AlkoLog jul

Danskere testede alkoholvaner 130.000 gange i 2022

Nyhed
25 procent flere alkoholtest blev i 2022 taget på Alkolinjens hjemmeside i forhold til året før. Den øgede interesse for at kende sit alkoholforbrug og få hjælp til at skære ned betød også, at 8.000 danskere brugte app’en AlkoLog, som hjælper én med et overblik over ens forbrug.

I denne måned holder mange danskere Hvid Januar og en alkoholfri periode. Men hele året er der stigende interesse for at blive klogere på sit alkoholforbrug – danskerne tager alkoholtests, henter hjælp i app’en AlkoLog eller rådgivning hos Alkolinjen.

130.077 alkoholtests blev i 2022 gennemført på Alkolinjens hjemmeside. Det er en stigning på 25 procent i forhold til året før. Godt halvdelen af voksentest viste et storforbrug og dermed øget risiko for at få sygdomme og udvikle afhængighed.

Alkolinjen har længe haft en alkoholtest målrettet voksne, og i marts 2022 lancerede Alkolinjen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen en test målrettet unge mellem 15 og 24 år. Ungetesten har været en stor succes. I løbet af ti måneder i 2022 blev ungetesten gennemført 35.000 gange, mens unge i 2021 tog voksentesten 20.000 gange.

- Vi ser generelt en tydelig stigning i danskere, som søger viden om deres alkoholforbrug, risici for skader og søger råd til at skære ned på antallet af genstande. Det gælder også de kommende generationer. Nogen bliver bekræftet i, at de har et okay forbrug, men der er også mange, viser tallene, som med god grund kan følge op og få råd og vejledning.
Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen

13.000 har hentet app'en AlkoLog

Alkolinjens professionelle rådgivere besvarede i 2022 4.000 henvendelser fra danskere på enten telefon, chat eller i brevkassen. Det er mennesker, som søger hjælp til enten en afhængighed eller et storforbrug. Cirka halvdelen af henvendelserne kommer fra pårørende, som søger hjælp til, hvad de skal stille op med nærtståendes alkoholproblem. Men rådgiverne taler også med forældre til teenagere, arbejdspladser og fagprofessionelle.

Tag alkoholtesten

Voksne +25 år kan teste alkoholvanerne. Testen er udarbejdet af Alkohol & Samfund ud fra WHO’s anbefalinger. Hvis man er mellem 15 og 24 år, kan man tage en test for unge skabt af Alkohol & Samfund i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

Alkolinjen lancerede i midten af 2021 i samarbejde med TrygFonden en app, AlkoLog, som har været brugt af godt 13.000 danskere indtil nu. Alene i 2022 hentede 8.181 danskere app’en til deres mobil eller iPad.

Udover at bruge alkoholtest, hente råd på hjemmeside og bruge app’en AlkoLog, kan man altid kontakte Alkolinjens professionelle rådgivere anonymt og gratis på 80 200 500, bruge chat, brevkassen eller sende en SMS med ordet ’ALKOHOL’ til 1231, så bliver man ringet op af en rådgiver.

FAKTA

Antal alkoholtest blandt voksne (25+)

   

I 2022 blev unge-testen lanceret – derfor skal antallet lægges sammen med næste fakta om unge-test

Årstal

2020

2021

2022

Kvinde

32.692

40.446

40.766

Mand

57.007

63.020

52.757

Total

89.699

103.466

93.523

Antal alkoholtest blandt unge (15-24år)[1]

Fra marts-dec.

Årstal

2022

Kvinde

25.311

Mand

11.243

Total

36.554

Total besvarede opkald, brevkasse og chat på Alkolinjen 80 200 500

 

 

 

Årstal

2020

2021

2022

Besvarede opkald

3.140

3.732

3.447

Brevkassen

137

144

128

Chats

59

208

428

Total besvarede opkald, brevkasse og chat

3.336

4.084

4.003

Besvarede opkald til Alkolinjen fordelt på regioner, fordelt på årene 2020, 2021 og 2022:

2020

drikkende

pårørende

total

Pct af samlet antal opkald

Region Syddanmark

168

157

325

16

Region Sjælland

111

119

230

11

Region Nordjylland

132

67

199

10

Region Midtjylland

189

131

320

15

Region Hovedstaden

404

303

707

34

ukendt region

181

130

311

15

         

2021

drikkende

pårørende

total

Pct af samlet antal opkald

Region Syddanmark

279

232

511

15

Region Sjælland

218

203

421

12

Region Nordjylland

125

116

241

7

Region Midtjylland

256

261

517

15

Region Hovedstaden

610

572

1182

34

ukendt region

310

326

636

18

2022

drikkende

pårørende

total

Pct af samlet antal opkald

Region Syddanmark

264

196

460

14

Region Sjælland

178

172

350

11

Region Nordjylland

134

119

253

8

Region Midtjylland

249

257

506

15

Region Hovedstaden

483

558

1041

32

ukendt region

380

313

693

21