, og han holdt op med at drikke med vores hjælp, fortæller Else Carstens.
Vi må som behandlere aldrig glemme menneskets selvopholdelsesdrift. Der er næsten altid mulighed for behandling.
– Vi må som behandlere aldrig glemme menneskets selvopholdelsesdrift. Der er næsten altid mulighed for behandling. Nogle personer taler jeg med op til 15 gange, før der for alvor kommer skred i behandlingen, siger hun.
Else Carstens henviser brugerne til behandling forskellige steder. Det er meget op til den enkelte persons ønsker og behov. Typisk står Københavns Kommunes Rusmiddelcenter for behandlingen. Men private aktører som for eksempel Novavi er også en mulighed, hvis personen ønsker det, nævner hun.
Samtale mens de er møre
Det seneste initiativ for opsporing af og hjælp til personer med alkoholproblemer hos Jobcenter København, er målrettet personer under 30 år.
Her møder Else Carstens og hendes kollega de pågældende personer direkte.
– Hver 14. dag vil vi holde halvanden times undervisning om misbrug af alkohol for 30 unge under 30 år. Erfaringerne viser, at mellem 10 og 20 procent af de pågældende personer har problemer med alkohol. Når undervisningen er slut, får de mit visitkort i hånden. Vi planlægger at tage samtaler med de unge om misbrug allerede efter undervisningen, mens de er møre. For misbrugere af alkohol har altid 117 grunde til at udskyde en samtale om problemet, siger Else Carstens.
Hospital
Halvdelen af patienterne kom i behandling for alkoholmisbrug
Patienter med alkoholproblemer på Regionshospitalet Randers er ikke længere en besværlig og udsigtsløs gruppe. Personalet har nemlig fået et nyt syn på patienter med et overforbrug af alkohol.
Hospitalet har i samarbejde mellem Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner og Rusmiddelcenter Randers sat sig for at gøre en særlig indsats for at hjælpe patienter i alkoholmisbrug.
Løsningen er en sygeplejerske fra Rusmiddelcenter Randers, som har sin faste gang på regionshospitalet som såkaldt fremskudt medarbejder.
Sygeplejersken, som er uddannet alkoholbehandler, tager sig af den akutte afdeling og det medicinske sengeafsnit. Her har hun det første år haft kontakt til 289 patienter, hvor 240 patienter takkede ja til en eller flere samtaler om misbrug af alkohol. I alt lykkedes det hende at støtte 120 patienter til at gå i behandling på Rusmiddelcenter Randers.
Louise Baltzer Søndergaard, sygeplejerske og faglig leder på Rusmiddelcenter Randers siger, at initiativet med den fremskudte medarbejder var stærkt påkrævet.
– På hospitalet var der mildt sagt ikke den store viden om alkoholbehandling. Det er lidt overraskende, for på hospitalet kommer der jo patienter, som igen og igen bliver indlagt som direkte eller indirekte følge af deres misbrug af alkohol. Før vi gik i gang med vores fremskudte medarbejder, var der på hospitalet personale, som kort og godt ikke vidste, at der findes alkoholbehandling. Deres eneste løsning kunne være at sende en patient i misbrug på et forsorgshjem. Sådan er det ikke længere, fortæller Louise Baltzer Søndergaard.
Jeg er overrasket over, hvor mange patienter på hospitalet, som faktisk takker ja til at komme i behandling. Patienterne er mere åbne overfor vores tilbud, end vi havde regnet med.
Den fremskudte medarbejder gør meget ud af at være til stede og tilgængelig. Hun gemmer sig ikke på sit kontor. Og så har hun undervist personalet i at opspore patienter med et overforbrug af alkohol.
Alkoholbehandleren afmystificerer patienter med alkoholproblemer
Louise Baltzer Søndergaard vurderer, at den fremskudte alkoholbehandler på hospitalet er en succes. Flere borgere med alkoholproblemer kommer i behandling og falder ikke mellem to stole mellem regionen og kommunen.
Frustrationer blandt personalet på både hospitalet og på rusmiddelcentret er der færre af. Personalet på hospitalet kender nu til mulighederne for behandling på Rusmiddelcenter Randers, og på rusmiddelcentret er personalet tilfredse med, at flere borgere får den nødvendige behandling.
– Jeg er overrasket over, hvor mange patienter på hospitalet, som faktisk takker ja til at komme i behandling. Patienterne er mere åbne overfor vores tilbud, end vi havde regnet med. Da vi begyndte vores projekt med den fremskudte medarbejder, kunne vi opleve, at der i journalerne var gjort bemærkning om, at en patient havde ”et kronisk alkoholproblem”. Jeg vil ikke 100 procent afvise, at det stadig kan stå i en enkelt journal i dag, men vi har gjort alt for at afmystificere patienter med alkoholproblemer og undervise personalet i at sende dem til behandling det rette sted, oplyser Louise Baltzer Søndergaard.
Almen praksis
Timing, tillid og lægefaglighed er afgørende
I almen praksis der generelt ikke er tradition for at opspore og videresende patienter med alkoholproblemer efter et bestemt mønster og måle på resultaterne.
Det Nationale Alkoholbehandlingsregister under Sundhedsstyrelsen har i sin seneste opgørelse (2017) kun registreret 468 patienter, som er henvist fra almen praksis til behandling i det offentlige. Det svarer til kun 6,1 procent af samtlige indskrivninger til behandling for alkoholmisbrug.
Der er dog et mørketal for de patienter, som selv vælger at opsøge behandling efter en samtale med en familielæge.
Når der er en lægelig begrundelse for at kæde patientens symptomer og klager sammen med alkohol, er der hul igennem til patienten med et overforbrug af alkohol. Der er nærmest ikke det organ i kroppen, som går ram forbi misbrug af alkohol.
Men der findes en løsning, mener praktiserende læge, Anders Beich. Kombineret med timing og tillid er hans budskab til de alment praktiserende læger:
– Når der er en lægelig begrundelse for at kæde patientens symptomer og klager sammen med alkohol, er der hul igennem til patienten med et overforbrug af alkohol. Der er nærmest ikke det organ i kroppen, som går ram forbi misbrug af alkohol. Kunsten er at kæde symptomerne sammen med alkoholmisbruget. På den måde kan du lettest hjælpe patienten med et alkoholproblem, siger han.
Når det lykkes Anders Beich at få en patient til at erkende sit misbrug af alkohol, gør han alt for at motivere patienten til at komme i behandling.
Ofte tilbyder han samtaleforløb og behandling i klinikken. For behandling af en person med alkoholproblemer bunder i tillid mellem behandler og patient, understreger han.
– Hvis en person virkelig vil ud af sit alkoholmisbrug, er det ikke altid nødvendigt at sende vedkommende i behandling videre i systemet, nævner Anders Beich, men tilføjer, at han i en række tilfælde må videresende patienter til behandling andre steder.
– Sammen med patienten finder vi ud af hvilken løsning, der er passende, hvis motivationen er skabt. Der kan i tilfælde af psykosocial ko-morbiditet blive behov for anden rådgivning end den lægelige. Hvis der er tale om en psykiatrisk lidelse, kan jeg kontakte Center for Rusmiddelbehandling og søge om døgnbehandling. Det lykkes dog kun sjældent. Jeg kan også forsøge at skaffe indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling M for dobbeltbelastede, hvis patienten er interesseret, fortæller Anders Beich.
Udover Center for Rusmiddelbehandling og Psykiatrisk Afdeling M videresender Anders Beich til U-Turn, hvis patienten er ung og har andre misbrug ved siden af alkohol, fx hash. Andre behandlere kan være KKUC, praktiserende psykiater og psykolog – sidstnævnte typisk ved angstlidelser og depression. Kognitiv tilgang, gruppebehandling og familiebehandling er flere tilbud, som Anders Beich gør brug af.
